Novelle, Saxos Forfatterskole
Malintzin lagde forsigtigt det skrøbelige papir fra sig og iagttog sit arbejde. Han sukkede tilfreds og lagde penslerne på et klippestykke. I mange måneder havde han arbejdet intenst på den hellige bog og nu nærmede den sig sin afslutning. Han havde malet i skæret fra ildstedet og havde ikke undt sig selv en pause i de sene nattetimer.
Bogens papir var nænsomt fremstillet af tørret garvet dyreskind og de mange farver havde han blandet af organiske farver af bark fra vilde figentræer. De lange strimler af dyreskind skulle nu pensles med lime og til sidst skulle manuskriptet tørres og foldes, inden han kunne overrække den rituelle bog til deres hersker Mochtezuma.
Malintzin var præst og var blevet bedt om, at male bogen. Han var højt anset blandt sine undersåtter og stolt over, at blive udnævnt til, at tegne høvdingens liv og vigtige historiske begivenheder. Men indtil videre havde det hellige manuskript været holdt hemmeligt. Ingen måtte vide, at Mochtezuma havde adspurgt om et nyt manuskript.
Det var deres stammes spirituelle praksis der blev bevaret i disse bøger og bestod af symboler og tegn. De indeholdt også guddommelige profetier og blev brugt som en del af religiøse ceremonier. Mochtezuma havde bestilt bogen i forbindelse med sit giftermål og ville også forhøre sig om parrets kommende barns fremtid. Han ønskede, at Solguden ville give dem succes.
Den hellige bogs navn var Nat og Vind. Malintzin havde ofte lavet disse bøger og det tog ham månedsvis med koncentreret arbejde, hvor han malede de bitte små detaljer, men først skulle det vigtige arbejde med at modtage profetierne overstås. Han brugte tobak og harpiks til, at fremmane de indre billeder, som han bagefter forevigede. Ham modtog ofte billeder af de tretten himle, sommerfugle, ofringer og det hellige boldspil, men ligeså tit nedslående billeder af hungersnød, sygdomme, dødsfald og krigsnederlag.
Bogen indeholdt også en 260 dages kalender som de lærde astronomer havde udregnet gennem flere års intens observation af himmelhvælvet. Det blev en omfattende bog og den var 11 meter lang, når den blev foldet ud. Omslaget havde Malintzin skåret af smukt ædeltræ og snart skulle den overrækkes under en stor ceremoni. Folk fra hele riget ville valfarte til festen og glædes over det nye manuskript.
De ville hylde Mochtezuma for udnævnelsen til hersker og glædes med ham over den smukke bog. Men få dage inden skete der dog noget, som chokerede hele riget. Hvide mænd ankom og der udbrød krig. Grusomme ydmygelser og nedslagtninger hærgede det prægtige rige og Malintzin flygtede bort med manuskriptet.
Han pakkede sin kostbare skat ind i et blødt dyreskind og gemte sig i en klippehule udenfor byen. Snart hørte han kampene komme nærmere, han skælvede og vidste, at han måtte gemme det dyrebare manuskript. Den hvide mand ville brænde bogen og det ville betyde ulykke over riget. Han krøb dybere ind i klippehulen, gemte den på en afsats og forlod stedet i sikker overbevisning om, at dér ville den aldrig blive fundet.
