Bled-søen i Slovenien – det perfekte sted for livsnydere

Bled-søen i Slovenien – det perfekte sted for livsnydere

Når regnen bare siler ned i ellers skønne Dannevang, så begynder vi at drømme os langt væk til solbeskinnede tropeøer, palmestrande og brusende brændinger, men det kan faktisk nemt lade sig gøre at finde både sol og skøn idyl ikke ret langt væk fra Danmark – hvad for eksempel med at udforske Slovenien? Især landsbyen Bled i det nordvestlige hjørne af landet er en lille perle.

Nu er jeg for 117 gang kommet hjem med en totalt drivvåd paraply og har måttet løbe zigzag mellem vandpytter – ja, for ikke at tale om at springe over hele floder ned af vejene. Hmmm, det er sommer i Danmark og nok siger de kloge, at der ikke findes dårligt vejr, kun dårlig påklædning, mennn, jeg ved nu ikke helt.

En gåtur rundt om søen i Bled kan klares på to til tre timer og er en hyggelig og afslappende oplevelse. Man går på vandrestier gennem skoven langs bredden af søen og har senere på turen en flot udsigt til bjergene. Hele turen er seks kilometer, og man kan holde en pause for enden af søen og spise en is, hvis man har lyst til det.

Min mand, Bo og jeg tæller ned til vores sommerferie i disse dage, vi skal 19 dage til London, Oxford og Cambridge i august. Nu kan den kvikke læser jo nok sidde og tænke over, hvorfor i alverden vi vælger England – for de får jo mindst ligeså megen regn, som vi gør i Danmark – ja, de får faktisk mere. De britiske øer er jo nærmest verdensmestre i regn, tåge og tunge dage med tykt skydække.

Men Bo og jeg er museumsfreaks, så skulle der komme en byge eller ti på vores tur, så søger vi i dækning blandt kunstværker, antropologiske nipsgenstande og andet guf, men det er en helt anden historie. Det, jeg egentligt gerne ville fortælle mine læsere om, er, at man faktisk ikke behøver at tage så langt væk fra den hjemlige græsgang, for at få sol og smukt vejr – og oven i købet en god oplevelse i idylliske omgivelser. Du skulle nemlig tage at overveje en tur til Slovenien.

Man kan også hygge sig med sejltur på søen og nyde bjergene og borgen, der knejser højt oppe på en bakketop over byen. Ude midt i Bled-søen ligger en lille bitte ø, som helt sikkert er værd at kigge nærmere på.

Tilbage i 2012 hoppede jeg på et lavprisfly til Bratislava i Slovakiet, sejlede med ekspresflodbåd til Wien og endte senere op i Slovenien. Indrømmet, jeg var vildt nysgerrig, men anede ikke ret meget om dette land, men jeg må med det samme sige, at jeg faldt pladask for det.

Efter nogle dage i Sloveniens charmerende hovedstad Ljubljana begyndte jeg at længes lidt efter noget mere landligt og ifølge min guidebog lå alt det gode i det nordvestlige hjørne af landet, altså op mod alperne.

Nu er jeg vild med bjerge, så jeg var på ingen måde svær at få overtalt til at købe en busbillet til byen Bled, som også skulle være lidt udgangspunkt for ture i bjergene, trekking, mountainbike, kajakroning og den slags outdoor-aktiviteter.

Højt over byen troner borgen af Bled, som er fra middelalderen. Den er absolut et besøg værd, men husk at tage vand med, vejen derop er rimelig stejl – til gengæld er udsigten helt fantastisk. Den ligger 130 meter over søen og er én af Sloveniens store attraktioner.

Jeg skulle i hvert fald opleve nogle bjerge, om jeg så ligefrem skulle ase mig op over det ene stejle bjergpas efter det andet på en pangfarvet terrængående cykel med 27 gear, det kunne vi jo så diskutere, men jeg gik til opgaven med krum hals og fandt den første den bedste bus nordvestpå.

Det var noget nær et lille paradis, jeg landede i. Bled er den mest yndige lille by, og jeg faldt fuldstændig for stedet, så snart jeg var stået ud af bussen på den lokale station. Temperaturen i byen gjorde bestemt også sit til, at jeg i de næste fire fem dage nærmest ikke var til at slæbe ud af byen igen.

Der var vel 30-32 grader og solen skinnede fra en strålende blå himmel. Det var næsten som om det hele bare gik op i en højere enhed. Naturen omkring Bled med sine smukke  skove, den store sø med omkringliggende bjerge og søde små huse gjorde, at det var et sted, hvor jeg følte mig hjemme lige med det samme.

Ude midt i den smaragdgrønne Bled-sø ligger Bled-øen med sin lille romantiske Maria-kirke. Det er et fint og hyggeligt lille sted, og man kan tage en lille gåtur rundt på øen omkring kirken. Der er også en lille souvenirbutik, hvor man blandt andet kan købe stearinlys med katolske motiver på.

Ude midt i den smaragdgrønne Bled-sø ligger Bled-øen med sin lille romantiske Maria-kirke. Det er et fint og hyggeligt sted, og man kan tage en gåtur rundt på øen omkring kirken. Der er også en lille souvenirbutik, hvor man blandt andet kan købe stearinlys med katolske motiver på.

Dagene gik med at gå ture rundt omkring søen gennem skoven, sejle på søen ud til en ø, hvorpå der lå en lille kirke, spise is langs sø-promenaden og læse i min bog på en bænk med udsigt over søen og klippen på den anden side, hvor der på toppen lå en gammel borg.

Bled er virkelig et afslappende sted, og selvom der selvfølgelig er andre rejsende og turister, der også har fundet stedet og faldet for dens charme, så følte jeg ikke, at det var overrendt og fyldt op med turistbusser. Det hele foregik i langsomt og roligt tempo, folk tullede rundt og hyggede sig og der var rigeligt plads til alle.

Den lille Maria-kirke på Bled-øen er berømt for sit overdådige guldalter, der er virkelig detaljeret og smukt udført. Her kan man sagtens få et par timer til at gå med at studere alle de små finesser.

En af dagene fangede jeg en lokalbus i byen Kranjska Gora, som tog mig op gennem et ganske dramatisk bjergpas med en helt enestående udsigt, indtil vi igen begyndte at køre nedad og til sidst landede i en anden charmerende lille by, Bovec, på den anden side af bjergene. Her, ligesom i Bled, så man entusiastiske vandrere med trekstøvler, vandrestave og rygsække og mangt en butik i byen sælger outdoor-udstyr, landkort, fodtøj og andet udstyr til vandrefolket.

Så man kan begge dele, både holde den på det totalt afslappede plan med en kold cola i vandkanten eller mose sig op og ned af bjergvejene, som trænede man til at gå en vis Alberto Contador i bedene. Det, der virkelig slog mig i Bled, var områdets ynde. Det er et helt utroligt smukt sted og vildt hyggeligt. Man falder meget hurtigt for området, men måske er det i virkeligheden hos de færreste, at Slovenien lige popper op som det første sted, når der skal planlægges sommerferie.

Turen over bjergpasset i de Juliske alper i det nordvestlige hjørne af Slovenien er fuld af storslåede scenerier. Den højeste bjergtop er Triglav på 2.864 meter over havet, som også er det højeste bjerg i Slovenien.

Det er ret nemt at komme til Slovenien. Man kan for eksempel flyve til Zagreb i Kroatien ret billigt og så bare tage toget til Ljubljana. Togturen er utrolig flot gennem det smukkeste landskab, og herefter er det nemt at finde en lokalbus til Bled. En anden mulighed er at tage til Bratislava, som jeg gjorde, og så bruge offentlige transportmidler videre – det bliver selvfølgelig en lidt længere tur.

Prisniveauet er også overkommeligt i Slovenien; jeg boede bare på hostels og handlede i supermarkederne, og det fungerede upåklageligt. En madpakke i rygsækken, når man skal på tur, er nem at have med at gøre, og en flaske vand er jo også til at finde ud af at få med. Bled har også udmærkede restauranter og caféer i alle prisklasser med eller uden sø-udsigt og underholdning.

På vej til den lille by Bovec kører man også gennem flotte landskaber med finurlige bjergformationer. Her er det for eksempel en rigtig Toblerone-bjergtop lige udenfor byen.

På vej til den lille by Bovec kører man også gennem flotte landskaber med finurlige bjergformationer. Her er det for eksempel en rigtig Toblerone-bjergtop lige udenfor byen.

Der er mange gratis glæder omkring Bled på grund af den storslåede natur og lokalbusserne kører fint og regelmæssigt, så alt i alt kan jeg varmt anbefale Slovenien. Det er et utroligt dejligt land med en venlig og imødekommende befolkning, der er hjælpsomme og glade for at få besøgende, så overvej lige dét, hvis du holder sen sommerferie eller måske gerne vil på en lille efterårstur.

Tekst og fotos: Anette Lillevang Kristiansen

Share Button

Comments

comments