Så er jeg vel hjemme igen i det fine danske forår efter min pressetur med sejlskibet Star Clipper i Thailand og Malaysia. En utrolig smuk og poetisk oplevelse, som I nok skal komme til at høre meget mere om, men jeg blev lige inspireret her i mandags til at skrive et raskt lille indlæg om – ja, søfartshistorie såmænd.
Da jeg var barn, var jeg fuldstændig syg med de grønlandske nationaldragter med de flotte brede perlekraver i alle regnbuens farver og mønstre, kamikker og de fine blomstrede borter ved ærmerne, om livet og om den øverste kant af kamikkerne. Læs mere
Mine favoritrejsemål ligger spredt rundt i mange forskellige hjørner af verden og jeg har flere drømmedestinationer, men mit absolutte yndlingsområde er Latinamerika. Helt fra den allerførste gang jeg satte mine ben i Sydamerika i 1997 har jeg oplevet kontinentet som magisk og fyldt med eventyr. Jeg bliver ved med at vende tilbage til latinoerne, senest på min rejse til Mexico i vinteren 2010. Og i forbindelse med denne tur syntes tingene at gå op i en højere enhed, da jeg bor på den afdøde danske mayaarkæolog Frans Bloms researchcenter Na Bolom i byen San Cristóbal de Las Casas.
Artikel
Han var den charmerende og velbegavede unge grossérsøn fra København, der i begyndelsen af det forrige århundrede tilsyneladende havde svært ved at finde sin rette hylde i tilværelsen. Det stod næppe skrevet i stjernerne, at han skulle ende som en af de mest fremtrædende mayaforskere og opdagelsesrejsende nogensinde i Mexicos historie. Han blev i den grad en pioneer indenfor arkæologien på Mexicansk jord og hans fremragende arbejde har stadig stor betydning. Rejseskribent Anette Lillevang Kristiansen har besøgt Frans Bloms maya-researchcenter Nabolom i San Cristobál de Las Casas i det sydøstlige Mexico. Besøget er aktuelt i forhold til genoptrykningen af hans første bog ”I de store skove – breve fra Mexiko”, som netop er udkommet. Læs mere
Dagen efter er det min plan at besøge Zaptotekerruinen Monte Albán. Jeg havde lavet en reservation på et bedre og mere roligt hotel, men da jeg ankommer til hotellet næste morgen med min efterhånden kæmpe oppakning og sveder som et pakdyr sidder der bare tre rengøringsdamer, som selvfølgelig intet aner om noget som helst. Nu er hele hotellet pludselig booket op og jeg kan ikke få et værelse. Jeg bliver noget muggen, raser en hel del og går i protest. Jeg går over på den anden side af vejen lidt længere nede og finder her et ok hotel til en god pris. Så kan de ladies pakke sig! Læs mere
Næste dag mødes vi i spisesalen, jeg har været ret spændt på om de ville dukke op, men Doña Beti og Sandy sidder ved det store spisebord og er klar til mit interview. Sandy er en amerikansk kvinde der er bosat i Spanien, og var en af dem der var med på den 5 dages tur ud til Lacandonindianerlandsbyerne. De er alle blevet en hel lille familie på denne tur med Donã Beti som guide og madmor.
Angela siger diskret til mig, at jeg skal være blid ved Doña Beti – ikke stille nærgående spørgsmål, hun er åben men har sine grænser og sin blufærdighed. Jeg har som sådan forberedt nogle spørgsmål, men kunne ikke på nogen måder drømme om at ikke at respektere hendes grænser. Jeg bliver simpelthen aldrig nogensinde Paparazzi-journalist! Læs mere
Nå må jeg se om travellog er mere medgørlig i dag, i går fik jeg med nød og næppe skrevet sidste beretning, selvom computeren nægtede at gemme, gik i sort skærm midt i min chat med Bo og i det hele taget var ret træls. Men det lykkedes mig at få beretningen skrevet på den måde at jeg for hver 5 linje gemte teksten. Jeg gemte også før computeren gik i sort, eller dvs., jeg troede den gemte, men det viste sig at den ikke gjorde alligevel. Så det er ikke helt enkelt at få sine historier offentliggjort. Men jeg gør endnu et forsøg i dag.
I dette afsnit vil jeg fortælle om mine to skønne dage på Nabolom, hvor jeg flyttede op sidste onsdag d. 17. feb. Jeg får det fineste lille værelse, med Trudys sort/hvide fotos på væggene af Lacandonindianere, en lervase med hvide blomster i vindueskarmen og farverige puder og sengetæppe, rigtig hyggeligt og meget smagfuldt indrettet. Læs mere
Jeg vover pelsen i dag også og ser om Travellog vil fungere eller rettere sagt om computeren vil fungerer. I dette afsnit vil jeg fortælle om hvad jeg videre lavede i San Cristobál de Las Casas inden jeg flyttede på Nabolom. I min bog havde jeg læst om en mayagrotte lidt udenfor byen som var til at komme til med lokalbus, så mig af sted søndag morgen på Valentinsdag ud og se hvad det bød på. Stedet lå 9 km udenfor byen og jeg blev sat af ved en støvet grusvej ned gennem en skov. Området viser sig at være lavet til et picniksted for omegnens familier på søndagsudflugt, og der er da også allerede godt gang i festlighederne, især er parken fyldt med forelskede unge par med hjerte balloner og bamser med røde bånd. Læs mere
Det ser ud til at det går rimeligt med at lykkedes med at skrive travellog for tiden, og jeg prøver at tage mig tid til det. I dag har jeg været på farten og set to ruiner og kom hjem kl. 17, så en times pause og nu skriver jeg så travellog. Så det bliver lange arbejdsdage, og ikke rigtigt ferie overhovedet, men jo mere jeg for skrevet nu jo mindre skal jeg jo skrive når jeg kommer hjem. At skrive dagbog fra turen hjemme er heller ikke helt det samme, det er altid bedst at skrive mens man er i det, og lige er i stødet. Nå men det var San Cristobál de Las Casas jeg kom fra i sidste afsnit. Som jeg fortalte i forrige afsnit var jeg syg da jeg ankom til San Cristobál, men næste dag efter en god nats søvn og et skud C- vitaminer var jeg rimelig ok igen og var sluppet af med min feber. Læs mere
Jeg har haft rigtig mange problemer med at skrive Travellog på denne rejse, både med at få programmet til at gemme det jeg skriver og med at uploade billeder. Derfor er jeg – også af tidsmæssige årsager begyndt bare at skrive dagbog på papir, og så må jeg skrive det ind på Travellog når jeg igen kommer hjem. Jeg har brugt oceaner af tid på Travellog, og ikke rigtig kommet nogen vegne, så nu har jeg altså taget konsekvensen og holdt op med det. Lige nu sidder jeg tilsyneladende ved en computer der er nogenlunde villig til at samarbejde, så hvis jeg får tid kan det være jeg skriver lidt i de følgende dage – så har jeg jo det mindre at skrive når jeg kommer hjem (og har ligeså travlt). Læs mere
