Frimurerfrue med pomp og pragt

Frimurerfrue med pomt og pragt

Min kæreste Bo Skov Særkjær og jeg mødte hinanden i sommeren 2009 og vi havde ikke drukket ret mange cappuccinoer på den lokale café før han fortalte, at han var Frimurer. Jeg vidste stort set intet om frimureri på det tidspunkt udover, at det var noget med sortklædte mænd, ligkister, konspirationsteorier og mystiske ritualer. Kvinder har ikke adgang vidste jeg, frimurerne er meget hemmelighedsfulde og min kæreste holdt da også tand for tunge i uendelig lang tid. På et tidspunkt fandt jeg dog ud af, at damerne indimellem havde tilladelse til, at snige sig med indenfor og mit første møde med logen i Århus var et foredrag om indvielsesritualer i det gamle Egypten.

Selvom Bo havde forklaret mig lidt om logehusets interiør så var det svært helt at forestille sig det, men jeg blev virkelig benovet. Frimurerordenens bygning i Christiansgade er et umådeligt storslået sted og især finder jeg husets historie interessant. De store freskomalerier som blev skjult for tyskerne under anden verdenskrig og det lille museum med bl.a. Peter Von Scholtens sværd er spændende. Jeg har selv rejst en del og er interesseret i kulturhistorie og mennesker, så det var et rent slaraffenland for mig at få lov at få indblik i Ordenens internationale historie og virke. Min interesse for Frimurerlogen er efterhånden blevet lige så glødende som min kærestes. Det er også dejligt at opleve, hvor glad han er, når han har været sammen med sine logebrødre, og jeg kan sagtens forstå, hvorfor han faldt for den specielle frimurerånd i sin tid. Han er nu i sjette grad, og jeg er nok en lille smule misundelig.

Læs også:  Freemasons Hall i London – et smugkig ind i en helt speciel verden

Næste gang jeg fik adgang til logen var i efteråret 2009 til en logeaften med damer. Hvor alle til foredraget havde været almindeligt klædt, var brødrene nu i elegante kjolesæt og damerne i festtøj. Jeg kan ikke sige mig fri for, at jeg var en anelse nervøs op til denne aften, men da vi stod der var det helt fantastisk. Når man aldrig har deltaget i et sådant arrangement før, så er det i den grad en oplevelse der gør indtryk. Med et stolt smil, fulgte jeg med ind i 1. grads salen og følte mig som gæst i et kongeligt palæ. Det er en utrolig smuk sal, og jeg fornemmede straks denne særlige fortættede stemning af værdighed, højtidelige ro og suset af et ældgammelt system med dybe historiske rødder og traditioner. Jeg tog hjem denne aften med en følelse af, at jeg simpelthen aldrig kom tættere på bare at være en lille smule royal.

Noget tid efter kom Bo hjem med et andægtigt udtryk i øjnene og overrakte mig et par hvide damehandsker. Jeg betragtede ham lidt overrasket, men var godt klar over, at det her var den ultimative blåstempling og en dybt alvorlig sag. Som frimurerfrue – som min nye titel var, fandt jeg snart ud af, at jeg via min kæreste havde entret en verden som kun få kender til. Jeg smilede også for mig selv, da han til årets brødre-julefrokost sendte mig en sms med ordlyden ” vi sidder ved pejsen og drikker cognac”. Det var ikke svært, at forestille sig herreværelset med Chesterfield møbler og duften af Havana-cigarer. Jeg syntes, det var både skønt og meget charmerende.

Læs også:  Det uforanderlige

På mange måder var logen en åbning for mig, jeg begyndte nemlig også, at lægge mærke til andre bøger end sædvanligt. Bo har en solid bogsamling om frimureriet og for at glæde ham begyndte jeg at forære ham bøger om emnet. På en rejse i USA og Mexico endte jeg med næsten at tømme hylderne for frimurerbøger i en boghandel i Los Angeles og i Mexico fandt jeg et lillamalet logehus i Chihuahua. Jeg genkendte straks logoet og det stod mere end nogensinde klart for mig hvor vidtrækkende broderskabet er.

I sommerferien gik turen til Skotland og England hvor vi startede med, at se logen i Edinburgh og Rosslyn Chapel fra Davinci mysteriet. I London fik vi en kæmpeoplevelse i The Grand Lodge of Freemasons og Tempelridderkirken og nu drømmer vi om at se logen i Washington D.C. Vi finder det også interessant at se Tempelridderfilm og i 2011 har vi planlagt en rejse til Malta, netop for at følge op på dette emne.

Men den hidtil smukkeste oplevelse vi har haft i Århus var afgjort Lancierballet i oktober 2010. Vi lagde ud med et par formiddage hvor vi skulle indøve de vanskelige trin, hvilket gav anledning til en hjertelig stemning med meget grin, pusten og sveden. Jeg troede aldrig, vi skulle få lært de fem danse, så vi kæmpede bravt. Men det skulle blive nøjagtigt lige så flot og eventyrligt som jeg havde drømt om. I dagene inden var jeg ude at leje gallakjole, sølvsandaler og lange hvide handsker og da dagen endelig oprandt, forvandlede vores stue sig til midlertidig frisørsalon og påklædningsrum. Det blev en smuk og stemningsfyldt aften med prægtige kjoler, noble gentlemen i kjole og hvidt, festtaler og et væld af similistene der glimtede i lyset. Jo det var en uforglemmelig aften og jeg kan kun sige én ting om det hele – jeg er stolt af at være frimurerfrue. Det er en stor ære og jeg vil ikke bytte for noget i verden.

Læs også:  Freemasons Hall i London – et smugkig ind i en helt speciel verden

Frimurer – Tidsskrift for Den Danske Frimurerorden

Share Button

Relaterede indlæg

Comments

comments