At rejse rundt i Jordan er ligesom at lande lige midt i bibelhistorien. Ja, man ville ikke blive det mindste overrasket, hvis både Moses og Jesus kom slentrende ned af de støvede stier iført flagrende kjortel og lædersandaler; der er nemlig masser af bibelske steder at opleve i ørkenlandet i Mellemøsten.

Jordan gemmer imidlertid også på mange andre spændende seværdigheder, der er værd at opleve. Landet er et førsteklasses rejseland med en venlig imødekommende befolkning, behageligt klima, smuk natur, masser af luksus, god mad og rige muligheder for wellness-oplevelser.

Så tag her med mig på en rejse til Jordan og oplev landets helt særlige ånd. Jeg kommer i dette blogindlæg med forslag til ti ting/steder, man skal unde sig selv at opleve i det lille ørkenland.

Petra
Vi kender alle sammen oldtidsbyen Petra eller i hvert fald en ganske bestemt del af byen, nemlig bygningen Al Khazneh, også kaldet the Treasury eller Skattekisten. Det er den flotte søjlefacade, der er hugget ind i de røde klipper. Den blev især kendt gennem Indiana Jones-filmen ”Det Sidste Korstog,” hvor Harrison Ford og Sean Connery rider ind gennem den smalle sti omgivet af stejle røde klippevægge, for at møde det dramatiske syn af den 40 meter høje klippebygning.

Petra bliver også kaldt den rosenrøde by og ligger cirka midtvejs mellem Det Døde hav og Aqaba-bugten ved Det Røde Hav. Byen var nabatæernes hovedstad. De var et arabisk folk, som bosatte sig i området i de første århundreder f.v.t. Petra betyder sten eller klippe på græsk, og man ser da også tydeligt i arkitekturen, at bygningerne er græsk eller romersk-inspireret med deres høje slanke søjler. Al Khazneh er bygget i korintisk stil og mange af bygningerne i Petra har rigt udsmykkede søjler og krummelurer. Gennem hele byen går en stenbelagt gade, og på en tur gennem området kommer man også forbi Petras imponerende amfiteater.

I byens storhedstid boede der mere end 20.000 mennesker i Petra, og området er da også enormt, så sæt god tid af til at gå rundt og se de mange enestående bygninger. Vand var naturligvis vigtig i en ørkenby som Petra, og ned gennem den 1,2 kilometer lange indgang til Al Khazneh finder man langs klippevæggene et sindrigt system af render til opsamling af regnvand, som er interessant at kaste et nærmere blik på. Petra blev i 1985 optaget på Unescos liste over verdens kulturarv, og i 2007 blev byen udnævnt til en af verdens syv moderne vidundere. Første gang en europæer fik adgang til området var i 1812, hvor den schweiziske opdagelsesrejsende og geolog Johann Ludwig Burckhardt opdagede Al Khazneh.

I Jordans hovedstad Amman er der sjældent langt til naboen, og byen er et interessant sted at gå på opdagelse. Stedets historie går nemlig mange tusinde år tilbage i tiden.

Amman
Jordans hovedstad er en rig og interessant kalejdoskop af Arabien og antikt Europa. Der bor cirka 1,2 millioner indbyggere, og selvom selve centrum af Amman er forholdsvis ung, så går områdets historie langt tilbage. Man har blandt andet fundet en gammel bebyggelse i nærheden, der viser, at byen har været bosættelse i mange tusinde år. Byens smukke gamle romerske amfiteater vidner også om indflydelse fra Europa. Der kunne sidde 6000 tilskuere i teatret, som ligger i centrum af Amman, så man kan heraf udlede at kultur og fornøjelser har været en vigtig del af indbyggernes liv. Teatret er efter sigende bygget i det andet århundrede efter Kristi fødsel og er i dag delvist restaureret.

Et andet interessant sted at bruge nogle timer er det kaotiske og livlige marked i Amman, hvor alle sanser bliver bombarderet af farver, dufte og synsindtryk. Stedet ligger ved Kong Husseins moskéen, og her kan man nemt få tiden til at gå med at trisse rundt og se på eksotisk frugt, fisk, krydderier og nipsting og måske få sig en tår mynte-te og en sød klistret kage. Der er nok at tage sig til.

Lidt væk fra centrum kan man få et godt indtryk af de gamle bydele. Husene ligger tæt, og der er ikke langt til nærmeste nabo, men det er en spændende historisk oplevelse, og jordanerne er venlige folk, der gerne hilser og spørg, hvor man kommer fra.

Ruinerne af det gamle citadel i Amman er bestemt et besøg værd. Den ligger på en bakketop med en flot udsigt til hele hovedstaden – her er det det gamle Herkules-tempel, der er en af de mest velbevarede bygninger i området.

Citadellet i Amman
Med til Ammans historie hører også ruinen af det gamle citadel, der knejser højt over byen på den 850 meter høje bakketop Jebel al-Qala’a. Det ligger en stykke væk fra centrum i et roligt område med, på den ene side en flot udsigt over en dal og typisk jordansk boligkvarter, og fra den anden side udsigt til det romerske amfiteater, der ligger nedenfor. Ruinen er interessant, fordi dens arkitektur både har indflydelse fra romerriget, det byzantinske rige og det arabiske kongedynasti Umayyaderne.

I den ene ende af ruinkomplekset ligger Herkules-templet, der blev bygget mellem år 162-166 e.Kr. Templet er større end templerne i antikkens Rom, og hvis man går hen langs med dette tempel, finder man en kæmpestor hånd hugget ud i marmor. Den menes, at være et levn fra en stor statue af Herkules.

En anden vigtig bygning i ruinkomplekset er Umayyade-paladset, som er det mest velbevarede og med sin store kuppel og smukt restaurerede loft er ganske imponerende. Ved dette palads ligger også en cisterne, der sikrede forsyning af friskt vand til de omkringliggende beboelser. Cisternen kunne engang rumme 950.000 liter regnvand. Man kan gå ned ad en smal trappe langs med muren i cisternen og her få et godt indtryk af, hvor dyb den egentlig er.

På citadellets område ligger der også et lille museum, hvor de fundne ting fra udgravningerne i området er udstillet. Det er et godt sted at få indblik i Ammans tidlige historie og blive klogere på Jordan, inden man drager videre ud i landet.

Ruinbyen Jerash regnes for at være en af de bedst bevarede romerske provinsbyer i verden, så man behøver ikke nødvendigvis at tage til Italien eller Grækenland for at se klassisk romersk arkitektur med søjler og krummelurer.

Jerash
Mange tror, at man nødvendigvis skal til Italien eller Grækenland, for at se klassisk romersk byggestil med søjler, brede stenboulevarder og templer, men faktisk så ligger der en meget velbevaret romersk by i Jordan, nemlig Jerash. Byen anses i dag for at være en af de bedst bevarede romerske provinsbyer, og det skyldes ikke mindst, at bygningerne har ligget beskyttet under sandet efter at en række jordskælv hærgede i området for knap 2000 år siden.

Jerash var en del af det romerske imperium, og allerede på Alexander den stores tid (332 f. Kr.) var byen både velstående og betydningsfuld. Jerash var en rig by, fordi man dyrkede landbrug og handlede med nabatæerne nede i Petra, og kaster man et blik på arkitekturen rundt om i byen, så fornemmer man da også hurtigt, at der har været både rigdom og overskud.

Man regner med, at der i Jerash’s velmagtsdage har boet omkring 20.000 mennesker i byen. Talesproget var græsk, men latin blev brugt som forretningssprog. Selve byen er en meget typisk romersk by, det vil sige, at byplanen følger andre gængse romerske byer. Der er en søjleomkranset plads og en bred stenbelagt hovedgade. Derudover findes der teatre, templer, badehuse, bymure med tårne og porte og elegante fontæner. De bygninger man kan se i dag i Jerash er fortrinsvis det, der udgjorde det administrative og handelsmæssige centrum. I den østlige del af byen boede borgerne, og her er ikke udgravet så meget endnu.

Jerash dækker et ret stort område, og der er meget at studere, så sørg for at have rigeligt med tid og en flaske vand med, når du går på opdagelse der – det kan nemlig godt tage nogle timer.

Mange forestiller sig Jordan-floden som en stor og rig vandvej a la Nilen i Egypten, men faktisk så er floden ikke ret bred. Det var imidlertid her, Jesus blev døbt af Moses, og det specifikke sted er stadig muligt at se – og man kan også ”døbe sig selv,” hvis man har lyst til det. Her er det den israelske side af floden.

Jesu dåbssted i Jordan-floden
Når man i sin barndom fik læst bibelhistorie i skolen, så dannede der sig altid et billede på ens nethinde af Jordan-floden som en kæmpe vandvej på størrelse med Nilen i Egypten. Sådan havde jeg det i hvert fald, når der blev talt om Jordan-floden.

Men ak, man bliver slemt skuffet, eller i hvert fald temmelig overrasket, når man så ser floden i virkeligheden. Den er nemlig ikke ret meget bredere end en fire til fem meter, rimelig plumret og mudret og lige et øjeblik har man ret svært ved at forestille sig, at der faktisk var her, Jesus blev døbt – men det er det, og i dag kan man stadig se stedet, hvor man mener, dåben foregik.

Det er en interessant oplevelse, både at se stedet, men også at foretage en ”selvdåb” – hvis det er dét, man føler for. I en lille souvenirforretning kan man købe hvide engangskjortler af bomuldsstof, som man kan tage på, hvis man har tænkt sig at hoppe i floden. På den jordanske side er stedet markeret med et simpelt træskur som skygge for solen, men få meter væk, på den anden bred, ligger den israelske side. Der er helt anderledes moderne og fyldt med mennesker, der vil se stedet eller døbes.

Man kan sagtens hoppe i floden og dyppe sig. Den er vel godt to meter dyb, men meget mudret og fedtet på bunden. Ikke overraskende er vandet langt fra rent, og nogen advarer én mod at bade deri, da man kan få udslæt og lignende, men en skæg oplevelse er det. Man skal blot passe på, ikke at komme for tæt på eller overskride markeringen, der er midt i floden – så er man nemlig på israelsk territorium, og det er knap så smart, hvis man har glemt sit pas.

Man skal unde sig en tur i Det Døde Hav, når man er i Jordan. Det er en helt særlig oplevelse at flyde rundt i det salte vand, og det er godt for både hud, muskler og sjæl.

Det Døde Hav
Jordan er indbegrebet af Det Døde hav og om ikke andet, så skal man i hvert fald give sig selv den oplevelse, det er at flyde rundt i det varme salte vand. Det er umuligt at synke og en vidunderlig afslappende fornemmelse bare at lade sig bære oppe. Endelig er det salte lune vand godt for hud, muskler og led – men man skal passe på, hvis man har en rift i huden. Saltet svider ganske forfærdeligt, og man skal også passe på ikke at få vandet i øjnene eller i munden.

Man kan også vælge at indlogere sig på et af de mange lækre hoteller, der har egen strand lige ned til vandkanten. Så udstyrer man sig ellers i badedragt og hvid badekåbe og går ned og bader. Skal det være rigtigt godt, så kan man smøre sig ind i et tykt lag mudder og lade det tørre ind, inden man går i vandet – så får man hud så blød som en barnenumse.

Jo, der er masser af muligheder omkring Det Døde Hav, hvis man er til afslapning, sundhed og wellness. Det kan også lade sig gøre, at bo på et hotel længere inde i bjergene fra det salte hav, hvor man kan slænge sig i mineralske bade, få massage og spise god mad i rolige omgivelser. Der er noget for enhver smag, og man tager derfra og føler sig som et helt nyt menneske. Disse steder kan især anbefales til par på bryllupsrejse – det er både romantisk og afslappende, og der er masser af tid til at hygge sig og nyde hinanden.

I ørkenområdet Wadi Rum overnatter man ofte i beduinteltlejre. Der er også mulighed for at ride på kameler i ørkenen og gå endelig ikke glip af solopgangen og den enestående stjernehimmel.

Wadi Rum
Ordet Wadi betyder en udtørret flodseng, og Wadi Rum er da også et tørt, men fantastisk ørkenområde i det sydlige Jordan. Det ligger lidt syd for Petra og består af et landskab med sand, sten og rødlige klipper og mange af scenerne fra filmen Lawrence of Arabia er optaget her.

Wadi Rum ligger i nærheden af beduinlandsbyen Rum, men som regel bor man i teltlejre midt ude i ørkensandet, så der er rig mulighed for at komme rundt i ørkenen og se på stjernehimlen, når mørket falder på. Her er en fantastisk udsigt og intet lysforurening, så mælkevejen står tydeligt frem på himmelhvælvet. Man skal bestemt heller ikke snyde sig selv for solopgangen, den er helt unik og står krystalklar i den bløde morgenluft.

Man tilbringer altså natten i et beduintelt af kraftigt lærred og om aftenen serveres der traditionel arabisk mad, når man er kommet hjem fra sin ørkensafari i omegnen, hvor man også kan få en tur på kamelryg. Alt i alt en rigtigt smuk og uforglemmelig oplevelse, som en tur i ørkenen altid er.

Ved Wadi Rum kan man opleve en form for friluftsforestilling om krigshelten Lawrence of Arabia. Her kører man gennem ørkenlandskabet i et gammelt veterantog og bliver ”overfaldet” af farlige krigere på araberheste og kameler.

Lawrence of Arabia
Når man er i Wadi Rum er det en sjov oplevelse at tage med en tur med det gamle veterantog i området, for det er nemlig ikke en helt almindelig togtur. Man kan booke turen i Amman eller Wadi Rum, og så bliver man kørt ud til et simpelt trinbræt midt i ørkenen, hvor et ældgammelt grønt tog med lokomotiv langsomt kommer prustende, og man entrer det midt ude in the middle of nowhere.

Så går turen ellers gennem ørkenen, men pludselig lyder der skud og tumult udenfor, og så er man midt i en scene fra Lawrence of Arabia. Det hele er nemlig en slags friluftsforestilling med lokale ryttere på araberheste og kameler, der skal forestille at overfalde T. E. Laurence, der kommer kørende i sin gamle bil nedenfor jernbanen.

Thomas Edward Lawrence (16. august 1888 – 19. maj 1935) var britisk arkæolog, officer og forfatter. Han er også kendt som T.E. Lawrence og mest berømt som Lawrence of Arabia. Han blev internationalt kendt for sin rolle som officer ved det arabiske oprør mod det Osmanniske Rige under første verdenskrig, men de fleste kender ham nok fra filmen Laurence of Arabia fra 1962.

Hele ørkenforestillingen er ret festlig og faktisk vældig autentisk at se på; krudt og kugler hvisler om ørerne på én, og man føler virkelig, at man er midt i et vigtigt slag. Sjov og fin oplevelse og med de helt rigtige ørkenkulisser.

Det knap 1000 meter høje bjerg Mount Nebo er stedet, hvor Moses så det forjættede land. I området er der fundet gamle meget velbevarede mosaikker, og der er også et spændende lille museum og et kapel.

Mount Nebo
Dette knap 1000 meter høje bjerg ligger nordvest for byen Madaba ved den nordlige ende af Det Døde Hav. Ifølge historien var det her, Moses så det forjættede land, før han døde. Fordi bjerget har denne forbindelse til Moses har det i lange tider været et vigtigt kristent pilgrimssted, hvor folk valfarter til. Der har været foretaget udgravninger i området af franciskanerne, der ejer stedet, og de har afdækket efterladenskaber fra en tidlig kirke med enestående byzantinske mosaikker. Et helt gulv er dækket med detaljeret mosaikarbejde og er meget velbevaret. Der er også et lille museum og et kapel på bjerget.

Mount Nebo er et smukt og fredeligt sted, hvor dovne træer giver dejlig skygge i den hede sol. Fordi stedet ligger på et højdedrag, kan man på klare dage se meget langt, og der står et kort med retningsbeskrivelser og afstand til de forskellige vigtige byer og punkter både i Jordan og Israel. Også her kan man få et godt indtryk af det tørre landskab, der strækker sig i miles omkreds med olivenlunde hist og pist.

Ved indgangen til Mount Nebo står en skulptur med kristne motiver, og overfor er stedet, hvor Moses kom markeret med en sten. Man kan ikke være helt hundrede procent sikker på, at det var på Mount Nebo, Moses gik, men ifølge forskning i gamle skrifter og passager i bibelen, mener man, at det må være på Mount Nebo eller i hvert fald et sted i nærheden, Moses har været, og i biblen står der også, at Moses besteg dette bjerg.

Naturen er en helt særlig oplevelse i Jordan, for selvom det er et ørkenland, er der meget forskel på ørkenen. Landskabet kan variere lige fra stenørken til områder med saltaflejringer ved Det Døde Hav og strækninger med olivenlunde og dadelpalmer.

Naturen i Jordan
På en tur rundt i Jordan kommer man igennem mange pittoreske landskaber og områder. Jordan er jo, for en meget stor del vedkommende, et ørkenland, men selv ørkener kan have meget forskelligt udseende. Området omkring Det Døde Hav er selvfølgelig præget af knastør stenørken, men meget af det store salthav er skrumpet ind i løbet af de sidste 50-100 år, så landskaberne omkring vandet bærer selvfølgelig også tydeligt præg af salt. Der er mange saltstøtter, strækninger med hvidt salt og aflejringer af salt i tykke lag.

Området omkring Petra og Wadi Rum er noget forskelligt fra landskaberne nordpå, og her er klipperne røde og sandet mere gyldent. Det giver et flot farvespil og en dejlig lun farve, der står i skarp kontrast til den klare blå himmel. Hist og her gror et tørt akacietræ eller en lund med saftige oliven eller dadler, og hele landskabet er grangiveligt, som de beskrivelser, der findes i bibelen, så man føler faktisk, at man står midt i historien. Det er slet ikke svært at forestille sig, hvordan livet har udformet sig på Jesu tid, når man går rundt i Jordan.

Det interessante ved Jordan er, at man får så mange oplevelser i én pakke. Historie, arkitektur, natur, kultur, god og spændende mad og mødet med en venlig befolkning. Man kan slappe af og forkæle sig selv med wellness, dase på stranden, være aktiv og tage på vandretur, ride eller spille golf. Jordan har en masse at byde på, og fordelen er også, at landet ligger i forholdsvis kort afstand fra Danmark. Endelig er klimaet behageligt året rundt, og du vil altid kunne finde et sted, som passer lige netop dig og dine forestillinger om en god ferie.

Du kan læse meget mere om Jordan på:

www.visitjordan.com

På facebook: Visit Jordan Norden

Jeg var inviteret til Jordan af United Spirit Nordic i København.