Inkapigen.dk har modtaget The Liebster Award

Liebster AwardMan kan jo kun være stolt og beæret over at blive overrakt Liebster Award-stafetten og især at få den fra Karen Seneca fra Rejseblokken.dk, som i 2014 af Supersaver blev udnævnt til Danmarks bedste rejseblog. Liebster Award består af 11 spørgsmål, der bliver sendt fra én rejseblogger til en anden, som derefter svarer på nye 11 spørgsmål, der sendes videre til den næste.  Liebster Award er en international award, som alle rejsebloggere i verden kan nomineres til.

Her er spørgsmålene som Rejseblokken.dk har stillet til Inkapigen.dk

Hvad er dit yndlingssted i Danmark? Og hvorfor?
Jeg holder faktisk rigtig meget af Østjylland og Aarhus, hvor jeg bor. Oprindeligt kommer jeg fra det flade Vestjylland, så jeg synes, det er meget hyggeligt og charmerende med det bakkede gletsjerlandskab ved Aarhus og søhøjlandet ved Silkeborg. Landskabet omkring Aarhus er smukt med bugten, skovene og bakkerne, men også mere specielle landskaber som for eksempel på Fur eller Bornholm, synes jeg er spændende. Det er også steder med en særlig historie, både geografisk og kulturelt, og så ligner de jo ikke resten af Danmark – det er da interessant.

Moesgaard strand

Om sommeren kommer jeg ofte på Moesgaard strand ved Aarhus. Jeg holder meget af naturen i Østjylland, den er lidt interessant på grund af det bakkede gletsjerlandskab.

Hvilket land ville du helst bo i, hvis der var frit valg på alle hylder?
Det er jo lidt svært, for det kommer helt an på, hvad det er, man går efter. Hvis jeg skulle lade fornuften råde og skulle finde et land, hvor der er et nogenlunde ordnet og velfungerende samfund, og hvor for eksempel sundhedssystemet, levestandarden og mentaliteten er lidt som i Danmark, så vil jeg nok vælge Australien, New Zealand, USA eller et europæisk land som for eksempel England. Skal jeg derimod vælge ud fra hjertet, min passion og eventyrlyst, så vil det helt afgjort blive et sted i Latinamerika.

Jeg forelskede mig for mange år siden i Sydamerika og er senere i mit rejseliv blevet ligeså vild med Mexico og Mellemamerika. Sydamerika er det område i verden, hvor jeg har rejst mest, og jeg faldt for det på grund af Andesbjergene og den gamle inkakultur, så det er for at være mere præcis den vestlige del af Sydamerika, jeg holder allermest af. Jeg har også rejst i Brasilien fra syd til nord, og det er et utroligt smukt land, men det fangede mig aldrig helt – jeg savnede mine inkaruiner og sneklædte bjergtinder, så der var intet at gøre, jeg måtte tilbage til Chile, Peru og Bolivia. Især Peru har en helt særlig plads mit hjerte.

For en historie-freak som mig er Mexico og Mellemamerika også en ren slikbutik. Der er nok i virkeligheden gået lidt af en arkæolog tabt i mig, jeg har alle dage drømt om inkaruiner i Sydamerika og maya- og aztekerbyer i Mexico, og heldigvis har jeg da fået mine lyster styret på flere rejser i mange af landene der.

Toltekerruinen Tula i Mexico

Toltekerruinen Tula nord for Mexico City besøgte jeg i 2010. Det er virkelig et spændende sted, hvis man er interesseret i historie og arkæologi.

Jeg kan tydeligt huske, at jeg som barn skrev i mine skolekammeraters poesi- og venindebøger, at jeg ville være arkæolog, når jeg blev voksen, så det var på ingen måder en grille eller noget nyt fænomen for mig. Jeg bliver fuldstændig høj af at studere og læse om gamle mayarelieffer, inkagrave, aztekerkodexer og pyramider, og gennem årerne har virkelig mange ruinbyer i Latinamerika haft mit besøg, selvfølgelig de mest kendte i Mexico, Honduras, Belize og Guatemala, men også flere der er knapt så kendte, og det er lige stort et eventyr hver gang. Jeg vil til enhver tid elske at rejse i Latinamerika, det er et sted, hvor jeg altid føler mig meget hjemme.

Hvad går du først og fremmest efter på dine rejser – natur/kultur/historie/madoplevelser m.m.?
Jeg tager gladelig imod hele pakken, når jeg rejser og nyder både naturen gennem forskellige udendørsaktiviteter som trekking og kajakroning, de mange forskellige kulturer og folkeslag og som tidligere nævnt landes og områders historie.

Generelt er jeg bare drevet af en helt enorm nysgerrighed og videbegærlighed, og intet er for stort eller for småt for mig. Jeg nyder at blive klogere på lande, mennesker, kulturer, og jeg er selvfølgelig som journalist altid på dupperne, for at finde nye interessante historier – men det var jeg nu også allerede, inden jeg blev journalist. Jeg elsker researchdelen af artikelskrivningen, at grave i gamle arkiver, besøge museer og lure i aldrende sort hvide billeder fra Ruder Konges tid på Det Kongelige Biblioteket, og så har jeg en forkærlighed for antikvariske bøger.

Bøger om historiske og mystiske steder

Jeg læser massevis af bøger om historiske steder, og så har jeg en helt særlig forkærlighed for antikvariske bøger.

I det hele taget læser jeg rigtigt meget – ny viden, ja og gammel for den sags skyld har altid tiltrukket mig. Jeg læser om de mest underlige  ting, mennesker, steder og begivenheder, og jeg elsker det alt sammen, jo mere jo bedre. Mine interesser er meget brede, og jeg har også bøger om antropologi, religion, egyptologi, spiritualitet og alt muligt andet stående på mine boghylder.

Endelig er madoplevelser jo også noget af det fede ved at rejse – jeg plejer at sige, at man skal forsøge at blende ind så godt som muligt i andre kulturer, når man rejser, og det indebærer jo også at spise, hvad de indfødte spiser.

Det kan være en ganske munter oplevelse at slubre tynd suppe af bliktallerkner og gnave brødhumpler på en gammel militærkaserne i Sahara eller varme sig på en god gang rensdyrstuvning i en lun bjælkehytte i Alaska. Alt har jo sin charme.

Cajamarca i Peru

Jeg er helt syg med lamaer; her er jeg løbet ind i et par temmelig pyntesyge eksemplarer i byen Cajamarca i det nordlige Peru.

Hvad er dine foretrukne rejseapps?
Jeg bruger Facebook og Instagram i høj grad, Twitter knapt så meget. De senere år er jeg begyndt at bruge Googlemaps, i hvert fald når jeg rejser på kortere ture i Europa, men generelt så er jeg rigtig meget til et helt almindeligt by- eller landkort og kompas.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg er en anelse gammeldags med hensyn til den megen teknik, man nu til dags kan slæbe med sig på rejser og dybest set ender med at blive meget afhængig af.

Det er klart, at mange af tingene gør det nemmere at finde rundt og komme i kontakt med folk, men uden at det skal lyde som om, jeg er 80 og skinddød, så begyndte jeg at rejse i 1994, i en tid, hvor internettet kun var i sin spæde begyndelse. I stedet gik man, når man var ude at rejse, på General Post Office i de større byer og fik rigtige luftpostbreve og pakker med lakridskonfekt og småkager fra ens mor til jul. Det var der nu noget ganske charmerende over, selvom postgangen tog en krig, og kommunikationen ikke var særlig effektiv.

Det er klart, at jeg tager en milliard billeder på mine rejser, skriver også blog eller travellog, som jeg brugte i ”gamle dage” og opdaterer løs på facebook osv. Jeg kan imidlertid godt overveje lidt engang imellem om nærværet og intensiteten ikke går lidt af det, hvis man hele tiden skal være på for at statusopdatere og tjekke, om der er nogen, der liker ens billeder og indlæg.

Hvis folk både skal nå at være på facebook, Instagram, Twitter og alt det løse, hvornår har man så tid til at være nærværende, fordybe sig i en kultur og virkelig få den ind under huden?

Nej, jeg vil sige, at langt hen ad vejen, så har jeg det bedst med at slæbe så lidt som muligt med på mine rejser og være så lidt forpligtet og afhængig som muligt. Når jeg er ude at rejse, så er jeg ude at rejse og ikke alt muligt andet, men selvfølgelig holder jeg meget af at skrive undervejs og fortælle folk om mine oplevelser.

De sociale medier er jo også et perfekt vindue, hvor man kan vise omverdenen, hvad man kan og går og laver, og samtidig er det jo en god måde at skabe reklame for sig selv på – så jeg vil nok altid have det lidt dobbelt med det.

Kameltur omkring Timbuktu i Mali

Mali er virkelig et smukt og interessant land og især ørkenen omkring den sagnomspundne by Timbuktu byder på uforglemmelige oplevelser. Her er jeg på kamelridetur med en lokal tuareg og skal overnatte under en stjerneoverstrøget himmel.

Findes der lande, du nægter at rejse til af moralske, politiske eller etiske grunde?
Jeg kan ikke komme i tanke om nogen lande, som jeg ville nægte at rejse til – min nysgerrighed er som nævnt ret stor, så jeg vil altid kunne få et eller andet ud af at rejse i et land, men der er helt klart lande og områder, hvor jeg ikke kunne tænke mig at rejse til af sikkerhedsmæssige årsager. Mellemøsten er jo helt klart et meget usikkert område, især for journalister, så det vil jeg nok forsøge at undgå. Jeg vil ikke have lyst til at gå og føle mig utryg konstant. Der må meget gerne være eventyr med på mine rejser, men ikke så meget, at jeg bliver slået ned, kidnappet eller skudt. Jeg tvivler stærkt på, at jeg bliver krigskorrespondent.

Hvilket land/hvilke lande oplever du som det/de mest imødekommende og varme?
Under min praktik som journalist var jeg på pressetur til Malawi og mødte nogle utrolig dejlige og hjertevarme mennesker der. Det var virkelig en positiv oplevelse. Jeg holder meget af afrikanere, selvom jeg godt ved, at det er et vidt begreb at sige om det kæmpe kontinent med flere millioner mennesker. Mine afrikanske kollegaer i Sydafrika for eksempel kom jeg til at holde rigtigt meget af, og jeg har mødt mange pragtfulde mennesker rundt om i Afrika.

Generelt så synes jeg, at langt de fleste mennesker rundt omkring i verden er søde og imødekommende, men jeg har da også rejst i lande, hvor jeg måske brød mig knapt så meget om befolkningen og mentaliteten.

Kan du anbefale en seværdighed et sted på kloden, som du synes, at alle bør se?
Det er svært, for der er så utrolig mange fantastiske steder i verden, som jeg ville ønske alle kunne få at se, men hvis jeg skal anbefale noget, tror jeg, at jeg bliver nødt til at tage to steder.

I 1997 havde jeg én af de største oplevelser nogensinde, nemlig at besøge Påskeøen. Der knytter sig en lidt sjov historie til denne rejse, nemlig at jeg fandt Thor Heyerdahls bog ”Aku Aku” om hans ekspedition til øen i 50’erne. Jeg stod i en genbrugsbutik med denne eventyrlige bog i hånden og vidste bare, at jeg skulle til Påskeøen, og det kunne simpelthen ikke gå hurtigt nok.

Moari på Påskeøen

En af mine største rejseoplevelser har været at besøge Påskeøen i 1997 – det er rent guf for en arkæologi- og historieinteresseret. Og er man samtidig Thor Heyerdahl-fan, ja så bliver det jo ikke meget bedre.

Jeg havde aldrig hørt om øen og dens stenstatuer, men blev simpelthen så grebet, at jeg arbejdede dag og nat for at få råd til at købe en flybillet til Chile og den lille bitte ø 3600 kilometer ude i Stillehavet.

Dengang var der ikke så mange turister på øen, og det kostede en formue både at flyve dertil og bo der, men jeg VILLE afsted, og det kom jeg. Denne oplevelse står stadig meget skarp i min erindring, også fordi turen rundt i Argentina, Chile og Påskeøen var min allerførste rygsækstur alene og så kan øen og dens forunderligheder jo tilfredsstille selv den mest krævende historie- og arkæologi-interesserede. Jeg var solgt, og det har jeg været lige siden, så jeg har skrevet en del om Påskeøen og også holdt et par foredrag om øens historie og kultur.

Det andet sted, jeg vil anbefale er helt klart inkaruinen Machu Picchu i Andesbjergene i Peru. Det er efter min mening et af de absolut allersmukkeste steder i verden. Omgivelserne og beliggenheden på den stejle bjergkam, hele historien bag stedet, hvordan den blev opdaget i 1911 af Hiram Bingham og så bare ånden der; det er et fuldstændigt unikt sted. Det er nok et af de steder, som jeg ville kunne vende tilbage til igen og igen resten af mit liv.

Hvad er din mest bizarre madoplevelse?
Jeg har smagt skildpadde i Amazonas, alpacca i Peru, krokodille og kænguru i Australien og frølår på Bali, og så sikkert en række andre besynderlige ting, som jeg måske ikke helt har vidst, hvad var – hvor jeg stort set bare har peget på menukortet og så fået et eller andet.

Skildpadden var sådan lidt en slevret omgang, alpaccaen noget slibrig, mens krokodille og kænguru smagte udmærket, men den madoplevelse, der faktisk nok har gjort størst indtryk på mig var egentlig på en McDonald’s på Bali.

Det var ikke fordi jeg fik noget bizart at spise, det var bare crispy kyllingelår og fritter, men jeg fik en maveinfektion så sindssyg, at det var ved at tage livet af mig.

Jeg har aldrig i mit liv været så syg og haft så høj feber – 40,6, men ved hjælp af et megaskud febernedsættende, antibiotika og elektrolytblanding, så kom jeg mig igen på mirakuløs vis, selvom jeg godt nok en overgang troede, at nu var min sidste time kommet.

På grotteudforskning i Mexico

Her er jeg på min anden rejse i Mexico, hvor min nysgerrighed blandt meget andet bragte mig ind i flere gamle mayagrotter.

Hvad er dit bedste rejsetip?
Det er måske meget banalt og kan virke logisk, men jeg vil sige, at mit bedste rejsetip er, at man får gjort alvor af at komme afsted. Der er enormt mange mennesker, der bliver ved med at snakke om et sted, de brænder for at se, et land, seværdighed eller en aktivitet, de bare altid har drømt om at opleve osv.

Jeg vil sige én ting! GØR DET! Og gør det, mens du er ung, stærk og ikke kan se følgerne af dine konsekvenser om jeg så må sige. Jeg har simpelthen tonset verden rundt, og mange har haft en mening om det, især da jeg sagde min lejlighed op, fik mit indbo opmagasineret og levede nærmest som vagabond i to år. Det eneste, jeg aldrig, aldrig nogensinde kommer til at fortryde er, at jeg har rejst det, jeg har, og jeg er i særdeleshed glad for, at jeg har gjort det i mine yngre år.

I dag er jeg 45 år og er blevet lidt småmagelig, og når jeg tænker tilbage på de vanvittige ting, jeg har gjort gennem mit rejseliv, kan jeg slet ikke forstå, at jeg turde gøre det. Man bliver anderledes bekymret med alderen, så gør det, mens du er forholdsvis ung – og gør især de vilde ting, mens du er ung og frygtløs.

Kryds nogle flere floder, kravl op af nogle flere bjerge og tilbring natten sammen med kakerlakkerne og væggelusene, for når du kommer lidt op i alderen, bliver det alt for hårdt, og man har slet ikke det samme overskud til at klare for eksempel 35 timer i en gammel skramlekasse af en bus gennem støv og hede i Vestafrika. Det var unægtelig noget nemmere at slæbe 30 kilo rygsæk, da man var 25 – det skal da ikke være nogen hemmelighed.

Hvilken by eller hvilket land vender du tilbage til igen og igen? Hvorfor?
Jeg blev optaget i De Berejstes Klub i 2006 og har i dag rejst i 73 lande og 11 territorier. I klubben drømmer mange af os om at nå de 100 lande, og det er også mit mål, så jeg samler stadig på nye lande, men jeg holder nu også på, at der langt hen ad vejen skal være kvalitet fremfor kvantitet. Jeg har ikke lyst til bare at jappe igennem et nyt land for at kunne føje den til min landeliste.

Gletsjersøerne i det sydlige Chile

Chile er en af de lande i Sydamerika, jeg har besøgt flest gange, og naturen er da også helt enestående. Her er det en gletsjersø i den sydlige del af landet.

Jeg har selvfølgelig nogle lande på min liste, som jeg kun har været i i få dage, men jeg har også flere, som jeg har været i mange gange. For eksempel har jeg været fem gange i Chile. Som regel forsøger jeg på at få et par nye lande på listen hvert år, men det er ikke altid, det lige går sådan. I år skal min mand og jeg for eksempel til England, der har jeg også været en del gange, men det er et land, jeg er glad for at rejse i, så det gør ikke noget.

Nogle lande har jeg også brugt meget lang tid i, som for eksempel Sydafrika, hvor jeg boede og arbejdede et halvt år som oversætter og safariguide. Endelig har jeg studeret et semester på journalistuddannelsen på et universitet i Cairo, så det var min tredje gang i Egypten, men ellers har jeg ikke noget bestemt land, som jeg bliver ved med at vende tilbage til – det er jeg vist lidt for rastløs til. Jo, Peru vil jeg altid elske at tage tilbage til.

Karnak templet Luxor Egypten

Under min uddannelse til journalist læste jeg et semester på The American University i Cairo. Jeg læste antropologi og egyptologi, og det var fantastisk at være i et land, der bare er et stort udendørsmuseum. Så vi havde rigtig mange ekskursioner og meget feltarbejde. Billedet her er fra Karnak-templet i Luxor.

Hvad har du altid på dig, når du rejser?
Jeg render stort set altid rundt med mit titanium-bestik og min kniv. Det er lidt et levn fra dengang, jeg rejste som backpacker, og det var sommetider virkelig primitivt. I starten, da jeg rejste, medbragte jeg sågar et Trangia stormkøkken, så jeg selv kunne lave mad, men det blev jeg ret hurtigt træt af at slæbe på.

Min kniv er en amerikansk Buck fiskekniv, og den er efterhånden så sløv, at den næppe ville kunne file et daggammelt franskbrød over, men ikke desto mindre så har jeg haft en masse knap så fede oplevelser med den. Det seneste, der er sket er, at personalet flippede helt baglæns ud på et hotel i Cairo i 2015, da de opdagede den i min rygsæk, og beslaglagde den lige på stedet.

Det var altså ikke fordi, jeg ville smugle den ind , jeg havde bare glemt, at den lå i min bagage, men selvom den stakkels kniv har hængt i en meget tynd tråd adskillige gange, så har jeg altid fået den tilbage igen. Jeg har faktisk engang tjekket i Billund lufthavn, om den er tilladt at medbringe i den indcheckede bagage, og det er den. Faktisk så har jeg aldrig nogensinde brugt den til andet end at skrælle mangoer og skære brød og spegepølse med, men det viser jo bare, at sikkerheden er i orden rundt omkring, og det er jo betrykkende at vide.

Jeg sender hermed stafetten videre, og nominerer Renate Sandvik fra Bodø i Norge til næste Liebster Award. Renate har bloggen www.renatesreiser.com, som blev den tredie bedste rejseblog i Norge i foråret 2016, kåret af Travelmarket.

Her er mine 11 spørgsmål til Renate:

  1. Hvornår begyndte du at rejse og hvor gik din første rejse hen?
  2. Hvorfra kommer din trang til at rejse?
  3. Hvornår er en rejse specielt vellykket for dig?
  4. Har den måde, du rejser på, ændret sig over årene?
  5. Hvilket sted i verden har du følt, at du var længst væk fra din “comfort zone”, og hvorfor?
  6. Efter din mening hvilket sted i verden føles så som det mest autentiske og mest uberørte af
  7. turisme?
  8. Hvilken rejsebedrift er du mest stolt af?
  9. Er der noget bestemt, du går efter, når du planlægger dine rejser?
  10. Efter din mening hvilket sted i verden er så det smukkeste?
  11. Hvad nyder du mest, når du rejser, og hvorfor?
  12. Hvordan vil du allerhelst rejse i fremtiden – og hvorhen?

Af Anette Lillevang Kristiansen.
Stor tak til Karen Seneca fra Rejseblokken.dk for nomineringen.

Share Button

Comments

comments