Med Aeroflot fra New Delhi til Moskva

Da jeg i 2000 havde besluttet mig for, at tage til Indien ringede jeg til Jysk Rejsebureau for at booke en flybillet. Jeg husker samtalen med fyren som ret spøjs, for det første han spurgte mig om var “ok snakker vi Aeroflot eller snakker vi ikke Aeroflot?” For de som ikke ved det kan jeg fortælle, at Aeroflot er det russiske nationale flyselskab og de har i årevis været vildt berygtede. Der er stort set ikke den ting man ikke kan høre om det selskab, lige fra fulde piloter eller elendige fly med endnu mere elendig service, men jeg havde tit overvejet om det nu virkelig stod så slemt til. Og der er jo ikke så meget andet at gøre end at afprøve det på egen krop. Desuden var en billet til Bombay latterlig billig med Aeroflot og penge havde jeg ikke ret mange af, så jeg besluttede mig for at vælge det russiske selskab. Og det skulle blive noget af en oplevelse!

Jeg mødte op i Kastrup lufthavn en iskold februar dag i 2000 – fuld af forventninger. Jeg havde aldrig fløjet med Aeroflot før og var mere end almindelig spændt på hvordan det nu skulle gå. Afgangshallen var fuld af blege russere som snakkede deres totalt uforståelige sprog, men alle smilede venligt og jeg følte mig mere rolig. Gennem de store ruder fik jeg et glimt af flyet, som så ganske nydelig ud. Moderne, velholdt og ganske tilforladeligt. Jeg havde godtnok også hørt rygtet om, at det var indenrigsflyene i Rusland det stod dårligts til med. Udenrigsflyene blev jo chekket grundigt og skulle leve op til internationale standarder.

Læs også:  Krydstogter for luksusdyr og livsnydere

Flyveturen til Moskva gik ganske nydeligt, uden problemer af nogen art, flyet var også pænt og velholdt indvendigt, servicen var ganske som hos andre flyselskaber jeg havde fløjet med. Jeg kom til at sidde ved siden af en ung pige fra Sverige, som forsikrede mig om at det at flyve med Aeroflot var slet ikke så slemt som rygtet sagde. Hun havde engang prøvet at flyve Syria Airways og det havde efter hendes mening været langt værre.

Jeg landede stille og roligt i Moskva, godtnok i isnende kulde og snefygning på landingsbanen, men var nået frem i god behold og med en god oplevelse. Nu var jeg noget spændt på flyet videre til Bombay, men det samme skete. Pænt fly, udmærket service, rolig og behersket flyvning og landing uden problemer i Bombay.

Ok så langt så godt! Nu kunne jeg ihvertfald med god samvittighed fortælle folk, at Aeroflot altså var et fornuftigt selskab og at alle rygterne i den grad var blevet gjort til skamme. Det havde været en god oplevelse og billetten havde været billig, så jeg kunne fint flyve med russerne en anden gang. Jeg husker også, at på listen over flyselskaber – dengang jeg skulle rejse til Australien første gang i 1995 – var der over 5000 kr i prisforskel fra Aeroflot og til det dyreste selskab. Billetten til Sydney kostede 5300 kr med Aeroflot og over 12.000 kr med det dyreste selskab. Så det var jo en hel vild forskel – men jeg skulle faktisk senere finde ud af hvorfor!

Jeg tilbragte en måned i Indien og Nepal og skulle flyve hjem fra New Delhi over Moskva igen. Der er 7 timers flyvning fra den indiske hovedstad og til Moskva og det skulle blive de værste 7 timer nogensinde i al den tid jeg nogensinde har fløjet. Jeg har prøvet at komme mere eller mindre sidelæns op i luften fra startbanen i den lille lufthavn i Ushauaia i det sydligste Argentina pga. strid vind fra Andesbjergene, turbulens flere steder i verden osv, men hvad jeg nu skulle opleve gjorde alle mine tidligere oplevelser til det rene vand.

Læs også:  Den indiske krøbling

Vi blev gennet ud i maskinen, som jeg ved første øjekast syntes så underligt stor og ufiks ud. Sikkerhedsbælterne var rustet så meget, at de var svære at spænde og bagagerummene over ens hoveder hang underligt skæve, som om de kunne skvatte ned hvert øjeblik. Flyet så ud som om det var et gammelt russisk militærfly de lige hurtigt havde bikset om til et passagerfly. Den så underlig ud indvendig, der var næsten overdrevet meget plads og den lignede på ingen måder et fly der var født som passagerfly. Men ok flyve kunne det vel, og måske så nogle af deres fly bare sådan ud.

Vi rullede ud på startbanen og kom i luften. Jeg sad ved siden af en pige fra Tyskland, hun sad i midten og jeg sad ude ved gangen. Helt fra start var der enormt meget turbulens, hele flyet rystede og det føltes som om den baskede med de store vinger. Det var et gammelt fly og sommetider syntes jeg det lød som om den knirkede i sammenføgningerne. Alt i alt fik vi en ordentligt rystetur og jeg var afgjort ikke glad for situationen. Ok Aeroflot kunne selvfølgelig ikke gøre for at der var kraftig turbulens, men det at hænge i 12 km’s højde i et gammelt krigsfly var ikke det fedeste.

Så gik stewardesserne i gang med at dele mad ud. Og det hele blev bare værre og værre, de væltede rundt og maden fløj ud til alle sider. Folk begyndte at kaste op pga. flyvesyge og tilsidst måtte personalet opgive at dele mad ud. Det føltes simpelthen lige som om en stor hånd havde taget ved flyet og ruskede det grundigt. På et tidspunkt lyder der en susende og meget skrattende stemme i højtaleren. Det er meget svært at høre, dels pga lyden, men også fordi piloten taler engelsk med russisk accent. Det hele drukner i skratten, men det lyder bestemt som om han siger, at vi er nødt til at nødlande. Jeg ser ud af vinduet. Vi hænger ude over et fuldstændig øde og meget trøstesløst ørkenlandskab.

Læs også:  Et umuligt kærlighedsforhold

Så vidt jeg kan regne ud må vi være over store ørkenområder i Pakistan og der er absolut intet at se ud over sanddyner og enkelt sandstensklipper. Jeg tænker mit – skal vi nødlande der? Flyet bliver nærmest kastet rundt i luften og folk har det virkelig skidt. Mange ligger ned, andre kaster op og andre igen er bare helt hvide i hovedet (migselv inkl.). Jeg er virkelig bange og mange tanker når at passerer gennem mit hoved. Hvad nu hvis vi falder ned? Skal jeg dø nu? Jeg krampholder ved armlænet, men bliver efterhånden mere rolig. Ok hvis jeg skal dø nu, så skal jeg dø nu! Den erkendelse giver ro. Jeg er underligt afklaret. Jeg har oplevet det jeg ville her i livet og er det slut nu, så har jeg ihvertfald gjort mit til at leve intenst mens jeg var her.

Alle disse tanker kører igennem mit hoved, men på en eller anden måde kommer vi gennem den 7 timer lange flyvetur og lander uden problemer i Moskva. Jeg er så lettet, da jeg går ud af maskinen, at jeg knapt har ord til at beskrive det. Jeg har lige overlevet mit livs værste flyvetur og har en selvtillid af en anden verden da jeg går ind i den noget kedelig og grå lufthavnsbygning. Absolut intet kan vælte mig af pinden ligenu! Mit næste fly mod København går meget tæt på, så jeg skal skynde mig meget. Vi har formentligt også været noget forsinket, så det er med at få benene på nakken. En kvindelig russisk servicemedarbejder hjælper os ned til flyet mod København.

Læs også:  En slange i paradis ved Phi Phi øerne i Thailand

Flyet mod Danmark er straks af bedre kvalitet, ikke som på vejen mod Indien, men dog bedre end det gamle militærfly. Vi lander i Kastrup og jeg træder ud på dansk jord mere lettet end jeg nogensinde kan huske jeg har været i mit liv. Jeg har tit tænkt på denne flyvetur, og husker den stadig som et af mit livs største mareridt. Jeg havde nu fået syn for sagen! Aeroflot kan selvfølgelig ikke holde for turbulens, men de gamle slidte fly på ruter ud af Europa og åbenbart også ud af Indien var en realitet. Om jeg bare lige har været uheldig skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige, det er muligt, men en rædselsflyvetur var det altså.

Jeg har aldrig fløjet med Aeroflot siden og tror heller ikke at jeg kunne finde på at føle mig fristet en anden gang. Men nu har jeg prøvet det. Jeg holder på, at man ikke skal høre på vilde rygter, men afprøve det selv og det fik jeg gjort. Men jeg ville nok havde været ked af, at ligge ude i Pakistans ørken og rode rundt ved siden af et kvadret flyvrag – hvis vi overhovedet havde overlevet. Som rejsende er man altid nødt til, at tro på at der er en højere magt der passer på en – ellers ville det aldrig gå! Og det fik jeg ihvertfald bekræftet på denne rejse.

Share Button

Comments

comments