Et langt liv med peruansk inkakultur

Inkaruinen Kuelap i Peru

For nogle uger siden sad jeg en morgen i sofaen og gnaskede min yoghurt med mysli og så Go’ Morgen Danmark. Det gør jeg de fleste morgener, inden jeg går i gang med mit skrivearbejde og dagens øvrige dont, men denne morgen var helt afgjort ikke som de andre, skulle jeg snart erfare.

Frem på skærmen tonede nemlig en lyshåret kvinde, der af bar iver tydeligvis havde temmelig svært ved at skulle sidde stille i tv-studiets sofa. Jeg havde sat fjernsynet på lydløs, fordi jeg så småt var gået i gang ved computeren, men det var tydeligt at se på hende, at hun talte med en smittende entusiasme og et stort smil, og da jeg så hendes navn nederst på skærmen, var jeg slet ikke i tvivl om, at TV2 her havde fået fat i en ægte ildsjæl.

Inge Schjellerup er Danmarks førende ekspert i inka-kultur.

Inge Schjellerup er dr.fil. projektseniorforsker i antropologi og arkæologi på Nationalmuseet. Til daglig bliver hun kaldt for Inka-Inge eller Danmarks kvindelige Indiana Jones – det kræver nemlig lidt af hvert at være førende ekspert i Perus gamle inkakultur.

Et spændende hjørne af Peru
Inge Schjellerup er dr.fil. projektseniorforsker i antropologi og arkæologi tilknyttet den Etnografiske Samling på Nationalmuseet, æresprofessor og æresdoktor ved to peruanske universiteter og meget mere, og jeg er flere gange gennem årerne stødt på hendes navn i forbindelse med de mange bøger, jeg har læst. Hun er nemlig Danmarks førende ekspert i Inkakultur og masser af artikler, bøger og ikke mindst film har hende som forfatter eller medvirkende ekspert. Nu kan det da nok være, at jeg får skruet op for flimmerkassen.

Inge er kommet i Peru siden 1971 på forskellige feltarbejds-projekter, og især har hun beskæftiget sig med den specielle Chachapoyas-kultur i det nordøstlige Peru. Jeg kender udmærket til stedet, og har selv været i Peru to gange, først i 2003 og bagefter i 2004, hvor jeg var i byen Cajamarca, der ligger omkring 150 kilometer sydvest for Chachapoyas.

Læs også:  Pacha Mamas hvide Jomfru

Jeg forsøgte faktisk også mit yderste på, at komme til Chachapoyas, men blev advaret af de lokale, da de sagde, at folk var blevet skudt i området, så det var farligt at tage dertil. Siden da har jeg læst meget om den særlige kultur og også flere gange set BBC-udsendelser, hvor arkæologer besøger Chacapoyas.

Den morgen slog en vild idé slog ned i mig, bedst som jeg sad der i min morgenkåbe og futsko! Jeg ville skrive en artikel om Inge Schjellerup – koste hvad det ville! Jeg var simpelthen nødt til at tale med hende og spørge ind til hendes liv med inkaer. Det er i tonsvis af bøger, jeg har læst om inkakulturen gennem årerne, og det ville ganske enkelt være det sejeste, hvis jeg kunne få en snak med hende. Jeg er nemlig selv inka-freak om en hals.

En mail blev sendt afsted til Inge, hvor jeg forklarede, at jeg gerne ville skrive et blogindlæg om hende og hendes bedrifter i Peru og næste dag dumpede et positivt svar ind i min inbox. Vi kunne lave interviewet på hendes kontor på Nationalmuseet et par dage før, jeg skulle rejse til London først i november.

De gamle ruiner i Kuelpa i Chachapoyas-rgionen i det nordøstlige Peru.

Alle kender den gamle mayaruin Machu Picchu, men færre har hørt om ruinerne i Kuelap. Det er også et imponerende bygningsværk med solide stenmure og byen er, som Machu Picchu, bygget i bjergene i omkring 3000 meters høje.
Foto: José Porras/Wikimedia

På eventyr i tågeskoven
Det er i virkeligheden en ganske forunderlig historie, hvordan Inge Schjellerup blev interesseret i inkaer og ligefrem fulgte sin passion og gik hele vejen og blev professor i den gamle sydamerikanske højcivilisation. Det hele startede nemlig med en bog tilbage i hendes ungdom.

Læs også:  Bustur Cusco - Lima, Peru

– Som ung slugte jeg mange bøger om eventyr og forsvundne civilisationer, men da jeg læste Hans Baumanns bog ”Guld og Guder fra Peru” skete der noget. Jeg blev utrolig fascineret af kulturen, hele historien bag inkaerne og hvad de kunne præstere, fortæller Inge Schjellerup, der er 68 år og stadig arbejder på Nationalmuseet, selvom hun aldrig har været fastansat.

Så sent som i år i august og september var hun i Peru, hvor hun genoptog sit arbejde i Chachapoyas-regionen. Denne gang fandt hun nogle sjældne steler, og det var egentligt oprindeligt dét, hun var i Go’ Morgen Danmark for at fortælle om, men snakken faldt nu mest på, at hun bliver kaldt for Inka-Inge og er lidt af en kvindelig Indiana Jones. Det er nemlig ikke helt ufarligt og uproblematisk at være på feltarbejde i Perus bjergområder. I hvert fald er det milevidt fra Inges daglige arbejde ved skrivebordet på kontoret hjemme på Nationalmuseet i hjertet af København.

Antropolog og arkæolog Inge Schjellerup fra Nationalmuseet i København.

Så sent som i august/september i år har Inge Schjellerup været i Peru, hvor hun igen var på arkæologisk udforskning i Chachapoyas-regionen. Her fandt hun frem til et område i bjergene, hvor væltede steler med mønstre og inskriptioner vidnede om et ældgammelt kultsted, hvor Chachapoyas-kulturen har tilbedt guderne og naturkræfterne.

– Det er to meget forskellige liv – jeg har mit superciviliserede liv hjemme i Danmark, og så har jeg mit eventyrliv i Peru og de to måder at leve på er svære at sammenligne, forklarer Inge Schjellerup, der er gift, bor i Espergærde og har to voksne børn, der er henholdsvis læge og fysisk antropolog.

Arbejdet i Perus tågede bjerge foregår for det meste med håndkraft og de uvejsomme områder forceres på hesteryg eller gåben. Inge og hendes hold må ofte hugge sig igennem filtrede skovstier med macheter, for at nå frem til de kultsteder og arkæologiske områder, som de skal undersøge.

Læs også:  En smuk oplevelse i Argentinas tørre klippelandskab

Chachapoyas-regionen er også kendetegnet ved sine svært tilgængelige klippevægge, men det er netop her nogle af de mest spændende ting rent arkæologisk befinder sig. I de lodrette klipper er der hugget grav-nicher og på klippeafsatser er der store lerkrukker med mumier, de såkaldte sarkofager, høvdingegrave, der skuer over deres jorde. Der findes også enestående velbevarede klippemalerier i området, som arkæologerne har undersøgt og dateret.

– Jeg var med i en film om Chachapoyas produceret af Discovery, og der skulle vi rappelle ned ad bjergvæggene til disse grave. Det var lidt af en udfordring; jeg var 60 år dengang, og hang der midt på klippen og dinglede i mit reb, men jeg gennemførte og det var en kæmpeoplevelse både personligt og fagligt, fortæller Inge, der i 2014 stod for en stor ekspedition, hvor man fulgte i fodsporerne på spanierne og deres forsøg på at finde den berømte by El Dorado (byen af guld) over bjergene ned i skovene.

Sarkofager med mumier af høvdinge er at finde på stejle klippeafsatser i Chachapoyas-regionen i det nordøstlige Peru.

I Chachapoyas finder man i de lodrette klippevægge grav-nicher, hvor der udenfor er placeret forunderlige lerfigurer. De blev lavet af en blanding af mudder og strå, og når de var tørre, blev de malet hvide, inden de blev dekoreret med fjer og perler. Bagefter blev et ansigt malet på figuren med maling lavet af gul og okkerfarvet naturfarve. Figuren blev sat udenfor graven langt oppe på de lodrette klippevægge for at beskytte den afdøde i graven.
Foto: BigStockPhoto

Inge gik imod strømmen
Inge Schjellerup blev færdig på Københavns Universitet i 1977, men første gang hun satte fødderne på Sydamerikansk jord var allerede i 1971, hvor hun kom til Peru med en amerikansk ekspedition. Hun havde under sit studium arbejdet på Nationalmuseet som studenter-medarbejder, og i 1974 var hun igen i Peru, hvor hun rejste sammen med en antropolog og ekspeditionen foregik på hesteryg.

Læs også:  Guide til de bedste historiske steder i Guatemala

– Jeg er enebarn og er aldrig blevet påduttet nogen bestemt uddannelse eller retning i livet af mine forældre. Jeg kommer fra et helt almindeligt middelklassehjem, men mens jeg som helt ung så mine klassekammerater blive tvunget på husholdningsskole, så havde jeg meget mere lyst til at rejse. Dengang rejste folk til Afghanistan, men jeg gik helt imod strømmen og tog til Sovjetunionen og senere Tyrkiet, så jeg lærte at bide fra mig, fortæller Inge Schjellerup.

Som uddannet antropolog har Inge lavet adskillige projekter i Peru, og gennem årerne har hun været på feltarbejde masser af gange. Hun har blandt andet undersøgt landbruget i Chuquibamba i Peru, boet hos folk og deltaget i deres liv og arbejde – det som man i antropologi kalder for klassisk feltarbejde med deltagerobservation, så hun har været med til alt lige fra at sætte kartofler til at høste majs.

– Arkæologien er dog mit hjertebarn, så det blev til multidisciplinære feltarbejdsstudier angående miljøet med både antropologi, arkæologi. Udover at grave og undersøge steler, så har jeg for eksempel også studeret adskillige oprindelige dokumenter i arkivet i Chachapoyas, men også i Sevilla og Madrid, for at få en dybere kendskab til den tidlige spanske kolonitidshistorie, der tit fortæller noget om inkaerne og specielt folket i Chachapoyas-området, forklarer Inge, der stadig leder efter en forsvunden by i det nordøstlige hjørne af Peru, men den økonomiske støtte til projekterne er fortiden umulig at få.

Inge Schjellerup på ekspedition i de uvejsomme bjergegne i det nordøstlige Peru.

Mange af de ekspeditioner, som Inge Schjellerup foretager i Peru, foregår enten på hesteryg eller på gåben. Terrænet i det nordlige Peru er ikke altid lige nem at forcere, og de arkæologiske steder ligger som oftest i uvejsomme bjergområder og tågeskove.

Inge Schjellerup har været leder af alle sine projekter i Peru, men det har altid været er vanskeligt at skaffe pengene til udgravnings- og arkæologiprojekter i Peru, især som dansker, selvom der ellers er masser at gøre og lede efter. Så sent som her i år fandt Inge og hendes hold et kultsted med ufærdige steler, ligesom de også har fundet bygninger i regnskoven, men generelt har arkæologien vanskelige kår i disse år.

Læs også:  Mysteriet om den egyptiske alabaster-sarkofag

– Vi søger jo penge hele tiden, og jeg udarbejder projektbeskrivelser, tidsplaner, publikationslister og beskriver og publicerer, hvad der kommer ud af projektet, men generelt bliver det sværere og sværere at få bevilget økonomisk støtte, siger Inge, der i mange år fik penge fra Veluxfonden og Carlsbergfondet til sine Peru-projekter.

Inkakulturen i fremtiden
En anden udfordring som Inge Schjellerup og hendes hold i Peru er oppe imod, er, at protestantiske sekter trænger ind i de østlige skovområder i nærheden af Chachapoyas. Det er fattige folk fra bjergene, der overtager områderne og begynder at fælde skoven og anlægge nye landsbyer.

– Det er en stor risiko, at disse mennesker begynder at overtage stedet, både på grund af at de arkæologiske steder kan blive ødelagt, men også fordi der på de østlige skråninger ned mod Amazonas er en utrolig stor biodiversitet, det vil sige artsrigdom af både dyr og planter, og de forsvinder, når de nyankomne begynder at fælde skoven, forklarer Inge.

Ruinen Kuelap i Chachapoyas-regionen i det nordøstlige Peru.

Der findes flere runde bygninger rundt om i Peru og også i Kuelap, og det er imponerende at forestille sig, at dette folk har fået slæbt sten til bygningsværket så langt op i højderne. Man mener, at der har boet cirka 3000 indbyggere i Kuelap i byens storhedstid.

Så der er nok at se til og have sin opmærksomhed på, når man er inkaekspert. Inge Schjellerup er også for tiden i gang med at skrive en bog, der handler om inkakulturen generelt, og så er hun rejseleder for rejsebureauet Victors Farmor.

Hun er blandt med på en Politiken læserejse til Peru til april næste år, hvor hun deler ud af sin store viden om inkakulturen. For selvom hun mest er kommet i området Chachapoyas i det nordøstlige Peru, så ligger hun inde med oceaner af viden om inkaerne generelt. De var jo blot det sidste folkeslag i en lang række af kulturer, der var i Peru indtil midten af 1500-tallet, hvor spanierne kom.

Læs også:  Giovanni Belzoni – fra cirkusartist til arkæolog i Egypten

– Det er dejligt at være rejseleder; det nyder jeg virkelig. Folk er altid meget interesserede og engagerede på disse rejser, så det er en fornøjelse at få lov til at dele sin viden med andre, der er lige så vilde med inkaer, som jeg selv er, og så længe jeg syntes, det er sjovt at arbejde med inkakulturen på den ene eller den anden måde, så bliver jeg ved. Det også selvom jeg rent faktisk sagtens kunne trække mig tilbage og gå på pension – men det har jeg hverken tid eller ro til, konkluderer Inge Schjellerup.

Min bogsamling om inkaer.

Jeg var lige min boghylde igennem, for at søge efter inkabøger skrevet af Inge Schjellerup. Her er et par stykker, som hun enten er helt forfatter til eller også har skrevet et kapitel i. Bogen til Højre “Guld og Guder fra Peru” er den gamle bog fra 1963 som inspirerede Inge til at studere inkakultur og gøre sin store interesse til sin levevej.

Ja, sikket et liv at have haft. Jeg bliver helt høj af at høre Inge Schjellerup fortælle som sine mange oplevelser gennem et langt liv blandt inkaer i Peru. Tænk, at få lov til at gøre netop dét, der interesserer én allermest til sit arbejde – sikken et privilegium.

Jeg håber bare for Inge og for inka-arkæologien, ja, arkæologien i det hele taget, at de får bedre tider og mere økonomisk støtte. For mig at se, at det af yderste vigtighed, at vi bevarer fortiden og bliver ved med at forske i den – for hvis vi ikke kender til vores fortid, så bliver det svært at forstå vores nutid, og inkakulturen er jo en af de helt særlige civilisationer, som vi selv i dag kan lære en masse af.

Hvis du har lyst til at læse mere om inkakulturen i Peru, så er denne bog rigtig god:

 ”The Incas” af Craig Morris og Adriana von Hagen, Thames & Hudson, 2011.

Den er godt nok på engelsk, men går i dybden og giver et godt overblik over emner som historie, bygningsværker, tekstiler, religion, kunst og dagliglivet i inkariget – og så er der en masse fine billeder i.

Share Button

Comments

comments