Femstjernet hotel eller rotterede – du bestemmer selv!

Kortprosa

Jeg befinder mig i Meridá – hovedstaden i delstaten Yucatan i Mexico. I Lonely Planet har jeg fundet et hotel som jeg helt sikkert mener, vil være hittet – sådan ser det i hvert fald ud på papiret – men jeg skal da blive grundigt meget klogere. Hotel Latino ligger i en stille sidegade i et roligt kvarter, og jeg helt overbevist om at min rolige nattesøvn er sikret. Men som med så meget andet bliver man jo klogere for hver dag der går! En halvsnusket hotelfatter viser mig mit hummer, og da han åbner døren pulser en hel sværm af myg ud inde fra værelset. Nåh ja det går vel over tænker jeg jo naivt, rummet er billigt og det er jo ikke just Hilton man får for 10 USD.

For det første er der ingen dør ind til badeværelset, dvs. ja der var faktisk slet ingen væg, heller ikke noget toiletbræt – men det er da en mindre detalje. Der er skidengule plettede fliser og en besynderlig lugt – men man skal jo altid forsøge at se skønheden også hvor den ikke er. Der var stadig myg i hobetal, så mange at jeg ender op nede på apoteket, og køber et eller andet lokalbedøvende creme som apotekeren får mig prædiket på. Om aftenen forsøger jeg at falde i søvn uden at blive ædt helt op af de små møjmyg.

Jeg tager lidt forskellige tiltag i brug og lige lidt hjælper det. Prøver at sove med min australske Bush hat med indbygget myggenet, hvilket resulterer i at jeg er halvt filtret ind i silkelagen, mig selv og hat. Rasende står jeg op og slår myg ihjel, de har tilsyneladende set sig forelskede i mine hvide europæiske maddikeben. Jeg betragter hverken mig selv som sart eller forfængelig – men det her er nok lige i overkanten af hvad jeg syntes er fedt. Jeg kravler helt ned i min silkelagenpose, men har dem mistænkt for at stikke igennem stoffet, da jeg alligevel for myggestik på benene. Jeg smører mig ind i eddike, så jeg efterhånden stinker som et glas drue agurker, som vor mor lavede dem. Det tager kløen, men forhindrer ikke myggene i at stikke.

Kl. 23 er jeg vanviddet nær af kløe og søvnløshed. Jeg går ud til den halvsnuskede i receptionen, som i øvrigt ser fodbold på et larmende højt lydniveau sammen med et par kammesjukker. Han viser sig at være vældig flink og giver mig en halvtom dåse mygge-gift, som jeg går helt amok med inde på værelset indtil den hurtigt er tom. Så finder han på en ny ide – jeg får en myggespiral med på hummeret.

Nu er der så frit valg mellem myg og røg – jeg vælger røgen. Falder ved at mirakel i søvn, vågner igen kl. 6 og ligner en der er to stationer fra en skoldkoppeepidemi. NU ER DET NOK! For lige at fuldende billedet så stopper mit lokum, og der er ingen vand i vandhanen, så jeg ender med at børste tænder med vand fra bruseren. Det var simpelthen dråben! Det er charmen ved at rejse – man ved aldrig hvad dagen bringer. Her gælder ordsproget “Ingen kender dagen for solen er gået ned” mere end noget andet sted.

Share Button