Drengene

Tekstanalyse

Romanen “Drengene” er skrevet af Klaus Rifbjerg og udgivet i 1977. Handlingen udspiller sig i København under anden verdenskrig, hvor man følger en flok unge teenagedrenge og deres familier. Den vigtigste person i romanen er drengen Trok. Vi følger ham gennem et par år af hans liv og hans problemer med kammeraterne og ikke mindst pigerne, der er de uopnåelige væsener i Troks verden.

Han beskrives som en umådelig sexfikseret teenagedreng, men på den anden side er han også uhyre følsom. Det er helt tydeligt, at han er i puberteten og har meget svært ved at finde sin egen identitet og ståsted. Han er lige i starten af sin pubertet og føler sig meget mindreværdig. Eksempel på side 23 ”I skolen kunne de store drenge frembringe uhyggelige brøl. Det kunne Trok ikke. Hans stemme var, som den altid havde været”. Han er altså på den ene side en lille ræd dreng, men drifterne er ved at vågne i ham, hvilket gør ham bange og usikker. Han er ligeledes den yngste af drengene. Konflikterne i Trok kommer også til udtryk i at det ene øjeblik leger drengeflokken krig, og i det næste afholder de voldsomme onani-orgier.

Troks mere sensitive side udtrykkes specielt i hans forhold til kusine Birte. Hun er et produkt af hans fantasiverden – han har selv opfundet hende. Kusine Birte er den perfekte pige/kvinde i Troks bevidsthed. Hun er pigen som han kan leve sine seksuelle fantasier ud med, men samtidig står hun for Trok som toppen af kærligheden. Han er en meget sammensat personlighed, hvor voldsom uhæmmet sex står i højsædet, men han indeholder alligevel også den lille romantiske dreng. Ham der bare drømmer om den store altopslugende kærlighed.

Kusine Birte opfylder alle Troks behov, og vigtigst af alt hun giver ham også den tryghed og moderlige omsorg, som han skriger så højt efter. “Han vil ikke noget slemt. Han ville kun noget godt. Han ville den aller allerstørste ømhed i hele verden. Han ville omsluttes totalt, for kunne give sig selv helt! Men han måtte ikke. Det var forbudt”. Det er tydeligt at høre af disse sætninger, at på den tid var sex og kærlighed noget syndigt og meget umoralsk. Igennem opdragelsen er Trok blevet indprentet hvad der er moralsk rigtigt at gøre og ikke gøre. Piger og “hvad dertil hører” er en så farlig, mystisk og uopnåelig verden, at Trok af skræk i al hemmelighed har opfundet kusine Birte.

Hun er som sagt et yndigt fantasivæsen som kun eksisterer i Troks bevidsthed. Hun er smuk, ren og pæn på en kølig måde. Hendes læber smager af kirsebær, og hun smiler og er sjov. Hun er køn og i besiddelse af alle de gode egenskaber, som en rigtig drømmepige skal have. Hun er velklædt, lækker, moderne og sød og sjov at være sammen med.

Handlingen foregår i København (Istedgade og omegn) under anden verdenskrig. Man følger Troks kammerater og familier der bor i et ældre boligkvarter. Det er en meget blandet flok mht. klasseinddeling. Et par af drengene går på gymnasiet, en anden er i lære og Trok går i anden mellem. Byen beskrives med sporvogne, mælkemanden der slæber sine kasser op ad køkkentrappen (side 7) “hvordan gadebilledet domineres af hestevognenes skramlen over brostenene og gammeldags høje cykler”. Tyskernes tilstedeværelse i byen er også vigtig at nævne i forbindelse med en karakteristik af miljøet. Tilslut i bogen skildres kapitulation og hvordan byen og landet i bogstaveligste forstand vågner op til dåd efter lang tids tilbagetrukkethed.

Vi følger også en af Troks kammerater der er i lære. Han står ved en vulstmaskine nede i en kælder. Her beskrives kælderen med dens støv, usunde luft og mester der på det nærmeste kører psykisk terror på sine lærlinge. Miljøet er også præget af datidens politiske overbevisning. Arbejder-ånden, kommunisme eller ej, fagforeninger osv. Om de konflikter der opstår familierne imellem, når deres sønner er sammen. Problemet omtales på side 31, hvor en af drengene meddeler, at han vil være medlem af fagforeningen. Han får verdens største skideballe af forældrene og bliver anklaget for at være kommunist.

Det klare budskab i romanen er pubertetskvaler og drømme og fantasier i en strengt moralsk verden. Tiden under krigen beskrives levende, rædselskildringerne, depressionen og usikkerheden. Troks spirende kønsdrift er indimellem ved at drive ham til vanvid, han vil gerne, men må ikke. Derudover kan nævnes drengenes ubehjælpelige uvidenhed. De lever med alle deres problemer og tanker i en verden, hvor man generelt som teenager er uvidende og uoplyst, og hvor det vil være moralsk anstødeligt, at spørge om noget. De er nødsaget til at gøre deres egne erfaringer, hvilket fører til de føromtalte onani-orgier og forvrængede fantasier.

Jeg ser en del symbolik i romanen. Et tilbagevendende fænomen er beskrivelsen af mågerne og vejret. Bogen starter med meget intenst at karakterisere nogle mågers færden i den sene vintertid. Det går lidt senere over i, at beskrive den tidlige morgenstund, hvor byen vågner med alle dens lyde og indtryk. I bogens sidste kapitel nævnes mågerne igen i deres evindelige søgen efter noget mere eller mindre udefinerbar. Mågerne tolker jeg som en beskrivelse af drengenes og især Troks sind. De søger alle efter et eller andet. Jeg hører lidt depression og grå rutine i det sidste kapitel side 37 “dagene lignede hinanden – tingene fulgte i en rækkefølge, som næsten var bedøvende”. Jeg tror, at Trok længes efter forandring. Han er – trods kaos i sit indre kørt – fast i den samme grå rutine med problemer, forældre og frustrationer.

Det kan selvfølgelig også forstås på den måde, at mågernes evindelige skrigen altid er der, at det bliver hjemligt og på et eller andet plan trygt midt i al frustrationen. Der er ingen tvivl om, at det stillede store krav til børn på den tid at blive voksen. I dag kommer langt de fleste unge “ud på den anden side” efter puberteten, ikke mindst fordi de er velorienterede og vidende om, hvad der sker med deres krop og sjæl. Endelig er vi jo ikke særlig moralske i dag, vi behøver ikke at få dårlig samvittighed.

Romanen kunne udmærket godt handle om Klaus Rifbjergs egen barndom og ungdom. Han er født i 1931 og opvokset på Amager. Han har i hvert fald oplevet krigsårene og har gode forudsætninger for at skrive om den tid. Jeg synes, det er en god bog, men også lidt trist. Den minder mig i høj grad om ”Barndommens gade” og/eller “Den kroniske uskyld” som jo også er skrevet af Klaus Rifbjerg. Hovedpersonen i “Barndommens gade” og Trok minder meget om hinanden. De er begge lidt små-melankolske, drømmende, fantasifulde og undrende over verden. Fælles for dem begge er, at de er meget strengt og moralsk opdraget, og må gøre deres egne erfaringer om selv fundamentale ting.

Handlingen er helt afgjort meget realistisk. Beskrivelsen af hverdagen med krigen lige udenfor døren, og hvordan det var at leve med den til hverdag. Hysteriet omkring moralen, de politiske overbevisninger osv. Teksten er helt sikkert realistisk, ligesom den menneskelige smerte der opleves i overgangen fra at være barn til at blive voksen. Et af hovedemnerne i Klaus Rifbjergs forfatterskab var netop udviklings – og modningsprocessen, hvor han på den ene side stiller uskylden, det velkendte og det trygge, og på den anden side det nye, usikre og farlige. Han beskriver også et samfundsmønster der lægges ned over drifterne og forvrænger dem til et fuldstændigt uhyre.

Til sidst vil jeg rose forfatterens formidable evne til at beskrive stemninger, tanker og følelser. Specielt i det afsnit af bogen hvor det går op for Trok, at sex ikke kun handler om det pornografiske, men mest af alt om kærlighed og ømhed.

Share Button

RelatedPost