Det er nok et af de mest særprægede, mystiske og finurlige museer, jeg nogensinde har besøgt. Jeg har ellers besøgt en del museer rundt om i verden gennem tiden. Museer er altid gode steder at starte, når man skal skaffe sig basisviden om et land, et område eller en kultur, men da jeg i efteråret 2016 entrer det lille fine Sir John Soane Museum i det indre London, er det med et ganske bestemt formål for øje. Jeg leder nemlig efter en helt særlig genstand.
Da jeg i 2014 læste et semester på The American University i Cairo, Egypten, som et led i min journalistuddannelse, havde jeg tre antropologi-fag og et egyptologi-fag. At læse egyptologi i Egypten, det er jo et drømmescenarium, for landet er som bekendt ét stort udendørs museum.
Da jeg var barn, var jeg fuldstændig syg med de grønlandske nationaldragter med de flotte brede perlekraver i alle regnbuens farver og mønstre, kamikker og de fine blomstrede borter ved ærmerne, om livet og om den øverste kant af kamikkerne. Læs mere
Jeg bliver altid helt religiøs af at opholde mig i ørkener, der er bare et eller andet ved stedet, som får noget meget dybsindigt og næsten urgammelt op i mig. Det er sikkert stilheden, vidderne, intetheden – den enorme intethed, for der er intet andet end sand. Hver gang jeg sidder ude i en ørken, så bliver jeg stille, filosoferende og føler, at jeg er tættere på noget større. Læs mere
Jeg advarer om stærke scener i den her tekst.
Jeg vågnede kl. 2.30 i nat med hovedet fuld af ord, og sov først sent igen. Så ved jeg godt, hvor det bærer hen. Så er det hele ved at rende over inden i hovedet på mig og jeg må betro mig til min blog og dele alle mine tanker med jer. Jeg skulle egentlig for en gang skyld læse i dag, for vi skal på en todages weekendtur i morgen. Vi skal ud til det røde hav på en opfølgningstur, alle os udvekslingsstuderende. Jeg er sikker på, at det nok skal blive en fantastisk tur og vi skal se et gammelt kloster, men søndag er der atter en skoledag. Alligevel vælger jeg at skrive til jer i dag og tømme mit hoved for ord og sætninger, inden det eksploderer. Læs mere
Nå, så er jeg blevet alene på skansen, Bo tog hjem i går og jeg er flyttet ind i min lille studiehybel på campus. Der bor p.t. kun mig, så her er stille og roligt. Jeg er ked af, at jeg ikke har fået skrevet noget på min blog i lang tid, men jeg har næsten ikke haft tid. Der har været noget hele tiden, og så er Egypten jo præget af både strømafbrydelse og netnedbrud på daglig basis, helst flere gange om dagen, så det kan godt være lidt af en udfordring at skulle lægge indlæg på bloggen. Læs mere
35 meter dyk i Det Røde Hav i The Blue Hole ved Dahab i Egypten i 1996. Jeg har et Open Water dykkercertifikat til 18 meter, men her gik det lige lidt anderledes end præsten prædikede. På grund af det høje saltindhold i Det Røde Hav kunne jeg iført neoprendragt ikke komme ned under havoverfladen. Jeg var simpelthen for let og lå bare og pjaskede rundt i overfladen, men så fik jeg 15 kilo blybælte på – OG SÅ SKETE DER NOGET! Læs mere
