Landskabsdannelse

Danmark har været præget af store klimaændringer i de sidste 2,5 millioner år. Der har skiftevis været kolde og varme perioder og det har resulteret i 6 istider. De sidste og vigtigste istider hedder Saale og Weichsel, og de har haft stor betydning for landskabsdannelsen i Danmark og i Norden.

I Skandinavien lå iskapperne så tykt som svarende til indlandsisen på Grønland. Fra især Norge gled isgletsjerne ned over Danmark, hvorved området var helt eller delvist dækket af is. De sidste to istider, er dem der har haft den største betydning for udformningen af det landskab man kan se i dag i Danmark. I Saale istiden var Danmark helt dækket af is, mens iskappen i Weichsel istiden stoppede ca. i Midtjylland, så den nåede ikke at dække den vestlige del af Jylland. Dette er grunden til det flade landskab man se i dag i Vestjylland.

I Østjylland findes der bløde bakker, mens man på den anden side af Silkeborg kan se en markant ændring i landskabet. Dette udseende fortsætter helt til Vesterhavet. Landskabsdannelsen er sket ved at isen (gletsjerne) har skubbet sig ned mod Danmark fra hele Norden. Isen har skubbet forskelligt materiale med sig (grus, stenblokke og jord). Dette er blevet aflejret i det danske område. Aflejringerne benævnes moræneaflejringer. Gletsjerne har gravet sig igennem landskabet og skabt dale. Andre steder er der blevet skubbet jordvolde op som har skabt bakkerne. Der findes flere forskellige varianter af morænelandskaber.

De let bølgede morænelandskaber forekommer i områder, hvor isafsmeltningen er foregået som en rontal-smeltning. Afsmeltningen foregår her ved gletsjerfronten. En anden form er dødislandskabet. Denne form for afsmeltning efterlader store stykker is foran gletsjeren. Når isstykkerne senere smelter bliver der lavninger i landskabet. De storformede bakkelandskaber dannes når der er kortvarige kuldeperioder under isens afsmeltning. I kuldeperioderne får gletsjeren igen tilført en masse materiale og kan derved mase sig frem, grave sig dybt ned i landskabet og skubbe materialet op foran isranden. Herved skabes vældige bakker.

Grunden til, at Vestjylland er så fladt er, at isen aldrig nåede at dække området. Selve isranden stoppede et sted mellem Silkeborg og Ikast. Landskabet herefter har ikke været udsat for isens skubbe og graven sig gennem jorden. Et af de karakteristiske træk ved Østjylland er de brede store dale. Der skelnes mellem 2 typer af dale: Tunneldalene som er flade i bunden og smeltevandsdale som har stejle sider og er V-formede. Der hersker en smule tvivl om hvordan tunneldalene er dannet, men man mener at de er udgravet af store smeltevands strømme. Disse strømme har løbet i store tunneler under isen hen imod isranden. Det er én teori, men da tunneldalene er meget store (og de har været i risiko for at styrte sammen) så tror man mere på, at der under isen har været store dødisklumper. De har været i stand til at kunne holde det vældige loft i tunnelerne. Den flade bund i tunneldalene er altså dannet af smeltevand der er løbet ud under gletsjeren. Vandet har eroderet og har skyllet vand og sten væk, derved er bunden blevet flad.

Smeltevandsdalene er udgravet af smeltevandsstrømme foran isranden på gletsjeren. Disse smeltevandsstømme har skiftet løb og har hele tiden udgravet nye dale, efterhånden som israndens beliggenhed har ændret sig. F.eks. er Gudenådalen dannet på denne måde. Søerne omkring Silkeborg er også dannet af smeltevandsstrømme. De højeste punkter indenfor det afgrænsede område har vi omkring Stilling og Hørning, hvor der er højder på omkring 85 m. Skovene ligger lidt spredt indenfor den afgrænsede forkant. Typen af træer i Østjylland er mest løvtræer som Bøg og Eg. Sjældnere ses nåletræer som Fyr og Gran. Grunden til det er, at træerne i Vestjylland må være mere hårdføre for at kunne modstå vinden og saltet fra Vesterhavet.

Af kulturskabte dele på kortet ses naturligvis en række større og mindre byer. De fleste industriområder ligger i udkanten af byerne. Her er den største tilgængelighed af råvarer og der er let adgang til markedet for de færdige produkter. Der findes en del små – og enkeltbebyggelser, fortrinsvis større og mindre gårde. Disse gårde ligger i et stort område, stort set alle væk fra byen. Det fænomen, at gårdene ligger meget spredt kan skyldes udstykning af landbrugsjorden i 1800-tallet.

Af andre kulturskabte dele kan nævnes højspændingsledninger og et par dambrug. Højspændingsledningerne er nødvendigt for at få elektricitet ud til de mindre byer og de spredt beliggende gårde. Dambrugene udnytter vandet fra de mange åer der findes i området. Her løber bl.a. Århus Å, der senere løber ud i Brabrand Sø. Desuden er der en del søer og moseområder. Det er steder der er svære at opdyrke og udnytte til landbrugsjord. Jorden er sumpet og fugtig og for at kunne anvende jorden til landbrugsjord vil det være nødvendigt at dræne engarealerne og tørlægge søerne.

Share Button

RelatedPost