I disse dage går jeg rundt med et saligt smil om munden. Det er nemlig ret præcist 20 år siden, jeg var på Påskeøen, også kaldet Rapa Nui. Jeg var der i fem dage fra d. 15. august 1997. Det er helt vildt, at det er så lang tid siden. Det føles nærmest som sidste år – eller sidste måned.
Fra første gang jeg så dens sneklædte tinde, var jeg solgt. Tankerne blev ved med at kredse om det bjerg. Det blev en besættelse og en drøm, som jeg var fuldstændig vild for skulle gå i opfyldelse, selvom jeg ikke på nogen måder anede, hvordan jeg skulle realisere det. Problemet var nemlig, at jeg aldrig nogensinde havde prøvet at bestige et bjerg. Læs mere
En næsten umærkelig vind får det til at ruske sagte i de rustne blikplader. Jeg dukker hovedet, da vi træder over det høje dørtrin og går ind i den gamle lagerbygning. Det knirker i spærrerne. En stribe sollys slipper ind af en smal revne i væggen og får støvet til at spille i luften. Læs mere
Blikket stivner fuldstændigt, da jeg står ved et gabende tomt bagagebånd i den lille lufthavn i Hanga Roa på Påskeøen i 1997. Alle har fået deres bagage, undtagen mig, og jeg opdager til min store skræk at LANChiles fly langsomt ruller ud mod startbanen. Det er ellers ikke fordi stemningen mangler – en flok sydhavsprinsesser med hibiskusblomster i håret, vrikker med hofterne i bedste Hawaii-stil og hviner lystigt, flankeret af lokale musikere. Desperationen er dog ved at få et godt tag i mig og jeg ænser knapt den eksotiske velkomst. Alle mine fotos fra rejsen, har jeg nemlig pakket i rygsækken og nu er de tilsyneladende på vej til Tahiti! Læs mere
Jeg har aldrig som sådan interesseret mig for stjerner og astronomi, men på min anden rejste til Sydamerika i 2003 fik jeg for alvor øjnene op for disse ting, og især den mere spirituelle del af det. I Santiago i Chile hvor jeg skulle begynde min rejse nordpå gennem Peru og Bolivia havde jeg slappet af ovenpå flyrejsen og jetlaggen, så jeg var klar til at begynde og opdage hvad Chile havde at byde på. Læs mere
