Phuket – så meget mere end strandløver og badenymfer

Phuket, Thailand

Nu har jeg boet nogle dage her i Patong og er klar til at tage ud at sejle på ”de syv verdenshave” fra i eftermiddag kl. 16. Det har været sjovt og charmerende at opleve Patong, men nu er jeg klar til at se noget andet. Generelt har jeg det med ret hurtigt at køre træt i de her meget traditionelle strandsteder med badegæster i hobetal.

Det er sjovt, skørt og crazy i nogle dage, et totalt skønt kaotisk Palles tivoli af butikker, hoteller, strandbarer og restauranter, kulørte saronger, kokosnødder, sandaler og parasoller – men så skal jeg også videre. Jeg kan nok ikke helt komme udenom, at jeg dybest set er mest til natur og ro. I hvert fald så ved jeg meget klart, hvor jeg trives bedst.

I min tid her i Patong har jeg elsket at bo i min lille bungalow omgivet af tropiske træer og blomster og har også fået skrevet effektivt hver dag, så der er blevet arbejdet koncentreret. Det er kun blevet til en enkelt tur i poolen, så jeg har nået det, som jeg havde sat mig for. Normalt laver jeg aldrig decideret planlægning over en rejse, fordi jeg holder mest af det uforudsigelige og dét at følge en pludselig indskydelse, men fordi denne tur er en halv arbejdstur, har jeg sat mig ned og planlagt dag for dag, hvad jeg skulle nå og har en alenlang plan over, hvilke artikler og blogindlæg, jeg skal skrive. Indtil videre følger jeg ganske nydeligt planen, også med dét, som jeg havde planlagt at se.

De første par dage et nyt sted går altid lige med at lande, komme sig over den værste jetlag, sove, vænne sig til varmen og så forsøge at finde hoved og hale i den by eller det område, man er kommet til. Men derefter er det også bare at gå til makronerne og kaste sig ud i festlighederne uden sikkerhedsnet. Og det gjorde jeg så i forgårs, hvor jeg hyrede en Tuk-Tuk-chauffør til at tage mig ind midt på Phuket for at se den store Buddhafigur og øens største buddhist-tempel Wat Chalong.

Den store Buddha-statue på ferieøen Phuket i Thailand.

Den store Buddha med sit andægtige blik skuer ud over den sydlige del af Phuket, og med sine imponerende 45 meter kan man se ham på lang afstand midt i den tætte grønne regnskovsvegetation.

Buddhisme i hele farveskalaet
Tju hej, hvor det gik gennem mylderet af osende lastbiler, taxier og tunede knallerter. Vi hostede os op af bakkerne og tuk-tuk’en fik nogle ordentlige tæsk op ad serpentiner-vejen, der fører op til Buddha-figuren. Vejen er noget humpet og faktisk indimellem pænt stejl, så chaufføren stod ovenpå speederen og tværede rundt i gearkassen, det kunne jeg tydeligt både høre og mærke, men de er jo vant til trafikken her og de der lidt lemfældige færdselsregler. Man kører jo sådan lidt på fornemmelsen, men sådan er det jo mange steder i verden – det er lige spændende hver gang.

Læs også:  "Filmstjerne" for en dag - med Globetrekkers filmhold på arbejde i Honduras

Snart kunne jeg skimte den hvide Buddha på bakketoppen, og han var da også ganske imponerende at stå ved siden af, da vi endelig kom derop. 45 meter høj er han, i hvid burmesisk marmor og med en mindre gylden Buddha på 12 meter ved sin side.

Åhh buddhisme! Jeg har elsket den religion eller filosofi, som det jo rigtigt er, siden jeg før første gang stiftede bekendtskab med den for mange år siden. Det er sådan en smuk trosretning, og selvom vi i Vesten måske har en tendens til at romantisere den og dens udøvere lidt, så synes jeg, den har rigtig mange kvaliteter og rigtig mange ting, som jeg kan tilslutte mig.

Først og fremmest elsker jeg, at det er sådan en farverig og håndgribelig religion. Smukt udsmykkede templer, Buddha-figurer omgivet af offergaver og de praktiserende buddhister knæler foran de mange gyldne statuer, mens de beder og vifter med røgelsespinde. Det er selvfølgelig en meget enkelt udlægning, for buddhisme er langt mere dybsindig end som så, men sådan som man oplever det som rejsende i Østen, er det rent positivt. Sådan virker det i hvert fald på mig, og man kan jo ikke andet end benoves over de flotte templer som for eksempel Wat Chalong, der er en helt igennem farverig og yderst eksotisk oplevelse.

Wat Chalong-templet på øen Phuket.

Wat Chalog-templet er Phukets største buddhist-tempel og består i virkeligheden af en række større og mindre templer. Der er blæs på farverne og en detaljerigdom, som man kun ser i Østen, så stedet er virkelig et besøg værd. Her kan man få et godt indblik i buddhismen og dens praksis.

En urskov af tilbud
Når man bruger nogle dage i Patong, så kan man lynhurtigt køre vild i de mange glitrende tilbud. Du kan købe alt, spise alt, bo på hoteller i alle prisklasser, få massage, få flettet hår, hamre afsted på en oppustelig bananbåd, hænge i en faldskærm efter en motorbåd, mountainbike ned ad nervepirrende regnskovstier, drikke giftiggrønt guavajuice eller fortære en ananas under en palme. Der er simpelthen no limits, når det gælder vandsport, aktivferie, driverliv på stranden eller ved poolen med alt hvad dertil hører af god mad og hvad man nu end måtte drømme om.

Læs også:  Phuket Town – en måske lidt overset perle

Det hele kommer nemt til at virke som en kaotisk jungle, også fordi der er så mange udbydere, og alle vil have, at man skal booke sin tur eller aktivitet hos netop dem. Du kan næsten blive sejlet hvor som helst hen, og alle står på nakken af én for at fange din opmærksomhed. Det kan godt blive lidt trættende i længden, selvom de endda ikke er nær så påtrængende her, som de sagtens kan være i andre lande.

Jeg glemmer for eksempel sent min mand, Bos og min tur i Egypten i 2014, hvor jeg havde læst mit sidste semester på journalistuddannelsen på et amerikansk universitet i Cairo. Efter at jeg var færdig, rejste vi til Luxor – det var godt nok en anstrengende tur på grund af påtrængende sælgere, men Egypten har det bestemt heller ikke nemt. Det var virkelig trist at se. Man fik næsten helt stress af bare at bevæge sig ud af sit hotel, for man blev overfaldet i samme sekund, man var trådt ud af døren.

På Phuket er det nemt at komme væk fra de overfyldte strande og tage på ture forskellige steder hen. Der er både mulighed for at sejle til Phang Nga-bugten og se James Bond-øen, til Phi Phi-øerne, Krabi osv. Jeg så alle tre steder tilbage i 1998, så jeg overvejer lige, om jeg måske skal tage på en tur til Phi Phi igen, når jeg kommer tilbage fra krydstogtet. Det kunne være sjovt med et gensyn her næsten 20 år efter. Desværre har der jo været en frygtelig tsunami inde over i mellemtiden, så jeg har ingen anelse om, hvordan øerne ser ud i dag.

Munk ved den store buddha-statue.

Omkring den store Buddha-statue kan man være heldig at rende ind i buddhistmunke, der, som andre steder i Thailand, går klædt i flotte orange gevandter. Overskuddet fra souvenirsalget ved Buddhaen går til munkene.

Alt godt fra havet-feberen
Noget jeg altid synes er fedt ved disse strandbyer overalt i verden, er deres enorme udbud af ”alt godt fra havet”-restauranter, og her holder Patong sig på ingen måde tilbage, tværtimod. Du kan simpelthen æde dig tyk og fed i hummere, muslinger, krabber, kæmperejer, blæksprutter, alle mulige slags fisk, og alt hvad der ellers kan hives op af bølgen blå – ja, for slet ikke at tale som supper kogt på skalddyr osv.

Lad mig i den forbindelse lige komme med en lille morsom anekdote. I 2007/08 på min rejse ned gennem Mellemamerika var jeg endt op på en fiskerestaurant i en kystby i Costa Rica. Jeg blev fristet af en skaldyrsuppe, selvom det var en stegende hed dag. Jeg fik serveret en yderst delikat og meget velduftende lys orangefarvet suppe lidt i stil med bleg tomatsuppe af udseende. Glubsk kastede jeg mig over skålen, og det var virkelig en himmelsk god suppe.

Læs også:  Det sværeste er at komme hjem - der er man fucked up i hovedet!

På et tidspunkt kommer jeg til at stikke skeen helt ned i bunden af skålen og støder på noget hårdt. Hmmm interessant! Jeg banker lidt på det, og nysgerrigheden vil ingen ende tage, og det næste der sker, er, at jeg fisker en hel krabbe med skal, ben, øjne og hele mulletjavsen op nede fra dybderne. Jeg gloede godt nok lidt, og det var ikke fri andet, end at jeg et ganske kort øjeblik følte mig som den kvindelige hovedrolleindehaver i Indiana Jones-filmen ”Templets forbandelse” – der hvor hun får serveret suppe med øjne i. Så kan I selv tænke jer til mit ansigtsudtryk – jeg faldt dog ikke besvimet ned af stolen. Jeg holdt mig nogenlunde i skindet, mens jeg, om jeg så må sige, forsøgte at finde en grimasse der kunne passe. Men det var skisme en go’ suppe.

Det er rigtigt sjovt at gå på aftensmads-marked her i Patong. Fisk og skalddyr i alle størrelser ligger enten på is i store kasser eller også så svømmer de levende rundt i akvarier, så du selv kan vælge, hvilket dyr, du vil have tilberedt og sætte tænderne i. Jeg er ikke nået længere end til at spise ris med rejer i kokossauce her, men truer lidt med at kaste mig ud i en hummerbasse, når jeg igen er tilbage i Patong. Man skal jo benytte sig af at være et sted, hvor chancen for friske fisk og skalddyr ligger lige for, og dét må man i hvert fald sige, at den gør her i omegnen.

Der er altså masser af muligheder for at få en superfed ferie her, hver enten man er til det ene eller det andet – fest, farver og strand eller en ferie, hvor hovedvægten mere er lagt på velvære, ro og fordybelse. Man bestemmer jo selv, hvad man vil og har lyst til og for at bruge en gammel traver af en kliché, så er her virkelig noget for enhver smag – helt bogstaveligt. Det er bare at tage for sig af retterne – og dem er der mange af.

Patong stranden på ferieøen Phuket i Thailand.

Selvom Patong er ét stort, skønt farverigt kaos, så skal man ikke lede længe efter smuk natur og små eksotiske strande og øer. Man kan blive sejlet de fleste steder hen fra Patong – både til de kendte Phi Phi-øer, Krabi og den spøjse lodrette klippe kaldet James Bond-øen i Phang Nga-bugten. Stedet dannede filmkulisse i en gammel Bond-film fra 1974.

Dette blogindlæg blev skrevet før terrorangrebet i Stockholm, så der var glæde og munterhed i mit sind, da jeg sad og klimprede lystigt på tastaturet. Nu føles det næsten pinligt at sidde herude i varme, tryghed og solskin og nyde tilværelsen, når jeg ved, at svenskerne lider forfærdeligt efter en så frygtelig tragedie. Men livet er nødt til at gå videre.

Læs også:  Smukke Tikal og et landejubiluæm

Må kærligheden, medmenneskeligheden og lyset sejre.

Tekst og fotos: Anette Lillevang Kristiansen

Share Button

Relaterede indlæg

Comments

comments