Fem tips til Flying Fish Cove og ni tips til Juleøen

Fem tips til The Settlement – Flying Fish Cove

1) Øens hovedby
Christmas Island er et australsk territorium og ligger 2300 km nordvest for Perth og 360 km syd for Jakarta i Indonesien. Byen The Settlement er øens største og her finder man små kinesiske restauranter og adskillige religiøse templer og moskeer. Her er også mulighed for at få en spændende undervandsoplevelse i byens havnebassin, som er det mest tilgængelige sted at snorkle. Læs mere

Share Button

Den røde Baron indtager Hawaii

Den røde Baron indtager Hawaii

De fleste forbinder sikkert den smukke ø-gruppe i Stillehavet med Hula-piger i bastskørter med blomsterkranse om halsen, palmestrande og strandløver a la David Hasselhoff, der frygtløst kaster sig i bølgerne på deres surfbrætter. Men min veninde Jytte og jeg skulle imidlertid få helt andre oplevelser på øen Kauai, der ligger nord for hovedøen Oahu. En debut som kvindelige ”krigspiloter” hører nemlig også med til et besøg på de romantiske palmeøer. Læs mere

Share Button

Det skumhvide rædselskabinet – riverrafting i Mellemamerika

Det skumhvide rædselskabinet – riverrafting i Mellemamerika

Begrebet ekstreme miljøer kan tolkes mere eller mindre bredt, kreativt og fantasifuldt. I mit hoved kan det betyde alt lige fra erobring af dødsensfarlige bjergtinder, over nådesløse ørkener, til ophold i deciderede krigszoner som Somalia og Afghanistan. Men en rasende skumpisket flod er mit personlige bud på et ekstremt miljø – jeg har nemlig selv prøvet dens uhyrlige kræfter på egen krop. Det skete i 2008, hvor jeg i den grad blev kureret for mine vandhunde-tendenser under en riverrafting på Pacuarefloden i Costa Rica. En oplevelse der nemt kunne være endt fatalt. Læs mere

Share Button

Fanden, for helvede – min rygsæk er væk!

Fanden, for helvede – min rygsæk er væk!

Blikket stivner fuldstændigt, da jeg står ved et gabende tomt bagagebånd i den lille lufthavn i Hanga Roa på Påskeøen i 1997. Alle har fået deres bagage, undtagen mig, og jeg opdager til min store skræk at LANChiles fly langsomt ruller ud mod startbanen. Det er ellers ikke fordi stemningen mangler – en flok sydhavsprinsesser med hibiskusblomster i håret, vrikker med hofterne i bedste Hawaii-stil og hviner lystigt, flankeret af lokale musikere. Desperationen er dog ved at få et godt tag i mig og jeg ænser knapt den eksotiske velkomst. Alle mine fotos fra rejsen, har jeg nemlig pakket i rygsækken og nu er de tilsyneladende på vej til Tahiti! Læs mere

Share Button

Fra Atlantis til Gudhjem – medlemmernes yndlingssteder

De Berejstes Klubs medlemsblad Globen – Redaktør

Er du til snedækkede bjergtinder i Andesbjergene, dyreliv på Afrikas savanne, kultur og historie i Venedig eller måske palmeomkrandsede sandstrande på Tonga? Hvad gør netop dit rejsemål til favoritten blandt verdens over 200 lande? Og hvad er det præcist der gør at man bliver ved med at vende tilbage til sit yndlingsland igen og igen? Vi har spurgt seks repræsentanter for klubbens brede medlemsskare, der hver især fortæller om forelskelsen i et bestemt hjørne af vores mangfoldige jordklode og giver et bud på netop deres drømmedestination. Læs mere

Share Button

Macaques-aber, The Beatles og minder fra en svunden tid

Macaques-aber, The Beatles og minder fra en svunden tid

De fleste forbinder sikkert det lille territorium Gibraltar med en kæmpemæssig hvid klippeknold, der danner indsejlingen til Middelhavet. Men den lille britiske besiddelse i Sydspanien er meget mere end det – for mig blev det et usædvanligt møde med en gammel Beatles-stjerne og ikke mindst minder fra min fars ungdom som sømand ”på de syv verdenshave”.

Læs mere

Share Button

En mayapiges bekendelser

En mayapiges bekendelser

Mine favoritrejsemål ligger spredt rundt i mange forskellige hjørner af verden og jeg har flere drømmedestinationer, men mit absolutte yndlingsområde er Latinamerika. Helt fra den allerførste gang jeg satte mine ben i Sydamerika i 1997 har jeg oplevet kontinentet som magisk og fyldt med eventyr. Jeg bliver ved med at vende tilbage til latinoerne, senest på min rejse til Mexico i vinteren 2010. Og i forbindelse med denne tur syntes tingene at gå op i en højere enhed, da jeg bor på den afdøde danske mayaarkæolog Frans Bloms researchcenter Na Bolom i byen San Cristóbal de Las Casas.

Læs mere

Share Button

Quiriguá – en perle fra Unesco’s skattekiste i Guatemala

Quiriguá – en perle fra Unesco’s skattekiste i Guatemala

Rent tilfældigt får jeg øje på et af Guatemalas Unesco-steder – mayaruinen Quiriguá. Landet har tre områder under beskyttelse af FN’s afdeling for bevarelse af verdens kultur – og naturarv og da jeg opdager Quiriguá har jeg allerede set de første to steder – nemlig Tikal og byen Antigua. Faktisk så befinder jeg mig i Antigua, da en djævel pludselig farer i mig, om at opleve landets tredje Unesco-sted. Og når jeg får en idé, så skal den pine død gennemføres – men den lille mayaruin oppe nordpå, er ikke helt nem, at få på listen over personligt oplevede Unesco-sites. Læs med her, om alle mine genvordigheder ved absolut, at ville have min nysgerrighed stillet. Læs mere

Share Button

En mindeværdig oplevelse med Aeroflot

Nr. 2 i skribentkonkurrence i De Berejstes Klubs medlemsblad Globen

Da jeg for år tilbage skulle rejse til Indien ringede jeg til rejsebureauet og husker endnu samtalen som ret spøjs, for det første fyren spurgte mig om var “ok snakker vi Aeroflot eller snakker vi ikke Aeroflot?”

Der var stort set ikke den ting jeg ikke havde hørt om det flyselskab, lige fra fulde piloter, elendige fly og mangelfuld service, men tit havde jeg overvejet om det virkelig var så slemt. Men for mig var der ikke andet at gøre end at afprøve det. Læs mere

Share Button

Alaska 71,17 grader nordlig – ishelvedets forgård

Alaska 71,17 grader nordlig – ishelvedets forgård

Den lille Inupiat-bosættelse Barrow i det nordlige Alaska er et af verdens alleryderste endestationer og forposten til Nordpolens ismasser. I 2007 sætter jeg mig for at føje et nyt nordligt punkt til min liste og det skal være stort, vildt og øde! Så jeg beslutter mig for, at besøge landsbyen ved Det Arktiske hav som er den nordligste bebyggelse i Nordamerika. Det bliver mit første møde med polaregnenes ødemark og både midnatssolen og den barske vildhed gør et usletteligt indtryk på mig. Samtidig bliver jeg overrasket over hvilket interessant persongalleri den lille by rummer. Hvem havde for eksempel lige forventet at møde mexicanske senoritas sammen med isbjørnene ved verdens ende?

Læs mere

Share Button