At være en god rejsende

Tekstanalyse

Artiklen “At være en god rejsende” er skrevet af Troels Kløvedal i 1983. Teksten har været brugt som indledning til Årets Rejseavis samme år. Hovedtemaet for rejseavisen dette år var “Den Frie Rejse”, og det er da med velberåd hu, at man netop har valgt Troels Kløvedal til at skrive forordet. Han er vel nok for de fleste af os symbolet på frihed, både med hensyn til at rejse og til at følge sine drømme. I den lille note under artiklen står der også – “ingen har vel mere end han oplevet den frie rejse, skrevet og talt varmt og begejstret over temaet at rejse”.

Overskriften “At være en god rejsende” skal få en til at gøre op med sig selv, hvad det er man ønsker at opleve og opnå ved at rejse, hvad man forventer osv. Artiklen henvender sig måske specielt til det unge rygsæksfolk (artiklen er fra DIS rejsekatalog, DIS er en organisation/rejsebureau, der har specialiseret sig i at arrangere rejser for unge). Troels vil igennem artiklen få de unge mennesker til, at tænke over hvad formålet med at rejse er, og hvordan man bedst suger til sig af oplevelserne. Han udlægger det lidt som forberedelser til unge inden de tager af sted på deres dannelsesrejse. Og hvad er det så de skal have med sig i bagagen, når de drager af sted ud i det ukendte? Og hvorfor drager de af sted?

I første omgang er det vel et spørgsmål om, at beskæftige sig med noget andet end lektier og skole. Dernæst handler det om det mere diffuse og flydende, som at finde sig selv, sprænge normerne, opleve ekstremer og at opleve det at føle sig fremmed. De skal ud og prøve en anden virkelighed af, og opdage nye måder at leve deres liv på. Det skal afprøves om vingerne kan bære – det er i øvrigt underordnet om man er ung eller lidt ældre ved starten af sin rejsedebut, man vil have den samme spænding og usikkerhed. Det er som at være forelsket!

Spørgsmålet er kun om man tør, og hvornår man tør at give sig i kast med det fremmede og ukendte. For man kommer på prøve, det er en ting der ligger helt fast.

Troels kommer så med adskillige gode råd – udfra egne erfaringer. I artiklen er hans råd serveret med megen skønhed og æstetik. Han udtrykker sig så levende og beskrivende, at man bare ved at læse få linjer kan mærke bølgeskvulpet. Med lidt baggrundsviden om Troels Kløvedal ved man at han er meget politisk bevidst og har meget markante socialistiske holdninger. Hans grundholdning – da han i sin tid købte Nordkaperen – var at han ville sejle ud sammen med sine venner og opleve verden. Han lægger altså meget vægt på fællesskab, venskaber, medmenneskelighed og tillid. Det vigtigste ved at rejse er ifølge Troels, det berigende i at møde mennesker, alle slags, alle steder og til alle tider. Uanset hvad og hvor, at udvise åbenhed og tillid til dem man omgås. Kort sagt at kunne se udover sin egen næsetip.

Der er naturligvis flere aspekter i det at rejse, bl.a. skal man gøre sig klar om man er parat til at opnå den modenhed og indsigten rejsen giver. Indsigt i andre folkeslag, men måske i virkeligheden mest indsigt i sig selv. Hvordan fungerer jeg så ude i en lille indisk landsby eller på en ø i Stillehavet – hvad sker der med mig? Hvordan reagerer jeg?

Troels skriver også i artiklen, at man skal gøre sig fortjent til det sted, man får lov at opleve. Fornemme ydmygheden over oplevelsen, og at man kan få lov til at møde et unikt folk. At man kan være i stand til at vise storsind og gavmildhed, mest åndeligt, men også en smule materielt. På rejser vil man konstant blive konfronteret med den totalt altoverdøvende virkelighed på godt og ondt. Man vil opleve kontraster og storslåethed så stærk, at det vil tage vejret fra en. I disse situationer skal man give sig selv lov til at finde roen og æstetikken i oplevelsen. Lade sig selv få ro til at dvæle ved solopgangen eller ceremonien i et buddhisttempel. Føle med hele sjælen. Troels har en engang meget smukt sagt, at han godt nogle gange kunne blive grebet af rædsel ved at tænke på, hvis han når han lå på sit dødsleje først opdagede at paradiset er her på jorden. Det er utrolig smukt og poetisk udtrykt, men der ligger også det i det, at vi skal sørge for at leve, mens vi er her. Dvs. lev intenst – sug til dig, grib dagen og lev den som var den din sidste. Forfølg dine drømme, for en dag er det måske for sent.

De fleste går måske og tror at Troels ikke er særlig begejstret for Danmark, og at han altid drømmer om det blå ocean. Men han skriver i artiklen, at det at rejse også at have rede på den altid smertende hjemve. Men han viser dog i denne udtalelse et lidt andet billede af sig selv, end det man umiddelbart har af ham. Han siger med det, at man på trods af rejser også skal vedkende sig sine rødder og sit fædreland. At det er umuligt at løbe fra sit modersmål og sin danske identitet og sjæl. Nogle mennesker har så bare en større tilpasningsevne i det fremmede end andre. En god rejsende skal kunne forstå stederne og menneskene på deres egne præmisser, i stedet for hele tiden at sammenligne med Danmark. Mærk verden på godt og ondt, men glem ikke også at være en god og værdig repræsentant for dit eget land.

Hvis man skal karakterisere sproget der er anvendt i artiklen, er det præget af smukke og positivt ladede ord. Der er lagt et slør af poesi og romantik over ordvalget. Den er helt efter Troels Kløvedals stil meget levende og beskrivende, så man bare behøver at lukke øjnene for at være på en tropeø i sydhavet. Han har anvendt sin sædvanlige “øjnene vil altid længes mod fjerne kyster” stil. Jeg syntes, at teksten udtrykker en stor universel kærlighed – en hyldest til livet, verden og oplevelserne og ikke mindst de folk, han møder og har mødt. Den udtrykker i høj grad frihed, hvilket jo også er formålet med overskriften “Den Frie Rejse”. Desuden skriver han med en livsglæde og en entusiasme, der virker livsbekræftende på de fleste.

Som jeg indledte med, så tror jeg at Troels Kløvedal for mange mennesker fremstår som symbolet på frihed og drømme. I teksten kan man tydeligt fornemme, at Troels taler udfra egne erfaringer fra sit lange begivenhedsrige rejseliv. Han taler med en sjælden ro, visdom og overbevisning. At han har formået at rejse med et åbent og fordomsfrit sind. Ordvalget bærer også præg af hans meget romantiske og socialistiske grundholdning. Det fremgår klart, at den kollektivistiske tankegang er grundstenen i hans liv og oplevelser. Verden ville for ham være fattig uden de menneskelige relationer og fællesskaber. Han beskriver klart i artiklen, skønheden i at have et socialt fællesskab med sine nære venner og de folk som han møder på sin vej.

Til slut i teksten runder Troels af med indirekte at udtrykke hvor meget han taget afstand fra kapitalismen, materialismen og massesamfundet. At det nu engang er mere værd for livet at kysse en sommersky, end at se John Wayne i flimmerkassen. Levende mennesker under stjernerne, der kan mærke de er til, er bedre og sundere end “villa, Volvo og vovse”.

Heldigvis er mennesker forskellige, det er jeg også overbevist om, at Troels har den dybeste respekt og forståelse for, men en udtalelse af den slags er en af dem vi som læsere og borgere skal tage til os og tænke lidt over, inden vi drukner i massesamfundets jungle.

Share Button