Århus by og omegn

Landskabet omkring Århus og i resten af Østjylland er dannet under de to sidste istider Saale og Weichsel. I Saale istiden var Danmark helt dækket af is, mens iskappen i Weichsel-istiden stoppede midt i Jylland. Landskabsdannelsen i Østjylland er skabt ved, at gletsjerne har skubbet grus og sten som er blevet aflejret i det danske område. Gletsjerne har gravet sig igennem landskabet og skabt dale. Der er to forskellige slags dale, men den type der er mest dominerende omkring Århus er tunneldalene. Man regner med, at tunneldalene er blevet dannet ved at store smeltevandsstrømme har løbet under isen frem mod isranden. Tunnelerne har under isen været delvist opfyldt af store dødisklumper, der har kunnet bære loftet i de store tunneler.

Der findes også nogle teorier om, at dalene allerede har eksisteret i en vis udstrækning, før indlandsisen dækkede dele af Danmark. Området omkring Århus er også hævet havbund, dvs. at isen har trykket havbunden ned, og da så isen er begyndt at smelte, er trykket faldet og havbunden er begyndt at hæve sig. I dag er det – hvis man ser på landskabet – nemt at se at Århus og omegn ligger i en tunneldal. Især der hvor Århus Å løber ud i Brabrand Søen. I historisk tid har åen fortsat sit løb ud i Århus Bugt, det gør den for så vidt stadig, men åen er nogle steder i midtbyen “overdækket” (dvs. den løber i rør nede i jorden).

Man ved, at der i åen var et vadested, hvor vandstanden var særlig lav, så her var det muligt at passere over. Der har været stor trafik af rejsende fra hele Jylland på netop dette sted. De skulle alle krydse åen. Stedet lå nemlig tæt på Hærvejen, der var vikingetidens vigtigste og største nord – syd gående handelsvej. Der opstod således et flaskehalsproblem på stedet. Som følge heraf begyndte der at opstå mindre bebyggelser, måske senere kroer for rejsende der skulle overnatte på den lange tur. Der kom også flere af flere handlende og man begyndte efterhånden at slå sig ned på dette sted. Byen lå centralt placeret i Jylland, dels pga. Hærvejen, men også fordi området lå tæt på vand, både åen og bugten. Her var god mulighed for transport ad søvejen.

Allerede i Middelalderen blev der etableret faste sejlskibsruter til Sjælland, Norge, Sverige og Tyskland. Byen blev ligeledes et strategisk vigtigt knudepunkt i samlingen af Danmark under kongemagten. Århus eller Aros som byen kaldtes på dette tidspunkt fik også en vigtig betydning for den kirkelig og verdslig administration. Domkirken blev bygget i denne forbindelse. På et tidspunkt er byen blevet så stor, at den voksede ud over voldene og over sydsiden af Århus Å. I 1500-tallet har Århus den største udbredelse og et indbyggertal på ca. 4000 personer. Herefter stagnere byens vækst indtil ca. år 1800 som følge af krige og epidemier.

Ved industrialiseringens gennembrud omkring 1850 forandres Århus fra en lille købmandsby til Danmarks anden største industri – og handelsby. I 1845 anlægges den nye havn og i løbet af 1860’erne kommer jernbanerne til. Befolkningen vokser fra 8000 omkring 1850 til 51.000 omkring år 1900. Årsagerne til, at byer er placeret hvor de er, kan være mange. Først og fremmest er der tale om trafikale forhold. Byerne er som oftest blevet placeret ved å-udløb til fjorde eller bugte med gode muligheder for anløb af skibe. Ellers er byerne opstået ved overfartssteder eller ved vigtige handelsveje.

Placeringen af Århus by passer ganske god ind i denne teori, da den både opstod ved et å-udløb og ved en vigtig handelsvej. Herved blev der skabt grobund for voksende handel og byen blev et vigtigt knudepunkt i Jylland. Walther Christaller – der var tysk geograf – opstillede i 1933 en teori for lokaliseringen af centralbyer. Teorien gik ud på, at områder hvor der ikke er kyster, bjerge eller andre fysiske forhindringer vil byerne altid placere sig i tre – eller sekskantsmønstre. På denne måde sikres alle byerne et opland og alle indbyggere vil have en by indenfor en passende afstand. Christaller påviste også, at der eksisterede et byhiraki.

Nogle byer har mange forskellige servicetilbud, et stort befolkningstal og oplandsstørrelse, det kaldes at byen har en høj centralitet. Der findes kun få byer med høj centralitet. Men de lavere rangerende byer stiger i antal i takt med at centraliteten falder. Århus er en by med en høj centralitet. Den har et højt befolkningstal og et stort opland. Desuden har Århus mange servicetilbud. Byernes placering i forhold til hinanden vil oftest være bestemt af de enkelte byers oplandsstørrelse og af antallet af de servicetilbud der findes. Århus er Danmarks anden største by, næstefter hovedstaden. Derudover er Århus hovedstad i Jylland. Igen har byens historiske placering en stor betydning. Århus ligger højt i byhirakiet i Danmark.

Hvis man vil foretage en centralitetsanalyse af hele Århus kommune (Århus med forstæder) er det igen nødvendigt, at starte med at se på byens historiske udvikling. Specielt vil byudviklingen efter år 1800 være interessant. Det der fik størst betydning for udviklingen i Århus og omegn var anlæggelsen af jernbanen. Århus er den by i Danmark hvor jernbanen har fået størst betydning.

I 1862 og 68 åbnedes henholdsvis jernbanen til Randers og til Fredericia. I slutningen af 1800-tallet blev der desuden anlagt oplandsbaner til Hammel, Odder, Ryomgård og via Skanderborg til Silkeborg. Via jernbanens anlæggelse blev der skabt en udvidelse af oplandet, som gav Århus en voldsom vækst. Denne vækst skal også ses i lyset af industrialiseringen. Fra at Danmark før industrialiseringen var et landbrugssamfund blev der nu skabt flere arbejdspladser indenfor industrien.

På det tidspunkt hærgede landbrugskrisen i Danmark og den kulminerede i slutningen af 1800-tallet. Strukturen i samfundet begyndte at forandre sig og folk begyndte at flytte fra landet ind til byen for at søge arbejde. Det kaldes urbanisering. Folk opgav arbejdet ved landbruget og valfartede til byerne. Når flere fandt beskæftigelse i industrien blev der produceret mere. Disse produkter skulle transporteres videre, f.eks. via jernbanen.

Fordi der nu pga. urbaniseringen kom en masse mennesker til byen opstod der snart et akut behov for boliger til de nye arbejdere. Derfor begyndte man omkring år 1900 at opføre nye boligområder (f.eks. Frederiksbjerg og Trøjborg). På denne tid var det almindeligt at arbejderne boede tæt på deres arbejdsplads. Arbejderne var lavt betalt, derfor havde de kun økonomisk mulighed for disse små lejligheder i arbejderkvarterne. Der opstod flere steder i byen hvor kun arbejderne boede.

Der blev stadig bygget flere og flere boligområder til arbejderne, dels pga. behovet for boliger til det stadigt stigende antal arbejdere, dels fordi der god økonomisk vækst i byen. Ser man tilbage på den sidste ca. 150 år har der været 3 vækstperioder i Århus bys historiske byudvikling. Siden 1850 har forandringer i udviklingen været særlig markante. Nemlig i slutningen af 1800-tallet, i 1930’erne og i perioden 1960 til 70. Efter at mange folk begyndte at arbejde i byen skete der efterhånden en afgørende ændring i byens struktur. Den tidligere byform hvor befolkningen boede og arbejdede samme sted begyndte at opløses. Man begyndte at flytte fra den indre by, dvs. at man arbejdede i byen, men boede nu et stykke fra arbejdspladsen. Det medførte starten på trafik mellem bolig og arbejdssted. Der blev skabt et behov for et kollektivt transportsystem i byen (i 1903 blev den første elektriske sporvognslinie sat i drift).

I midten af 30’erne – efter 1. verdenskrig – kommer der et nyt økonomisk opsving pga. den tekniske og videnskabelige udvikling. Den påvirkede alle samfundsmæssige områder, så der kom atter gang i byggeriet. Byvæksten bliver nu mere spredt, og man flytter i stadig større grad udenfor bymidten og kommunen begynder at åbne op for bebyggelsen på tidligere markjorde. Man begynder nu, at bosætte sig i forstæderne. Her opstår nye tanker om byernes udformning. Man bliver inspireret af engelsk byplanlægning, som har tankerne om lys, luft og grønne områder i højsædet. Det normale er nu at folk bor et stykke fra Århus, men stadig i Århus kommune. Selve byen udvides stadig med flere og flere serviceydelser, offentlige institutioner, højere læreanstalter og hospitaler.

Befolkningstætheden og dermed også væksten i trafikken skaber behov for et udvidet og mere tidssvarende vejnet, hvorved bygningen af Ringgaden i 1938 blev en realitet. Den skulle sørge for, at lede trafikken udenom byen. I perioden 1960 – 70 sås igen en stor vækstperiode. I denne periode overgik Danmark helt fra landbrugssamfund til industrisamfund. Det betød nu, at folk var ansat ved industrien og at industriområderne nu var blevet så store, at de fysisk flyttede udenfor byen. Herved opstod egentlige industrikvarterer. Folk havde nu mere end nogensinde råd til at købe eget hus. De blev oftest købt i forstæderne, hvor grundpriserne var mere økonomisk fordelagtige. Derudover ville folk gerne væk fra storbyens larm og trafik, når de kom hjem fra arbejde og skulle slappe af.

Serviceerhvervene var stadig mest i den indre by såsom hospitalerne, skoler osv. Men efterhånden som folk flyttede til forstæderne begyndte der også her at opstå serviceydelser, så man i forstæderne ikke var tvunget til, at tage til storbyen. I dag er mønstret stort set det samme. Unge der studerer, bor i Århus, fordi skoler af næsten enhver art findes i byen. Derudover søger unge mennesker til byen fra det meste af Jylland (og hele Danmark) fordi der er en masse muligheder indenfor kultur osv.

Når man er færdig med sit studie er der en del der tager fra Århus igen, i hvert fald tager mange herfra når de får børn. De mener formentlig ikke, at storbyen er et optimalt sted for børn at vokse op. Der er jo f.eks. også en stigende tendens til kriminalitet i store byer. Når unge par med børn flytter fra Århus, køber de fortrinsvis hus i forstæderne. Her er priserne overskuelige, men man er stadig i nærheden af storbyen med alle dens fordele. Og vigtigst af alt er, at børnene får en rolig og tryg opvækst.

Engang imellem ser man folk der gør helt op med Århus og flytter til Vestkysten. Det er nok folk der er blevet træt af al osen og trafikken. De trænger til plads og luft. Det er tit mennesker der har boet i Århus i en del år, og så tager de beslutningen om at afprøve noget helt nyt. Vestjylland er også dejlig på sin måde, men det er klart at man skal gøre sig klar, at mulighederne er mere begrænsede og mentaliteten meget anderledes.

Share Button