Hvor Patong Beach på ferieøen Phuket i Thailand er paradiset for turister med al dens kaotiske og støjende virvar af restauranter, barer, skønhedssaloner og turudbydere, så er selve Phuket Town et charmerende lille sted med den gamle bydel som en af de hyggeligste steder i byen. Det er lidt mit indtryk, at Phuket Town står noget i skyggen af Patong og alle byerne langs stranden på Phukets vestlige side. Det er i disse badebyer, det hele sker, hvis man vil party on non stop – men når man kører surt i det, så er det faktisk en rigtig god idé at få roen tilbage i hovedet i Phuket Town. Der er nemlig en fuldstændig anden atmosfære.

Det koster såmænd den nette sum af 30 Bath (ca. 6 kroner) at tage lokalbussen fra Patong Beach til Phuket Town, og turen tager omkring en halv times tid, men bussen kører først, når den er fuld, og det kan der godt gå en lille time med. Når folk er stuvet sammen på bænkene, så hoster og pruster den sig ellers over bakkekammen, der skiller Patong Beach med resten af Phuket og al afhængig af trafikken, så går der ikke lang tid, før man ruller ind i Phuket Town. Jeg boede i denne by i 1998, da jeg var på Phuket, og husker den som en ganske livlig by med fiskemarkeder, noprede durianfrugter i læssevis og et heftigt regnvejr, da jeg ankom.

I dag fandt jeg faktisk, at byen er et rigtigt rart og behageligt sted – nok også fordi jeg har boet i hæsblæsende og totalt vanvittige Patong i nogle dage, både før og nu efter sejlturen med Star Clipper. Jeg har vist skrevet det før, men jeg går ret hurtigt død i en by som Patong med alle dens larmende barer, fulde tosser og skrigen og skrålen, om man vil have det ene og det andet. I dag tænkte jeg så, at nu skulle der ske noget andet, og hvad var mere passende end et gensyn med Phuket Town?

Der ligger mange kinesiske templer på Phuket og der er også flere at besøge i Phuket Town. Den her er blot én af dem. Man kan sommetider være heldig at folk der er ved at gøre klar til en festival eller fejring af en eller anden særlig dag, og så er der for alvor gang i de røde rispapirslamper og alt muligt andet pynt.

Buddha og alle hans skønne kollegaer
En af gaderne i Phuket Town hedder Ranong Road og udgår fra en rundkørsel midt i byen, som jeg faktisk godt husker fra sidst, jeg var der. Gaden er en sjov oplevelse – for det er nemlig dér, de lokale handler, så der er ikke vildt turistet. Selvfølgelig er der et par butikker med ting beregnet til turister, men generelt så ser man lokale gå på indkøb der. Og det gør stedet interessant. Du kan købe nudler i alle afskygninger, sække med ris, grøntsager, husgeråd, tempel-remedier som røde rispapirslamper, røgelsespinde, og alt hvad der nu ellers bliver brugt i templerne. Det er altså sjovt at gå på jagt i sådan en gade og få en på lokalkoloritten.

Lidt nede af Ranong Road ligger et rigtigt fint kinesisk tempel – desværre stod der ikke noget navn på det – eller det stod i hvert fald på thai, men jeg skulle selvfølgelig ind og have min nysgerrighed stillet. Det var en hel kæmpe udstilling af kinesiske religiøse figurer, buddhafigurer, lotusblomster og alle mulige andre fine sager, som der jo altid er i den slags templer, og for en lidt farve-neddæmpet nordeuropæer går dét lige i øjnene.

Jeg elsker farver, jo flere jo bedre, og det sjove er jo, at det bare passer fuldstændig perfekt ind her. Man synes ikke, at det kommer til at virke overdrevet eller for meget med alle de farver, figurer, tingel tangel og røde papirlamper, der vejrer i vinden. Det er en del af kulturen og religionen, og det er helt naturligt, at der er placeret et helt ”klassebillede” af fantasifulde skabninger på et alter omgivet af vaser med blomster, små porcelænskopper med te i, risskåle og andre gaver til Buddha og alle hans finurlige kollegaer.

I den gamle bydel i Phuket Town ligger kinesiske templer side om side med thaibuddhist-templer, og det her tempel er et virkelig fint eksemplar. Som sædvanlig farvestrålende udsmykket og med flotte symboler på gavlen. Det er ægte Thailand.

Det er rigtigt sjovt at gå rundt i et kinesisk tempel og studere alle figurerne. Nogle er dyr, andre er mennesker med dyreansigter, andre kinesiske porcelænsfigurer, nogle med milde øjne, andre med drabelige tænder og fæle udtryk. Det er lidt ligesom i hinduismen, hvor man har flere millioner guder – der er sandelig også nogle figurer at forsøge at blive klog på.

Sådan et rigtigt klassisk indisk hindutempel – wauw mand! Det er et helt langt studium i forunderlige skabninger med blå hud, et utal af arme, elefanthoveder, ansigter i nakken, halskæder af kranier osv. I hindutempler kan man finde figurer af skabninger, som man aldrig i sin vildeste fantasi havde kunnet forestille sig eksisterede.

Jeg er kun stødt på ét hindutempel på denne rejse, og det var udenfor Georgetown på Penang i Malaysia, og vi kørte bare forbi det, så jeg så det kun flygtigt. Men det var helt klassisk hindu – en art pyramide med flad top og udstyret med en million figurer af væsener og dyr hele vejen op. Jeg så selvfølgelig adskillige hindutempler, da jeg var i Indien, så jeg kender dem udmærket. De findes masser af steder rundt om i Asien. Der er for eksempel nogle ret fine nogen i bydelen Little India i Singapore – de er simpelthen rene kunstværker.

Den gamle del af Phuket Town er hyggelig at gå rundt i. Læg især mærke til arkitekturen – fine gamle huse i kolonistil malet i lyse pastelfarver.

Eksotisk indslag i gadebilledet
Phuket Town har en gammel bydel, som er ganske interessant at gå på opdagelse i – der er masser af fine velbevarede kolonistilshuse i pastelfarver med de karakteristiske skodder for vinduerne, støbejernsverandaer og udskårne døre. Og der er en enorm dejlig ro i denne del af byen. Der er dukket små europæisk inspirerede cafeer op, og det kan man selvfølgelig diskutere, om det er fedt i Thailand, men sådan går udviklingen jo mange steder.

I dag sad jeg for eksempel og drak kaffe på en café, hvor de spillede franske slagere fra 50’erne, så hvis ikke lige det havde været for det varme fugtige klima, så kunne jeg såmænd ligeså godt havde siddet ved Seinen med en espresso og en croissant. Så kan man jo gå lige direkte fra det kinesiske tempel med sine intense farver og duft af røgelse til en café i Paris – det er da meget sjovt – lidt skørt og surrealistisk, men man skal jo være åben for globaliseringen, ikke sandt?

I Phuket Town er der flere europæisk inspirerede cafeer i den gamle bydel, hvor man kan sidde og hænge ud med en kaffe og se på gadelivet. Det her sted hedder Ridercafé og var simpelthen så europæisk, at de spillede gamle franske slagere fra 50’erne – så man kom helt i pariserstemning der midt i heden.

Der findes også små sjove kunstgallerier i den gamle bydel og små bagerier med friskbagt brød og kager, hvis man går sukkerkold i varmen. Et andet sjovt sted er The Old Phuket Coffee (Station), som er en café, der som dekoration indenfor har en megastor samling af gamle europæiske radioer – sådan nogle som man ser i gamle film. Den slags der skrattede for vildt, når man tændte for dem, og man skulle skrue på dem i flere minutter, inden man fandt den rigtige frekvens. Sådan nogen, som man ser i tv-serien Matador!

På facaden hos Old Phuket Coffee hænger der sorthvide billeder fra Phuket Town i gamle dage og gamle europæiske herrecykler. Ja, jeg ved godt, det lyder fuldstændig malplaceret i Thailands hede, farverige og eksotiske klima og kultur, men den café ender næsten med at blive et eksotisk indslag i sig selv, fordi den er placeret, hvor den nu er. Den er virkelig et pudsigt syn der midt i gadebilledet. Men Europa eller ej, så er du aldrig længere væk fra Asien og Thailand, end at der lige om hjørnet ligger et buddhisttempel eller en lille nudelbiks, så man skal ikke forledes til at tro, at man lige pludselig skulle være havnet i en europæisk by.

Cafeen The Old Phuket Coffee er et virkelig sjovt indslag i gadebilledet. På facaden er ophængt kopier af sorthvide billeder af Phuket Town i gamle dage og der hænger også et par europæiske herrecykler fra en for længst svunden tid. Indenfor er hele den ene væg fyldt op med gamle europæiske radioer – det er et virkelig sjovt sted at tage en kop kaffe.

Lige i nærheden ligger der et virkelig smukt thaibuddhist-tempel. Der var godt nok desværre lukket, da jeg var der i dag, men et meget flot udsmykket tempel med symboler i gavlsektionen og helt sikkert et kig værd. I samme område ligger der også to mindre kinesiske templer med den samme skønne farverigdom, som det første kinesiske tempel, jeg stødte ind i. Jeg har det altså lidt med kinesiske templer, må jeg indrømme.

Der er altså mange sjove ting at kigge på i Phuket Town, især hvis man er historie- og kulturinteresseret og lidt mere til en ”almindelig” by, hvor de lokale bor og går på markedet og ikke Patong, hvor festerne aldrig ender, baren aldrig lukker og øllen aldrig slipper op. Den slags kan nemlig godt blive en lille smule anstrengende i længden, synes jeg jo – men det er selvfølgelig en smagssag.

Tekst og fotos: Anette Lillevang Kristiansen