Alaska – nordlysets og midnatssolens hjemland

Alaska - nordlysets og midnatssolens hjemland

Store endeløse og langstrakte vidder, spejlblanke søer, brusende floder og snedækkede bjergtinder er dét, som den kræsne og entusiastiske naturrejsende drømmer om! Fornemmelsen af at få lov til at vende tilbage til naturen i sin reneste form. Hvorfor ikke forene det hele til fuldkommenhed, og få en oplevelse udover det sædvanlige i en af verdens sidste store vildmarker – Alaska. Én stor nationalpark med stilhed og udsigter af berusende skønhed.  Det er umuligt ikke at blive bjergtaget af de store horisonter og den høje himmel. Man bliver aldrig helt den samme igen efter at have besøgt Alaska. Læs mere

Share Button

Alaska 71,17 grader nordlig – ishelvedets forgård

Alaska 71,17 grader nordlig – ishelvedets forgård

Den lille Inupiat-bosættelse Barrow i det nordlige Alaska er et af verdens alleryderste endestationer og forposten til Nordpolens ismasser. I 2007 sætter jeg mig for at føje et nyt nordligt punkt til min liste og det skal være stort, vildt og øde! Så jeg beslutter mig for, at besøge landsbyen ved Det Arktiske hav som er den nordligste bebyggelse i Nordamerika. Det bliver mit første møde med polaregnenes ødemark og både midnatssolen og den barske vildhed gør et usletteligt indtryk på mig. Samtidig bliver jeg overrasket over hvilket interessant persongalleri den lille by rummer. Hvem havde for eksempel lige forventet at møde mexicanske senoritas sammen med isbjørnene ved verdens ende?

Læs mere

Share Button

Baja California

Så er jeg ved at takke af i Baja California for denne gang, og vil lige skrive om de sidste dages begivenheder inden jeg i morgen tager til fastlandet. Lige indtil for 2 minutter siden har travellog været gået ned, så jeg var lige ved at være nervøs for at jeg slet ikke kunne komme i gang med at skrive noget. Sådan er det tit her, det som man planlægger, går sommetider i vasken. Men i det her tilfælde tror jeg nu at der var noget galt på selve travellog siden og ikke med computeren. Den slags sker jo også!

Men opdatering: Den første by som jeg kom til over den mexicanske grænse var Tijuana. Verdens mest besøgte grænseby, og der var da også fuld af turister der skulle opleve Mexico en dags tid. Byen giver også et helt godt indtryk af Mexico, et farverigt kaos og straks kunne man mærke at man var kommet ud af trods alt rolige og velordnede USA. Læs mere

Share Button

Los Angeles og San Diego

Overdådigt juletræ i Seaworld i San Diego

Overdådigt juletræ i Seaworld i San Diego

Jeg er nu kommet over grænsen til Mexico og landet i byen Tijuana. Det er først nu jeg har fået adgang til ordentligt internet. Det er åbenbart ikke helt så brugt i USA at gå på internetcafe, og hvis man endelig gør det er det priser som i DK, dvs. ca. 30 kr. i timen. Så det er kun blevet til et hurtigt tjek hver morgen og evt. en update på Facebook. Men det hele hjælper på det nu hvor jeg er kommet ind i Mexico, her er internetcafeer og det er meget billigt, så nu kan jeg både skrive travellog, chatte og finde info om alt det jeg ikke har fået set på endnu.

Men lige lidt opdatering: Det gik fint og uden problemer at komme til Los Angeles. Helt fra jeg stod i Århus på banegården og til jeg stod i lufthavnen i L.A gik det fint. Lidt snevejr blev det dog til i Hamburg efter at jeg havde sagt farvel til min tyske veninde Birgit som jeg mødtes med kort til en kop kakao i downtown Hamburg. Læs mere

Share Button

Alaska – en smuk og majestætisk ødemark mod nord

Alaska - en smuk og majestætisk ødemark mod nord

Bjørne, der fanger laks i en brusende flod; ørnens flugt i midnatssolen – og kilometervis af forrevne strande og dramatiske bjergtinder. Sceneriet er storslået, rent og uspoleret. Jomfruelig tundra og ingen tegn på menneskelig indblanding. Alaska er overvældende.  So big – so wild!! Drømmen om vildheden får vinger i Alaska med sit særlige miks af moderne USA og en af de sidste store ødemarker i verden.

Læs mere

Share Button

Barrow, Alaska

Barrow, Alaska

I 2007 havde jeg bestemt mig for, at jeg ville have et nyt nordligste punkt på min liste over besøgte steder. Jeg havde hidtil haft Oslo som mit nordligste punkt, og syntes at jeg skulle prøve noget der var længere mod nord. Først havde jeg Swalbard i tankerne, det lød som et rigtigt spændende sted, men jeg blev egentligt en smule overrasket over prisen på flybilletten. 4500 kr med SAS, godt nok er der langt til det absolut nordligeste Norge, men jeg syntes det var en del at betale. Læs mere

Share Button

Alaska

Hjemmesiden på Politikens Turen går til…

Intro
Berusende smukt, øde, enormt, overvældende, råt og barskt er bare et beskedent udvalg af ord der kan beskrive USA’s største delstat Alaska. Den bærer sit ærefulde navn “The Great Land” (“Det store land”) med rette. Her er alt hvad den kræsne rejsende og ivrige naturentusiast kan drømme om. Et sted så stort og vildt, så stille og med så brutal en skønhed at man må bøje sig i ærefrygt. Læs mere

Share Button

Flyvetur på Hawaii

Da jeg var i Chile i 2006 var jeg på et krydstogt ned til den sydlige del af landet, hvor fjorde og sneklædte bjerge præger landskabet. Vi sejlede ud fra byen Puerto Monnt og ned langs kysten til en gletsjersø, hvor vi kom ud i zodiac’s (gummibåde) og kom rigtig tæt på gletsjeren. På denne tur mødte jeg Lea fra USA, hun var oprindeligt fra Arizona, men hende og hendes kæreste (som iøvrigt skulle giftes nogle måneder efter) skulle flytte til Hawaii. Læs mere

Share Button

Lynnedslag i Colorado

Denne beretning kan læses i forbindelse med forrige tekst “Klippeblok på vejen i Colorado” da historien er fra samme rejse.

Da min bror og jeg havde været nogle dag i den lille by Durango i Colorado havde vi været ude og se områdets vigtigste turistattraktioner bl.a. Anasazi indianerbyen Mesa Verde, et utrolig flot område med gamle indianerhuse der blev forladt engang i fordums tid. Anasazi-indianerne var forløberne for Hopi-indianerne der vel er en af de mest intakte grupper af oprindelige folk i USA. Læs mere

Share Button

Klippeblok på vejen i Colorado

Første gang jeg var på en rejse udenfor Europa var i 1995 , hvor jeg var 5 uger i USA. Det var samtidig min første længere rejse alene, så det var lidt af en udfordring. Min storebror havde på det tidspunkt boet 9 mdr. i staten Colorado i en lille by nede sydpå der hed Durango. Det var tæt på grænsen til New Mexico og en rigtig cowboyby. Han boede her sammen med en masse andre unge mennesker og tog flycertifikat. Læs mere

Share Button