Det er nok et af de mest særprægede, mystiske og finurlige museer, jeg nogensinde har besøgt. Jeg har ellers besøgt en del museer rundt om i verden gennem tiden. Museer er altid gode steder at starte, når man skal skaffe sig basisviden om et land, et område eller en kultur, men da jeg i efteråret 2016 entrer det lille fine Sir John Soane Museum i det indre London, er det med et ganske bestemt formål for øje. Jeg leder nemlig efter en helt særlig genstand.
Frimurerne? Er det ikke sådan noget med nogle skumle ritualer, kister og kranier? Jo da, både gys og gru og tænders gnidsel! Det er da lige præcis noget med nogle mystiske mænd i sort tøj, dødsenshemmelige ceremonier ved fuldmåne, oceaner af konspirationsteorier, hermetisk lukkede døre og strengt adgang forbudt for kvinder og uindviede! Så fik vi da lige dén sat på plads!
Forleden, da jeg var i London på en hurtig sviptur med besøg på rejsemessen Luxury Travel Fair og en enkelt arbejdsopgave, blev jeg introduceret til en gade i den engelske hovedstad, som jeg aldrig har hørt om før. Nok har jeg været i London en del gange efterhånden, men har jo som de fleste andre turister mest set de mest traditionelle seværdigheder som Big Ben, Trafalgar Square og Tower Bridge, men på et tidspunkt bliver det jo lidt kedeligt, og der skal ligesom noget andet til. Læs mere
I august i år, da Bo og jeg var i England på sommerferie, købte jeg mig fattig i engelske rejsemagasiner. Det er nemlig altid inspirerende at lure af, hvordan man laver blade og magasiner i andre lande, og i England er man faktisk ret godt med, når det kommer til kioskhylden med flotte farvestrålende rejseblade. Så jeg kom hjem med en god stak, der kom i bunken sammen med CNN Traveler, Lonely Planet, Wanderlust Magazine og The Sunday Times Travel. Læs mere
I august besøgte min mand, Bo og jeg, Pitt River museet i Oxford i England, og vi var på jagt efter nogle helt bestemte artefakter. Fra montrernes dyb stirrede det ene mere forunderlige og ofte småuhyggelige figur og udskårede ansigt ud på os; drabelige og hårrige dansemasker fra Ny Guinea, buddhafigurer fra Tibet i ældet bronze og grinende papirskeletter fra Mexico.
Et glasmontre sugede os til sig, som var det en magnet. Vi kunne slet ikke få øjnene fra det, vi så, og faktisk var det også lige præcis dét, vi var taget til Oxford for at opleve. Læs mere
”At rejse er at leve” – det var go’e gamle onkel H.C., der engang sagde disse bevingede ord, og det er ganske vist. Manden har helt ret, sikkert både dengang og absolut også i dag, ja, faktisk så meget, at sætningen efterhånden er blevet brugt så ofte, at den næsten henhører under kategorien udjokket kliché. Læs mere
