Jeg er lidt bagud med at skrive dagbog, så følgende tekst er fra 7. november 2007.
I dag fik jeg booket billet til Tikal til dagen efter. Det er hovedårsagen til jeg overhovedet er i Guatemala, det er for at se mayaernes gamle ruinby. Men det blev også dage hvor der skete en held del mere, som jeg slet ikke havde regnet med. Sådan er det jo at rejse, det er det sejeste ved det. Jeg gik ind på min efterhånden staminternetcafe og fik svaret på alle hængepartier af mails osv. Jeg sidder der i meget lang tid og er da jeg rejser mig helt stiv i kroppen. Fyren der har internetstedet griner lidt af mig, og så falder vi jo selvfølgelig i snak. Han snakker spansk til mig, og så må jeg jo svare på spansk det bedste jeg nu formår. Men jeg er jo nødt til at ty til lidt engelsk indimellem og efterhånden kan jeg godt høre at fyren faktisk godt kan engelsk – en ganske nydelig engelsk endda. Det handler vist mest om at han er genert og lige skal i gang. Jeg er også frygteligt genert på spansk, men det kan altså bare ikke hjælpe noget. Men da vi kommer bedre i gang på engelsk fortæller han mig at han er journalist (har en masterdegree i journalistik fra Universitetet i Guatemala City) og nu arbejder han som lærer på et universitet her i delstaten Petén. Han har for skrevet for en avis i Guatemala City.
Wauw han er da lige hvad jeg har brug for! Vi får en meget lang og interessant snak. Jeg fortæller ham på et tidspunkt om mine oplevelser med Amish folket, både Wilhelm og det unge par.
TÅLMODIGHED siger han. De er et meget lukket folkefærd, hvilket jeg jo også lige har oplevet. Wilhelm i går var vist et særtilfælde. Han kom jo til mig og ikke omvendt. Jeg skal gå meget meget forsigtigt til værks lyder rådet fra min nye ven Diego. Han siger at jeg skal regne med at skulle bo ude hos dem i ugevis, måske måneder for de begynder at åbne sig og kan fornemme at jeg virkelig mener det seriøst. Især det med billeder er et meget omtåleligt emne for dem. De lader sig ikke bare fotografere af hvem som helst og for hvad som helst. Jeg skal lave en meget grundig research siger Diego og skrive alt ned hvad jeg overhovedet kan finde om dem. Han spørg hvilken målgruppe jeg henvender mig til – hvilket jo også er meget vigtigt. Jeg kan godt høre at her er virkelige en der ved hvad han taler om. Vi er meget hurtigt på bølgelængde, han har lige så stor læselyst og videbegærlighed som jeg har. Han sluger den ene bog og artikel efter den anden. Er sådan en meget almen orienteret fyr. Det skal journalister jo være.
Det står meget klar for mig efter snakken med Diego hvor meget psykologi der i virkeligheden er i at være journalist. Mit Amish folk projekt kan godt gå hen at blive noget vanskeligt, og absolut ikke det nemmeste jeg har rodet mig ud i. Ikke mindst tidskrævende, og tid er jo ikke lige det jeg har i dynger af. Diego spørg også om de Amish folk ikke har en eller anden form for hovedorganisation, hvor jeg kan henvende mig for mere info om dem. Han har i det hele taget hovedet fuld af gode ideer, jeg lære en hel masse af det han siger.
Syntes efterhånden min rejse er ved at bliver ret spændende. Den er ved at få mere sjæl. Jeg elsker at lave research, finde alle de relevante mennesker (de er på det nærmeste blevet sendt til mig indtil nu) og finde forskelligt data og oplysninger. Der er næsten lidt detektivarbejde over det. Ville sådan ønske sommetider at jeg var journalist. Det ville gøre sagen en del nemmere, i stedet for at skulle lege “amatørjournalist” og “amatørantropolog” for den sags skyld – hele tiden.
Men journalist eller ej, så storhygger jeg mig med mit lille projekt med de Amish folk. Spændende at se hvad det udvikler sig til. Det står også mere klart for mig end nogensinde for, værdien i at være på et sted, i stedet for at spæne rundt og skulle se en hel masse. Det giver jo en anderledes vinkel på det hele, og giver meget bedre mulighed for at gå dybere ned i kulturen. Alle mennesker i hele verden har jo en historie at fortælle, hvert område sit helt eget særpræg og historie. Selv i de mindste afkroge sker der et eller andet interessant. Det eneste det vel kræver, er at man har interesse i – og brænder for at fortælle resten af verden denne specifikke historie. Og så skal man få øje på muligheden. Plus øje for de mennesker der har en historie at fortælle.
Diego er enig med mig i at det er det sejeste at skrive om de mere specielle mennesker, det der kraver noget ekstra arbejde og tålmodighed. Han har selv skrevet artikler til avisen om nyheder, underholdning osv. Han er en yderst åbenhjertet og interessant fyr, da han endelig lige finder sine fødder i det engelske sprog. Jeg har det altid supergodt med at måde den slags folk, der f.eks. er lærer, journalister eller den slags uddannelser. De er vældig åbne, som regel ret gode til engelsk og bare meget interesserede i andre mennesker. Den slags folk er guld værd at møde. Så alt i alt et skridt videre i mit projekt med de Amish folk, et par rigtig gode råd med på vejen fra en fagperson, som sagtens kunne se udfordringen i projektet. Så det bliver en spændende proces og ikke mindst lærerig, det er den sådan set allerede.
Min rejse er ved at bliver rigtig fed, som sagt er der ved at komme mere sjæl og dybde over den. Det kneb det lidt med i starten. Mine rejser skal helst have noget sjæl, ellers er det ikke rigtigt. De skal helst få et tema, som jeg ikke nødvendigvis ved hvad bliver inden jeg tager hjemmefra. Det har faktisk fået mig til at gøre nogle overvejelser omkring hvordan jeg definere en god rejse:
- Jeg skal lære noget – det skal pirre min videbegærlighed.
- Jeg skal møde nogle interessante mennesker (mennesker med dybde og med en mening om verden)
- Jeg skal finde ud af noget om historie, antropologi, religion.
- Få nogle ahaoplevelser, noget jeg kan bygge videre på (en øjenåbner)
- Jeg skal læse nogle gode og interessante bøger.
- Udvikle mig som menneske (at skulle stille spørgsmålstegn ved mit eget liv hjemme i DK, og vores eget land og måde at leve på)
- Der er så mange måder at leve på, og hvem har nogensinde sagt at vores er den rigtige.
- Ny viden om miljø/forurening
- Det skal rykke mig/ så jeg må revidere mine opfattelser – det er altid sundt.
- Jeg skal have et los i røven…. og hives ud af den lille danske hønsegård.
- Ny inspiration/nye ideer, indsigt.
Det jeg altid oplever på rejser, er at menneskeheden dybest set er meget ens. Vi glædes og bekymres dybest set over de samme ting. Når man spørg folk – næsten lige meget hvor i verden hvad der betyder noget for dem i deres liv, får man forbløffende ens svar. Venner, familie, uddannelse, økonomi og fred i verden. Jeg tror dybest set de færreste har lyst til at kriges. De vil bare være i fred, når det kommer til stykket.
Noget jeg altid prøver at bestræbe mig på når jeg rejser i de her lande, er at rejse sammen med de lokale. Der kan være både fordele og ulemper ved det. Jeg vil egentligt gerne vise dem, at jeg selvom jeg er hvid og har råd til at rejse til deres land, så kører jeg hverken rundt i aircon busser eller bor på 5 stjernede hoteller. Det er jo selvfølgelig folks eget valg, om de vælger at rejse på den måde, ikke et ondt ord om rige turister, men den måde passer bare ikke ret godt til mit temperament. Jeg vil bare gerne vise folk her at jeg rejser på lige fod som dem, og at jeg ikke på nogen måder er for fin til at være sammen med dem. Men det er da hårdt engang imellem. Billige hoteller med meget larm, overfyldte busser, mange stop osv. Det er hammerhårdt, men føles bare trods alt noget mere autentisk og rigtigt for mig. Det gør også at jeg tit er den eneste hvide i bussen, som jo måske godt kan virke en smule skræmmende til tider, men jeg er nødt til at tage hele pakken, når jeg nu er i gang.
Det er ikke så tit at jeg bor på dyrere hoteller, dels af ovenstående årsager, men selvfølgelig også af økonomiske årsager. Jeg har imidlertid valgt at jeg vil tage en overnatning ude ved Tikal, og der er kun 3 hoteller at vælge imellem så. Syntes det er ret vigtigt at bruge noget tid derude og ikke bare jappe det igennem. Tikal er et af de vigtigste steder på min rejse, og fortjener noget tid og fordybelse. Mit valg viser sig at være helt rigtigt. Men mere om det i næste afsnit.
