Vinder af De Berejstes Klubs skribentkonkurrence sep., 2009
Af: Anette Lillevang Kristiansen
Vi sidder med bare fødder på sivmåtterne og bliver velsignet af Brahminen, mens Gamelanmusikken synger som engle i det fortættede tropiske mørke. Han sidder ved siden af mig, med riskorn i panden og bougainvilleablomster bag ørerne som en ung hindugud. Så fin og guddommelig smuk med de sorte krøller i nakken, brune øjne og ansigtstræk som en klassisk broncestatue. Duften af røgelse blander sig med jasminparfume, mens følelserne løber løbsk i den fløjlsbløde balinesiske nat.
Jeg var syvogtyve år og var måske set i bakspejlet både ung og naiv. Jeg burde have vidst bedre, men hvem tænker rationelt, når man er forelsket? Læs mere
