Det er nok et af de mest særprægede, mystiske og finurlige museer, jeg nogensinde har besøgt. Jeg har ellers besøgt en del museer rundt om i verden gennem tiden. Museer er altid gode steder at starte, når man skal skaffe sig basisviden om et land, et område eller en kultur, men da jeg i efteråret 2016 entrer det lille fine Sir John Soane Museum i det indre London, er det med et ganske bestemt formål for øje. Jeg leder nemlig efter en helt særlig genstand.
Da jeg i 2014 læste et semester på The American University i Cairo, Egypten, som et led i min journalistuddannelse, havde jeg tre antropologi-fag og et egyptologi-fag. At læse egyptologi i Egypten, det er jo et drømmescenarium, for landet er som bekendt ét stort udendørs museum.
På trods af at jeg gennem årene nærmest har nærstuderet kakerlakkers psyke og adfærd, så har jeg faktisk aldrig nogensinde fået taget nogle billeder af dem, så I må “nøjes” med denne smukke strand fra øen Tongatapu i Stillehavet – befolkningen her kan nemlig heller ikke sige sig fri for at lægge logi til disse forunderlige og hårdføre skabninger, der i tilfælde af en eventuel atomkrig stadig vil være at finde i højt humør efterfølgende. Kakerlakker kan nemlig overleve det meste – det har jeg selv måttet sande op til flere gange. Læs mere
Vævede tæpper i autentisk berbermønster, alskens duftende krydderier, eksotiske teer i små sølvkander med tilhørende gulddekorerede miniatureglas – ja, der er nok at se på og dufte til, når man rejser rundt i det nordlige Marokko. Her mødes Mellemøsten, Afrika og Europa i en stort farverigt sammensurium – en eksplosion der pirrer alle sanser, og man har bare lyst til at købe det hele med sig hjem. Læs mere
Da jeg var barn, var jeg fuldstændig syg med de grønlandske nationaldragter med de flotte brede perlekraver i alle regnbuens farver og mønstre, kamikker og de fine blomstrede borter ved ærmerne, om livet og om den øverste kant af kamikkerne. Læs mere
Jeg bliver altid helt religiøs af at opholde mig i ørkener, der er bare et eller andet ved stedet, som får noget meget dybsindigt og næsten urgammelt op i mig. Det er sikkert stilheden, vidderne, intetheden – den enorme intethed, for der er intet andet end sand. Hver gang jeg sidder ude i en ørken, så bliver jeg stille, filosoferende og føler, at jeg er tættere på noget større. Læs mere
Jeg advarer om stærke scener i den her tekst.
Jeg vågnede kl. 2.30 i nat med hovedet fuld af ord, og sov først sent igen. Så ved jeg godt, hvor det bærer hen. Så er det hele ved at rende over inden i hovedet på mig og jeg må betro mig til min blog og dele alle mine tanker med jer. Jeg skulle egentlig for en gang skyld læse i dag, for vi skal på en todages weekendtur i morgen. Vi skal ud til det røde hav på en opfølgningstur, alle os udvekslingsstuderende. Jeg er sikker på, at det nok skal blive en fantastisk tur og vi skal se et gammelt kloster, men søndag er der atter en skoledag. Alligevel vælger jeg at skrive til jer i dag og tømme mit hoved for ord og sætninger, inden det eksploderer. Læs mere
Nå, så er jeg blevet alene på skansen, Bo tog hjem i går og jeg er flyttet ind i min lille studiehybel på campus. Der bor p.t. kun mig, så her er stille og roligt. Jeg er ked af, at jeg ikke har fået skrevet noget på min blog i lang tid, men jeg har næsten ikke haft tid. Der har været noget hele tiden, og så er Egypten jo præget af både strømafbrydelse og netnedbrud på daglig basis, helst flere gange om dagen, så det kan godt være lidt af en udfordring at skulle lægge indlæg på bloggen. Læs mere
De Berejstes Klubs medlemsblad Globen
Indrømmet – jeg trak lidt på smilebåndet da vi hos Namibia Wildlife Resort i Windhoek fik besked om at stille med en lægeudstedt helbredserklæring inden de kunne give os tilladelse til at entre Fish River Canyon Nationalpark. De skulle være sikre på at gruppemedlemmerne var i god fysisk og psykisk form inden vi gik i gang med den 85 km lange vandretur i området! Men jeg måtte bøje mig og ende med at give dem ret – for hvad sker der lige når man sætter fire meget forskellige personligheder med vidt forskellig baggrund og forventninger sammen i en gruppe til at skulle gennemføre en krævende 6 dages trekking/overlevelsestur i et af verdens største kløfter? Læs mere
De Berejstes Klubs medlemsblad Globen
Under min rejse i Vestafrika i vinteren 2009 løber jeg – til min store overraskelse – ind i vores gamle Storebæltsfærge Dronning Ingrid ved havnekajen i byen Cotonou i det lille land Benin. Den gamle Dronning nyder sit otium under eksotiske himmelstrøg som hospitalsskib i den amerikanske organisation Mercy Ships. Hun har fået en ansigtsløftning til 300 millioner kr., er blevet omdøbt til Africa Mercy med det ædle job at sikre lægebehandling til befolkningen i verdens fattigste lande. Rent tilfældigt hilser jeg på en nordisk udseende mand på kajen, der viser sig at være skibets eneste dansker, overstyrmand Lars Kristensen fra Midtjylland. Det bliver til en interessant snak og rundvisning på vores gamle Storebæltsfærge, der nu huser både operationsstuer og dedikerede sygeplejersker. Læs mere
