På min første rejse i Thailand i 1998 var jeg rejst med toget fra Bangkok op til byen Chiang Mai i den nordlige del af landet. Jeg glædede mig til at se mere  af Thailand, efter at jeg på min rejse til Australien i 1995 havde haft 12 timer i Thailands hovedstad. Min daværende kæreste som jeg rejste med og jeg var taget med på en dagstur rundt i byen, som var tilrettelagt for de passagerer som opholdt sig i byen i nogle timer inden de skulle videre. Vi havde fået et lille indblik i de flotte buddhist templer og jeg havde i den grad fået mod på at se mere. Så på min 2 måneders tur i 1998 havde jeg bedre tid til at udforske landet. Det var også meningen, at jeg ville se noget mere af det bjergrige nord og jeg tog toget fra Bangkok gennem de frodige rismarker og forbi den gamle ruinby Ayutthaia.

Turen tager det meste af en dag og maden var inkluderet, hele arrangementet kostede den nette sum af 100 kr, så det var til at komme over. Vi kørte gennem de smukkeste landskaber med bjerge og grønne rismarker og jeg blev mere og mere betaget. Sidst på eftermiddagen ankom man til Chiang Mai og her havde jeg fundet sammen med et par hollandske piger.

Efter et par dage i byen besluttede de hollandske piger og jeg os for at tage på en 3 dages trekkingtur i bjergene. Vi blev kørt ud til startstedet sammen med vores guide og påbegyndte vandreturen. Det var de mest storslåede landskaber med bjerge klædt i grønt junglevegatation og den smalle sti snoede sig gennem tæt krat med udsigt til små bjerglandsbyer der faretruende var anbragt på stejle skråninger. Om aftenen blev vi indlogeret i en lille landsby uden elektrisk lys og kvinderne lavede mad til os over åbent ildsted. Mørket var fyldt med lyde fra vilde dyr og fugle og ildfluerne summede i det tyste mørke som små stjerner.

Om aftenen underholdt kvinderne og børnene og det var en utrolig dejlig oplevelse. Næste dag gik det videre af de smalle grusstier indtil vi langt inde i junglen kom til det halvtag hvor vi skulle overnatte. Om natten begyndte det at styrtregne og vi troede knapt, at palmebladstaget kunne holde det voldsomme uvejr ude, men det gik. Det var hyggeligt at ligge på sin sivmåtte og høre regnen tromme på de tørre plameblade. Næste dag var to unge fyre dukket op ud af junglen med to elefanter, som vi skulle ride på til næste stop. Det var første gang jeg prøvede at ride på elefant og det var ikke helt nemt at holde sig på ryggen af det store dyr. De var begge udstyret med store træsadler, hvor der kunne sidde to personer i, men sadlerne havde en tendens til at komme til at sidde skæve, så vi kæmpede en brav kamp for ikke at dratte ned af de kæmpe elefanter. Men sjovt var det at sidde højt til vejrs og plukke bananblade ned fra træerne og iagttage udsigten.

Næste ankomststed  var floden, og vi så alle spændte til, hvad der nu skulle ske. Der lå en masse tykke bambusstammer i vandet og vores guide og de to elefant drivere gik  straks i gang med at hugge stammerne til og surrer dem sammen til bambusflåder. Flåderne blev ca. 1 meter brede og midt på lavede de en trekant hvor vi kunne hænge vores rygsække, så de ikke blev våde. Og afsted gik det så ned af floden. Vandet var stille og roligt og vi bare gled ned af det plumrede vand helt lydløst og kunne iagttage regnskoven. Hist og her sejlede vi forbi dovne vandbøfler der slappede af i vandkanten og andre steder svingede aber sig i trætoppene. Helt igennem en afslappende oplevelse.

Nogle gang afløste vi vores guide med at stage flåden fremad og fik lidt vores sag for med at holde balancen. Flåden var vel en 4 – 5 meter lang, så det var ikke nogen helt let sag at stage. Senere ned af floden blev vandet lidt mere livligt med små strømhvirvler, så det var med at holde tungen lige i munden. Og sjov og ballade kom der selvfølgelig også ud af det. Bedst som vi kom sejlende rundt i et sving var jeg kommet til at sidde helt bagerst på flåden. Jeg ville rejse mig op, for at sætte mig længere op på flåden hvor man ikke kunne mærke bevægelsen så meget, men da  jeg lige har rejst mig tager flåden ligesom et kort skarpt sving mod venstre. Vi er inde i en let strømhvirvel og på vej til at dreje til venstre, da bevægelsen i den grad forplanter sig i enden af bambusflåden. Så jeg ryger i floden med et ordentligt brag og ligger der og plasker rundt, mens flåden nydeligt fortsætter videre. Der går lige et par sekunder inden vores guide opdager at der er en mand overbord. Floden har ellers ikke været særlig dyb, omkring 50 cm de fleste steder, men jeg er landet i et hul i floden, og står i vand til halsen.

Vores guide får standset bambusflåden det bedste han har lært og jeg svømmer hen til dem. Jeg er ikke rigtig nået at blive specielt forskrækket og vandet var dejlig lunt og forfriskende. Vi griner alle sammen og resten af turen sidder jeg dyngvåd på flåden og griner vildt sammen med den ene hollandske pige. Det bliver nemlig en bedre rutsjebanetur, da resten af floden byder på lidt flere strømhvirvler, og da vi endelig er i mål efter flere timer på floden har vi helt ondt i maven af at grine.

En rigtig sjov tur, som jeg tit har grinet af siden, sådan rigtig hvad backpacking går ud på. At man sætter en hel masse unge mennesker sammen fra hele verden og laver en eller anden sjov aktivitet sammen, det bliver næsten altid rigtig skægt og en super succes. Sådan noget som alle synes er sjovt og man kan grine af bagefter, når man kommer tilbage til sit hostel om aftenen. Det er virkelig bare ren livskvalitet og hylende morsomt! Man skal aldrig blive for gammel til at lege og more sig og finde ens barnlige side frem.