5 ting du ifølge Anette Lillevang Kristiansen skal vide om Monte Carlo og Monaco

5 ting du ifølge Anette Lillevang Kristiansen skal vide om Monte Carlo og Monaco

Monte Carlo
1) Monacos hovedstad Monte Carlo rummer et sandt overflødighedshorn af kasinoer – det ene mere luksuriøst og elegant end det andet. Man er velkommen til at slentre rundt, men skal nok have andet på end shorts og trekkingstøvler på, hvis man vil indenfor ved de grønne spilleborde. Ikke sjældent ser man kendisser og andet i den celebre kategori så dresscoden er derefter.

2) Musée Océanographique De Monaco har til huse i en smuk gammel bygning og indeholder bl.a. akvarium med koralrev, hajer og farvestrålende tropefisk. Man kan også finde en model af Jacques Cousteaus dykkerskib Calypso, samt en lille etnografisk samling og en kunstudstilling. Museet har varierende udstillinger og i år vises f.eks. en film om Fyrst Albert 2.’s rejse til Antarktis.

3) Fyrsteslottet Palais du Prince i bydelen Monaco-ville på en bjergtop og danner centrum i landet. Herfra er der en flot udsigt over havnen, bjergene, Middelhavet og hele Monaco. Man kan opleve vagtskiftet hver dag på slottet og gå rundt i de hyggelige små gader. På vej ned af bjerget kan man slappe af i den smukke park Jardins Saint-Martin.

4) Monaco har et veludbygget bus – og togsystem, både indenrigs og til Frankrig. Svipture til Nice og Cannes kan godt betale sig. Især Nice har gode shoppingmuligheder og gode restauranter, men er noget mere turistet. Prisniveauet for overnatning er meget højt i Monaco, og det er billigst at bo på den franske side. Hotelpriser starter ved ca. 100 Euro pr. nat for et simpelt værelse.

5) Monte Carlos berømte Formel 1 Grand Prix afvikles hvert år i maj med deltagere og tilskuere fra hele verden. Start – og mållinjen er strategisk placeret midt i det lille land, ud til havnepromenaden og hovedgaden Boulevard Albert-1er.  Monaco er i det hele taget stedet hvis man vil svælge i dyre og eksklusive sportsvogne som Ferrari og Lamborghini.

Monaco

Lystyachter
I havnene Port Hercule og Port de Fontvielle findes der både i millionklassen.

Rigdom
Monaco er verdens næstmindste fyrstedømme og et af Eruopas rigeste.

Casino
Et af Monacos mest kendte kasionoer. Især hovedstaden Monte Carlo bugner af elegante spillesteder fyldt med kendisser.

Shopping
Monaco byder på en rig shoppingkurltur, hvor udbuddet af mærkevarer bugner.

Fyrsteslottet
Fyrsteslottet Palais Princier hvor den kongelige familie holder til.

Biler
Er man på jagt efter en Ferrari eller Laborghini er Monaco lige stedet.

Katedralen
Den smukke domkirke hvor Grace Kelly og Fyrst Rainier 3. blev gift i 1956.

Bolig
Monaco er fyldt med smukke , men dyre luksuslejligheder – mange udført i klassisk arkitektur.

Havekunst
Et af Monacos tilløbsstykker: den smukke rosenhave Roseraie Princesse Grace.

De Berejstes Klubs medlemsblad Globen

Se artiklen i De Berejstes Klubs medlemsblad Globen

Share Button