Da jeg var barn, var jeg fuldstændig syg med de grønlandske nationaldragter med de flotte brede perlekraver i alle regnbuens farver og mønstre, kamikker og de fine blomstrede borter ved ærmerne, om livet og om den øverste kant af kamikkerne.

Jeg drømte vildt om, at få sådan en ”grønlændertrøje” som de populært blev kaldt. Senere lærte jeg i det små at sy simple perlesmykker, selvom det aldrig nogensinde blev til noget, der bare mindede en lille bitte smule om en rigtig grønlandsk perlekrave. Jeg mistede efterhånden interessen for perlesyning, og jeg har faktisk aldrig været på Grønland, selvom jeg ellers gerne vil opleve det smukke barske land højt mod nord, men noget har slået mig de sidste mange år.

På mine mange rejser har jeg lagt mærke til, at rigtig mange steder rundt om i verden, findes der perler i både den ene og den anden udgave og udformning brugt på de mest kreative måder. Rejser man i Afrika møder man masaiernes farvestrående kraver, går man på Det Antropologiske Museum i Mexico City og studerer azteker- og maya-kultur, ja, så støder man også på perler.

På Grønland har de farvestrålende perler altid haft en helt særlig betydning – de flotte perlekraver i avancerede mønstre er nemlig nationaldragten og bæres ved særlig begivenheder, fester og højtider.

Perler kan noget og har åbenbart kunnet det i mange år hos gamle kulturfolk. Det har været en måde at smykke sig på, men også en måde at vise sin rigdom og status på. Endelig har perler været en handelsvare, som man kunne tjene penge på, for der var altid købere til smukke ting.

Jeg har ofte undret mig. Det er jo meget tit relativt fattige lande og kulturer, der smykker sig med perler, så hvordan får de fat i perlerne, og hvordan har de lært sig at lave de flotte perlesmykker, figurer osv? Perler har åbenbart betydet meget verden over, så nu har jeg besluttet mig for at gå lidt antropologisk til værks og dykke ned i emnet.

Hos mange stammer i Afrika bærer medlemmerne også perler, når de skal feste, holde ceremonier og giftes – her er det perlearbejde fra masai-stammen i Østafrika. Billedet er fra udstillingen om perler på Moesgaard Museum i 2010.

Rødder i Mellemøsten
Mennesket har til alle tider elsket at pynte sig, og det var især via de ældgamle handelsruter, såsom den mangegrenede Silkevej fra Kina til Konstantinopel i nutidens Tyrkiet, man fik perler. Fra Kina kom for eksempel silke og andre kostbare stoffer, som man byttede med for pyntegenstande, smykker og altså perler. Man har også kunnet bytte sig til perler af halvædelsten, som lapis lazuli fra Afghanistan og turkiser og karneol fra Egypten, men glasperlerne blev altså fremstillet i glasmagerier.

Glasperlerne så dages lys for over 4500 år siden, da man i Nærorienten, blandt andet i Syrien, Egypten og Tunesien, begyndte at blive dygtig til glaskunst og kunne fremstille perler i alle mulige farver og avancerede mønstre. Glaskunsten tog også fat i Kaukasusområdet og sammen med landene i Mellemøsten spredte fremstillingen af glasperler sig til det meste af middelhavsområdet.

Mennesker har altid følt trang til at iføre sig smykker og smukke klæder. Her er det perler i alle afskygninger hos dogon-folket i Mali, Vestafrika.

Meget tyder på, at det var glaskunstnere i Mellemøsten, der spredte viden om fremstilling af perler til Italien, især Venedig, der i middelalderen stod for en stor del af produktionen af glasperler i det romerske imperium. Senere blev fremstillingen af perler spredt videre til de romerske provinser England, Frankrig og Tyskland, og herfra blev de handlet i Skandinavien.

I norden var den primære handelsvare perler af rav og ben, og man byttede sig til glasperler og perler af halvædelstene fra forskellige dele af Mellemøsten. Det er ikke mere end et par år siden, hvor der i en grav her i Danmark, blev fundet en bronzealderkvinde med 23 smukke lysende blå perler, som hun havde fået med sig på den sidste rejse.

Det viste sig ved nærmere undersøgelse, at disse perler stammede fra Egypten og Mesopotamien og trak tråde til barnekongen Tutankhamons guldmaske, så det viser, at handlen har været omfattende landene og områderne imellem. Man har rejst langt for at købe eksotiske sager. Så selv i bronzealderen var Danmark faktisk meget globaliseret og handlede med resten af verden.

Perler er ikke bare blevet handlet i Europa og Mellemøsten – via de ældgamle handelsruter, som for eksempel silkevejen, men også i Centralasien. Her har både perler og andre kostbarheder skiftet hænder. Dette er det en smuk dragtoverdel med perler, broderi og mønter – formentlig fra et sted i Centralasien. Billedet er fra udstillingen om perler på Moesgaard Museum i 2010.

Perler som handelsvare
Men det er ikke kun i Europa og Centralasien handlen med perler stod på. Hvis man kigger på forskellige kulturer rundt om i verden, så har mange folkeslag brugt perler som pynt på deres klædedragter, som smykker og til brugsgenstande. Selv inde midt på det afrikanske kontinent kan man støde ind i perler og folk, der til fulde mestrer kunsten at fremstille smukke perlekraver og klædedragter og ikke mindst er i stand til at få fat i perlerne ved at handle sig til dem.

I Afrika kan man stadig finde folkeslag med farvestrålende beklædningsgenstande og smykker af perler, og perlerne er af meget forskellige størrelse, beskaffenhed og facon. Hos dogon-folket i Mali finder man de meget store og tunge glasperler, der ligesom er skåret ud af en hul pølse og bagefter sirligt dekoreret.

I dag fremstilles de til turisterne med salg for øje, men indgår også som dekoration i dogon-folkets store danseceremonier, hvor de bærer drabelige og ofte meget sjældne og kostbare masker, der er så hellige, at de opbevares i hemmelige klippehuler, når de ikke er i brug.

I sommeren 2010 havde Moesgaard Museum ved Aarhus en specialudstilling om perler. Der var farvestrålende perler i alle afskygninger, og det var interessant at lære om, hvilken stor betydning de små tingester har haft for folkeslag verden over.

Mange andre stammer rundt om i Afrika er også kendte for deres overdådige perlepynt. Nogle af de mest kendte er naturligvis masaierne i Kenya og Tanzania, der ved ceremonier af enhver art iklæder sig de flotte perlekraver, øreringe, armbånd osv. Særligt kostbare er kraverne til bryllupper, hvor pynten godt kan løbe op i enorme summer – samtidig skal der jo betales medgift for bruden, så et bryllup i Østafrika kan godt være en bekostelig affære for gommen og hans familie.

På Grønland er den smukke perlekrave i dag nationaldragt og bruges ved højtider og vigtige begivenheder som bryllupper, statsbesøg osv., og når man i det hele taget skal klædes pænt på.  Dragten er håndlavet hele vejen igennem og naturligvis et kostbart og dyrt indkøb, men alle forsøger at få råd til sådan et sæt. Det ser da også flot ud, når man for eksempel ser et grønlandsk kor, hvor alle deltagerne er iført deres flotte nationaldragter med både kamikker og perlekrave.

Kreativitet og virkelyst
Også i Mexico og Mellemamerika finder man perler og ting og smykker, hvor perler indgår. På Det Antropologiske museum i Mexico City har man flere artefakter i udstillingen, hvor fine små perler er brugt til at dekorere masker, figurer og skåle – mange gange har man også brugt stykker af halvædelsten som turkiser og jade til at fremstille fornemme dødsmasker til maya-herskerne.

På Det Antropologiske Museum i Mexico City kan man rigtigt få sine lyster styret, hvis man er interesseret i perler. Perler havde nemlig stor betydning for aztekerne og mayaerne, som lavede smykker af jade. I dag laver mexicanerne masker, figurer og skåle, som de sælger til turisterne.

Ligeledes kan man hos mange indianerstammer i Nordamerika finde perler brugt både til brugsgenstande og især i klædedragten. De har været dygtige til perlesyning og har været i stand til at dekorere mokkasiner, dragter, skindpunge og bæretæpper til børnene.

Vi kan også alle sammen genkalde os billeder af høvdingen med sin stolte hovedprydelse af lange ørnefjer, hvor fjerene er sat fat i en slags krone, der er dekoreret med perlemønstre. De forskellige folkeslag har givet deres færdigheder videre til næste generation, og på den måde har håndværket overlevet i mange år. De har også været yderst talentfulde med hensyn til at designe nye mønstre og har hele tiden udviklet håndarbejdet.

Jo, perler har haft stor betydning verden over gennem mange tusinde år, og i 2010 var der på Moesgaard Museum ved Aarhus en meget interessant udstilling om netop perler. Her kunne man rigtigt svælge i farvestrålende opsatser med perler for enhver smag i glasmontrerne og samtidig få et indblik i brugen af perler i verdens kulturer.

Der var blandt andet udstillet en meget eksotisk bærekurv til børn med et avanceret mønster på forsiden. Disse har været brugt blandt stammefolk på Borneo, så perler er altså på ingen måde noget, der bare har været handlet i Europa og Centralasien – perler er nået vidt omkring. Helt ned til de mest ukendte stammer i Afrika og langt ud i regnskoven i Sydøstasien.

Også i Sydøstasien har perler haft betydning for folk. Her er det en eksotisk bærekurv til et barn, der er smukt dekoreret med et perlemønster. Kurven er fra Borneo og indgik i Moesgaard Museums udstilling om perler.

Det siger lidt om, at vi mennesker til alle tider har yndet at pynte os og omgive os med smukke ting. Og det viser også en hel del om menneskets kreativitet, fantasi og lyst til at udfolde sig med sine hænder. Og så har vi handlet! Vi har købt eller byttet os til det, vi ikke selv havde, og så har vi udviklet genstande og smykker derfra.

Så mennesket har også til alle tider været kreativt og virkelystent – måske er der i virkeligheden slet ikke så stor forskel på dengang og så nu. Folk blev også fristet af det eksotiske og anderledes dengang for 4500 år siden, og dengang var man tilsyneladende lige så pyntesyge, som vi er i dag.