På min rejse i Vestafrika i vinteren 2009 forvildede jeg mig til de to små lande Togo og Benin. Knapt på størrelse med Jylland er de, men med masser af historie. Jeg kom fra Ghana og ind i Togo og blev der nogle dage inden jeg hoppede på en bus til Cotonou i Benin. På vejen tilbage tilbragte jeg så en uges tid i Togo, hvor jeg bl.a. kom i kontakt med en dansk mand som har en skole i Lomé i Togo og havde boet der siden 2000. Læs mere
Da jeg var i Vestafrika i 3 måneder i vinteren 2009 tilbragte jeg nogle uger i Mali. Det er et enormt stort ørkenland, meget fattigt og med megen elendighed, men også en af Afrikas mest spændende områder mht. gamle kulturer. Fra hovedstaden Bamako tog jeg sammen med en tysk dame og en fyr fra Italien til Mopti for at opleve Dogonfolket der lever langs en ca. 225 km lang kløft/klippevæg i det centrale Mali. Den italienske fyr og jeg meldte os til et 6 dages trek langs klippevæggen hvor vi skulle besøge små landsbyer hvor tiden synes at have stået stille i århundreder. Læs mere
Mystiske ceremonier, menneskeofringer og forunderlige lerstenshytter med stråtag der klamrer sig til den lodrette klippevæg på en uendelig sandslette. I Mali – hjertet af Vestafrika finder man Dogon folket, et af Afrikas mest sofistikerede civilisationer nogensinde – og et synligt bevis på en ældgammel kultur, der stadig lever den dag i dag. Jeg tog med på et 6 dages trek, for at opleve dette særegne folk der har bevaret deres oprindelige traditioner, og bebor et af de smukkeste og mest storslåede naturområder i Afrika.
Solen steger nådesløst da vi trasker af sted ad en støvet jordvej fra den lille by Djiquibombo. Et vildt afsvedet landskab ligger forude og ude i horisonten fornemmer man den flade sandslette udover en flere hundrede meter dyb klippeslugt. Forventningsfulde er vi er på vej mod første stop, landsbyen Kanikombolé. Læs mere
Holstebro Dagblad
Gambia i Vestafrika blev nøglen til et bedre helbred og en meningsfyldt pensionist-tilværelse for Anne Grethe Madsen fra Sdr. Nissum.
”Anna, Anna, Anna” råber en hel flok begejstrede børn i munden på hinanden, mens de på bare fødder piler op på siden af firhjulstrækkeren, da vi kører gennem den lille fattige landsby ad humpede og støvede jordveje under Afrikas stegende sol. Husene er faldefærdige og tagene er af tørre palmeblade. Der er ingen tvivl om at 62 årige Anne Grethe fra Sdr. Nissum næsten har kultstatus blandt de fattige børn i landsbyerne Gunjur og Sambuyang i det sydlige Gambia. Hun har her bygget to skoler og siden 2001 boet i bushen blandt den fattigste befolkning. Men hvem er hun dog, denne bemærkelsesværdige og selvopofrende kvinde? Læs mere
Rejsemagasinet Vagabond
Lilleputlandet Gambia ligger fuldstændig omkranset af Senegal i Vestafrika og har ca. 80 km kystlinje til Atlanterhavet. Gambia forfører en øjeblikkeligt med sine landskaber, farver og lyde. Man gribes af stemningen og får adgang til et kig ind i et lille tryllebundet univers fuld af magi. Gambia er ikke uden grund blevet kaldt for The Smiling Coast – ”Smilets kyst” med sin imødekommende og smilende befolkning. Landet er rig på historie og lagde kulisser til filmatiseringen af Alex Haleys bog ”Rødder” tilbage i 1976. Igennem hele landet bugter Gambiafloden sig og byder den rejsende på landskaber med Baobabtræer, små fiskerlandsbyer og et spraglet marked i hovedstaden Banjul. Læs mere
”Få styr på Reportagerejsen”, Journalisthøjskolen
Stemningen er intens, der er travlhed og et sandt leben på den lille hospitalsstue hvor stålborde med instrumenter, forbindinger og andet sygeplejeudstyr ligger parat. To unge mænd i hvide sygeplejeuniformer gør sig klar til slaget – afslutningseksamen på deres første år som sygeplejestuderende. En sådan scene kunne forekomme på et hvilket som helst sygehus, men her er der 30 graders varme, støv og stegende sol. Vi befinder os Ortopæd-kirurgisk afdeling på Gambias største hospital Royal Victoria Teaching Hospital i hovedstaden Banjul. Læs mere
Når man bor 14 km ude i bushen – som jeg gjorde – mens jeg arbejdede i Sydafrika – kommer man meget tæt på de vilde dyr. Engang imellem lidt for tæt! Selvom selve lodgen var indhegnet med solidt hegn skete det alligevel tit at dyrene kom ind på området. Det kunne ske på alle tidspunkter af døgnet, så man var nødt til virkelig at være opmærksom lige meget hvor man gik og hvornår.Vi skulle altid passe på ikke, at gå på græsplænerne, for her kunne nemt ligge slanger som var så godt kamuflerede, at de var umulige at se. Slanger gør som regel ikke noget, men kommer man ligefrem til at jokke ovenpå dem, så protesterer de forståeligt nok og bider. Læs mere
Jeg havde ofte hørt om Fish River Canyon i Namibia, mens jeg arbejdede som safariguide i Sydafrika. De markedesfører kløften som en af verdens største, selvom man næsten altid kun hører om Gran Canyon i USA. Jeg var selv blevet meget imponeret over at opleve Colca Canyon i Peru, som til gengæld er en af verdens dybeste kløfter. Men alle gør krav på en eller anden titel, og Mexico’s Cobber Canyon siges at være 6 gange større end Grand Canyon og sådan kan man sikkert bleve ved. Læs mere
Der skete mange sjove ting mens jeg arbejdede på safarilodgen i Sydafrika, men en af de rigtig mindeværdige var dengang jeg fik min debut på skydebanen. Vi havde ofte gæster fra Danmark som kom for, enten at gå på almindelig jagt eller storvildtjagt, og selvom jeg grundlæggende ikke bryder mig om, at man skyder dyr, kunne jeg ikke helt sige mig fri fra at syntes det var lidt spændende. Især det med at skyde og forsøge at ramme. Jeg gjorde ret tidligt op med mig selv, at hvis jeg først havde en smuk lysebrun Impala på kornet, så ville jeg ikke kunne nænne at skyde den. Læs mere
Mens jeg boede i Sydafrika og arbejdede som safariguide havde jeg to gange lejlighed til at opleve området omkring Victoria vandfaldene. Første gang havde jeg en uges ferie fra mit arbejde og tilbragte tiden både på Zimbabweside af faldene og på Zambiasiden. Jeg boede i byen Livingstone i Zambia som er nærmeste nabo til Zambezifloden som danner vandfaldene. Jeg fik set de smukke vandfald fra alle mulige vinkler, selv fra helikopter fik jeg studeret det storslåede område hele to gange og både om sommeren og om efteråret. Det var lige fascinerende hver gang. Læs mere
