Det uforanderlige

Det uforanderlige

Flere og flere mænd søger optagelse i Den Danske Frimurerorden, der populært er blevet kaldet gentlemanklubben. Ordenen er blevet beskyldt for alverdens konspirationsteorier og har i årevis været indbegrebet af stort hemmelighedskræmmeri. I dag er logerne blevet mere åbne, men hvad får mænd helt ned til 21 års alderen til at søge ind i et over 300 år gammelt åndeligt fællesskab med hemmelige ritualer og symbolik?

Frimurerne er verdens ældste og mest hemmelige organisation, et myteomspundet broderskab af sortklædte mænd, der har givet anledning til utallige konspirationsteorier siden den første loge blev åbnet i 1717. Stod organisationen bag den franske revolution? Arbejder logebrødrene for en ny verdensorden? Og hvilken betydning har deres særprægede ritualer? Spørgsmålene er mange og svarerne er få – for hvad er det præcist, der foregår bag de hermetisk lukkede døre i dette mystiske fællesskab?

I dag tæller organisationen over seks millioner medlemmer på verdensplan og ca. 10.000 af dem er danskere. I de senere år er der sket en stigning i tilgangen af yngre mænd til logerne, men hvorfor tiltrækker Frimurernes gådefulde verden de unge?

Oprindeligt begyndte Frimureriet som murerlaug der byggede katedraler rundt i Europa. Det var mænd med særlig faglig viden, men efterhånden blev laugene åndeligt bevidste og lagde vægt på fællesskabets religiøse udvikling. Broderskabstanken vandt mere og mere indpas og udviklede sig til en decideret herreloge. Systemet er altså skabt af mænd for mænd og bibeholdt helt op til vore dage.

”Det giver mig ro i en hektisk hverdag”
Peter Hyrup Jensen er 31 år og blev optaget i ordenen for 6 år siden. Han er gift og bor lidt udenfor Aarhus. ”Jeg kom ind i logen, fordi jeg havde en kammerat, der fortalte mig om det” fortæller Peter Hyrup Jensen. Vi sidder i familiens hyggelige stue, mens han fortæller om sin store interesse ”Jeg har 6. grad nu og skal snart rykke op i 7. grad og til hver ny grad, er det ligesom på optagelsesaftenen – man har ingen anelse om, hvad der skal foregå”. ”Der sker så meget denne aften, og i løbet af det næste halve år, dukker der en hel masse ting op – hvor man tænker ”aha”…!

Læs også:  Freemasons Hall i London – et smugkig ind i en helt speciel verden

”Logen er jo et fællesskab af personer og det er egentligt op til en selv, hvad man får ud af det. Man kan fordybe sig i symbolikken og det er ofte sådan, at jo flere man snakker med, jo flere synsvinkler får man. Denne måde at anskue ting på, kan man bruge ude i det virkelige liv. ”Det er en form for selvudvikling og derudover er der mange spændende oplevelser, hvor man kommer rundt og ser forskellige logebygninger i Danmark”.

”Det er også en form for afkobling. Når man er i logesalen, så er der ikke ret meget andet at tænke på. Der er for eksempel ingen tændte mobiltelefoner, så logen giver mig ro i en hektisk hverdag” fortæller Peter Hyrup Jensen og fortsætter ”Man træder ind i en anden tid, og den eneste forskel er, at alle går klædt i kjolesæt. Det vil sige at uanset hvad folk er ude i den profane verden, så taler alle sammen på lige fod”.

Han finder sit elegante sorte kjolesæt frem fra garderoben og viser sine ordener frem. En lille Lyre i guld på reverset symboliserer medlemskabet af frimurerkoret, hvor der synges frimuriske stykker. Bl.a. var Mozart Frimurer og fandt stor inspiration i sit logearbejde.

Vi søger uforanderligheden
Per Thykjær Jensen er 50 år og mangeårigt medlem af Frimurerordenen. Han fortæller at det ofte er aktive mennesker, der bliver Frimurere. Der er såmænd brødre, der både kører motorcykel og bestiger bjerge. ”Jeg tror, at vi oplever – eller søger – ” det uforanderlige” i logen”. ”Her er en vigtig nøgle til at forstå stedets psykiske effekt. Der sker nogle særlige ting – og det er med meget få variationer det samme, som sker på hver eneste logeaften. Uforanderlighed giver en ydre og indre ro”.

Læs også:  Frimurerfrue med pomp og pragt

Men hvorfor søger de yngre mænd mod ordenernes sælsomme verden? ”De syntes, det er interessant, og jeg tror at Dan Browns bøger har været med til at skærpe interessen for åndelige fællesskaber – selv om Browns fantasier intet har med virkeligheden at gøre” forklarer Per Thykjær Jensen der er cand. mag. i litteratur – og kunsthistorie og først gik ind i Rosenkreuzer-ordenen. Han kendte ikke nogen Frimurere, men blev fascineret af den ældgamle organisation.

Antropolog Vivi Rolskov Jensen giver også sit bud på, hvorfor der i 2011 stadig er behov for broderskaber. ”I dag er samfundet ét stort supermarked, hvor man frit kan vælge sin egen identitet. Vores moderne verden er præget af individualisme, og afhængigheden af familie og religion er minimal. Mange føler et kæmpe ansvar ved dette væld af valgmuligheder, og finder det befriende at komme i en loge, hvor man ikke skal tage stilling. Når hele verden flyder, virker det appellerende at kunne træde ind i fast definerede rammer. Spillebanen er fuldstændig kridtet op og alt er uforanderligt – det giver en form for tryghed” slutter Vivi Rolskov Jensen.

Frimurer – Tidsskrift for Den Danske Frimurerorden

Share Button

RelatedPost

Comments

comments