Så er jeg vel hjemme igen i det fine danske forår efter min pressetur med sejlskibet Star Clipper i Thailand og Malaysia. En utrolig smuk og poetisk oplevelse, som I nok skal komme til at høre meget mere om, men jeg blev lige inspireret her i mandags til at skrive et raskt lille indlæg om – ja, søfartshistorie såmænd.
Det mellemamerikanske land, Guatemala, er især kendt for sit farverige kunsthåndværk, der ofte er håndlavet af den indfødte befolkning i højlandet, men landet byder også på fascinerende kolonistil, storslået natur og øde beliggende ruinbyer fra for længst forsvundne civilisationer. Læs mere
Begrebet ekstreme miljøer kan tolkes mere eller mindre bredt, kreativt og fantasifuldt. I mit hoved kan det betyde alt lige fra erobring af dødsensfarlige bjergtinder, over nådesløse ørkener, til ophold i deciderede krigszoner som Somalia og Afghanistan. Men en rasende skumpisket flod er mit personlige bud på et ekstremt miljø – jeg har nemlig selv prøvet dens uhyrlige kræfter på egen krop. Det skete i 2008, hvor jeg i den grad blev kureret for mine vandhunde-tendenser under en riverrafting på Pacuarefloden i Costa Rica. En oplevelse der nemt kunne være endt fatalt. Læs mere
Rent tilfældigt får jeg øje på et af Guatemalas Unesco-steder – mayaruinen Quiriguá. Landet har tre områder under beskyttelse af FN’s afdeling for bevarelse af verdens kultur – og naturarv og da jeg opdager Quiriguá har jeg allerede set de første to steder – nemlig Tikal og byen Antigua. Faktisk så befinder jeg mig i Antigua, da en djævel pludselig farer i mig, om at opleve landets tredje Unesco-sted. Og når jeg får en idé, så skal den pine død gennemføres – men den lille mayaruin oppe nordpå, er ikke helt nem, at få på listen over personligt oplevede Unesco-sites. Læs med her, om alle mine genvordigheder ved absolut, at ville have min nysgerrighed stillet. Læs mere
Artikel
De siges, at være fundet i ældgamle gravkrypter i Mexico og Guatemala først i 1900 tallet og at shamanpræster formentlig har brugt dem som hellige relikvier ved menneskeofringer og healingsritualer. Uhyggelige kranier i glasklart bjergkrystal med hypnotiserende øjenhuler og mystiske egenskaber. På min Mexico/Mellemamerika rejse i 2007 går det pludselig op for mig, at der er blevet fundet et krystalkranie i en mayaruin i Belize i 1926. Jeg beslutter at gå i fodsporene på de gamle krystalkraniejægere i en afsidesbeliggende landsby i det tidligere Britisk Honduras. Da jeg begynder at grave i historien finder jeg snart ud af, at fænomenet er langt mere omfattende og kompliceret end forventet, og at der findes adskillige mystiske teorier om disse krystalkranier. En tankevækkende beretning med få beviser og flere spørgsmål end svar. Læs mere
Rejsemagasinet Vagabond
Siden Sydamerika blev indtaget af europæerne med Francisco Pizarro i spidsen, har Panama været et af verdens knudepunkter. Jagten på ædle metaller gik ind i 1500-tallet, hvor de guldhungrende spaniere huggede sig gennem Panamas regnskove til Stillehavet, og senere erobrede Inkariget i Peru. I dag er Panama et multietnisk samfund hvor kulturer mødes, og hovedstaden er en velfungerende kontrastfyldt metropol med mange facetter. Men hvad landet nok er mest kendt for er Panama-kanalen, der sparer verdens skibsfart for den flere tusind km lange og farefulde sejlads om Sydamerikas Kap Horn. Som dansker fra et land med stolte sejlertraditioner rører det en dybt, at stå lige midt i søfartshistorien ved Panama kanalens hundrede år gamle sluser. Læs mere
”Hvis du var min datter fik du ganske enkelt ikke lov til at tage dertil”! – ”Du bliver både røvet, skudt, voldtaget og kidnappet” (ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge)! – ”Landet har ikke noget at byde på, der er værd at blive skudt for”!
Det var bestemt ikke advarsler der manglede, og var bare et lille udvalg af de mindre opmuntrende udmeldinger jeg fik, når jeg nævnte El Salvador som en mulig destination på min rejse gennem Mellemamerika. Som solorejsende kvinde gennem til tider temmelig mandsdominerede Latinamerika lærer man at tage sine forholdsregler, og at finde sin kvindelige Rambo side frem. Det var lige før at jeg ind imellem kunne begynde at ane håret vokse frem på brystet af mig selv. Ikke fordi jeg havde lyst til at gå rundt og være rå og sej, men mere fordi at det simpelthen var nødvendigt at blive lidt hård i filtet, markere sig og opnå respekt. Læs mere
De Berejstes Klubs medlemsblad Globen
Mange husker sikkert den entusiastiske globetrotter englænderen Ian Wright fra hans mange rejser rundt i verden med TV- programmerne Lonely Planet. I dag hedder disse dokumentarprogrammer Globetrekker og produceres af Discovery Channel. På min rejse i Mellemamerika i vinteren 07/08 var jeg heldig tilfældigt at møde filminstruktøren Max Baring fra London, der sammen med sit team af filmfolk var i færd med at optage ”Globetrekker Honduras og El Salvador”. Det blev en særdeles lærerig og interessant oplevelse at kigge ind i filmproduktionens verden.
Bølgerne gik højt på Rio Cangrejal i Pico Bonito Nationalpark nær La Ceiba, da jeg faldt i snak med Max under frokosten på vores rafting tur. Vi var alle dyngvåde og trætte efter at have forceret flere Kategori 5 rapids i løbet af formiddagen, så udsigten til et godt måltid mad var kærkommen. Læs mere
Så er jeg ankommet til Guatemala City igen, og har puttet mig på et hostel ca. 600 m væk fra lufthavnen. I morgen går det løs mod Miami kl. 8.00 og med lidt held videre mod Europa. Synger unægteligt på sidste vers her i Mellemamerika, men sidste opdatering skal i nu ikke snydes for. Desuden er der sket en hel del den sidste uge, som jeg gerne vil fortælle jer om. Jeg tog jo med Tica bus fra San Salvador sidste uge d. 26. feb. kl. 5.30 om morgenen fra et kontor i den mest skumle del af byen. Læs mere
Lige lidt tanker og overvejelser omkring min rejse her til sidst. Det har afgjort været en fantastisk tur, nok en af mine bedste nogensinde. Alle rejser er fantastiske, men den her hører til i den absolut gode ende af skalaen. Det har været den længste backpacker rejse nogensinde, og den længste tid jeg nogensinde har opholdt mig i Latinamerika. At rejse gennem 8 lande sætter unægteligt det hele i perspektiv, ikke mindst fordi man så tydeligt kan se og mærke forskellen på de forskellige lande. Og der er enorm stor forskel. Jeg har nu passeret mit 45. land og har dermed føjet 10 nye lande til listen siden min indmeldelse i De Berejstes Klub i juli 2006. Det er et resultat jeg er ganske godt tilfreds med. Mit mål er at have rejst i 50 lande inden jeg fylder 40 år. Det skulle nok kunne lade sig gøre. Læs mere
