Min seng er i øjeblikket et stort rod af sokker, rygsæk, tøj, opladere til computer og mobiltelefon, vandflasker og chokoladepapir, og jeg sidder lige midt i al rodet og forsøger at skrive. Det er sådan stort set, som mit liv ser ud lige p.t. I forgårs kom jeg til storbyen Calgary i det sydlige Alberta efter ni dage i og omkring nationalparkerne i the Rocky Mountains.

Lidt af en omvæltning vil jeg mildest talt kalde det, at bytte topsmukt natur, 3.000 meter høje bjerge og fuldendt stilhed ud med glasskyskrabere i hobetal, trafikkaos og flokke af stillige forretningsfolk med attachémappe – men that’s life.

Jeg er i Calgary for at flyve tilbage til Winnipeg – mit udgangspunkt her i Canada, på lørdag, så det er også en slags tid til at gøre status over de sidste tre uger. Nu har jeg set dét, jeg nok i virkeligheden kom her for, nemlig bjergene og naturen. Nok havde jeg en åbnings-ceremoni d. 1. juli i Riverton nordfor Winnipeg, hvor den islandske efterkommer af vores danske kong Frederik VI, Friðrika Björnsdóttir, skulle havde indviet sit nye gravmæle.

Det var dog bjergene, der trak mest. Det skal jeg være helt ærlig at indrømme, og efter mit lynkorte visit ved Niagara Falls på Canada-siden tilbage i 1995 var det altså også på tide at få Canada på min liste over besøgte lande.

Mit absolut bløde punkt er bjerge og natur, og set i bagspejlet, her efter mere end en uge i  nationalparker i Alberta og British Columbia, må jeg sige, at jeg helt igennem har fået dét, jeg havde drømt om. Naturen i the Rockies er ligeså smuk og storslået, som man ser det på billeder, men hvad er det så præcist, der er at se? Det er jo et ret stort område, og hvis man ikke er til turisthorder a al den bibelske invasion af græshopper, hvad gør man så?

Canadas to mest kendte nationalparker Jasper og Banff bugner af smuk natur, og på grund af landets enorme størrelse er det forholdsvist nemt at finde steder, der ikke er fuldstændig overrendt af turister. Det her billede er fra et hike, jeg var på langs med Maligne Lake i Jasper Nationalpark.

Fire hjul er nu engang det bedste
Jeg har været i fire nationalparker, de to Jasper og Banff i Alberta og de to andre Yoho og Kootenay i British Columbia. Vi var i dem alle, for at se variationen, men også for ikke lige at gå i hælene på lemmingeflokken af turister.

Det siger sig selv, at her er mange turister netop nu. Det er sommer, alle har ferie, både canadierne selv, amerikanerne og europæerne. Det er logisk, at det vælter ind med mennesker. Plus det faktum, at Canada i 2017 fejrer sine 150 år som selvstændig nation, og at alle nationalparkerne i hele landet har fri adgang. Det skal jo trække folk til – og dét gør det!

Der er så bare lige dét ved det, at priserne selvfølgelig skues vildt i vejret, og det nærmest er umuligt at få et sted at bo til bare en nogenlunde rimelig pris. Vi tjekkede det flere steder og i for eksempel Banff by, var priserne helt oppe på 900 dollars pr. nat for et værelse, hvis det da overhovedet var muligt at få noget som helst. Så ja, det kan godt være, at adgangen til nationalparkerne er gratis – til gengæld kommer pengene ind på priserne på hotelværelser.

Jeg har heldigvis rejst sammen med en indfødt, der kan tricksene, så jeg har aldrig nogensinde været i nærheden af at betale disse vanvittige priser, men skulle man selv havde rejst, var der kun ét at gøre – booke sin overnatning flere måneder i forvejen eller betale prisen.

I mit stille sind ved jeg jo godt disse ting. Jeg ved jo godt, at man i lande som Canada, USA, Australien osv., ikke bare kan fjante rundt og droppe ind på et tilfældigt hostel eller hotel, som man eksempelvis kan i Latinamerika, Fjernøsten og i mange lande i Afrika. Hvis man ikke lige gider det første det bedste sted i Mexico, Honduras eller omegn, så daldrer man bare omkring hjørnet og finder en seng til 30 kroner – den slags skødesløshed går altså ikke i Canada – ja, altså med mindre du har ubegrænsede midler.

Man har lyst til at stoppe og tage billeder konstant, når man er på farten i Canada, og det er svært, hvis man er på en arrangeret gruppetur, hvor der kun stoppes bestemte steder. Endnu et argument for at leje en bil på ens ferie i Canada. Man slipper for al bøvlet med offetnlige transportmidler og lejer man en mobilhome, så er man også ude over problemet med overnatning på diverse fyldte og dyre hoteller.

Anyway, jeg har været meget privilegeret at kunne bo privat og er blevet vist rundt af en, som hyggede sig med at vise ”sin baghave” frem. Denise, som er franskcanadier, bor lige udenfor Jasper Nationalpark og kender, efter fire år i området, stedet som sin egen bukselomme, og det er altså en kæmpefordel at have sådan én som guide.

Jeg er, sammen med Denise, kommet steder, som jeg aldrig selv ville være kommet til ved egen hjælp, med mindre jeg havde lejet en bil, og det er netop én af mine råd til folk her. Canada er ikke hamrende godt gearet til selvrejsende med hang til offentlige transportmidler – det skal i hvert fald planlægges godt, hvis man gør det. Jeg plejer aldrig selv at leje biler, når jeg rejser, men lige præcis i Canada er det den bedste løsning for mig at se.

Toget, som jeg var med fra Edmonton til Hinton (en bette smuttur på tre timer,) er det tog, der kører helt fra Toronto til Vancouver. Det er ikke bare et regionaltog. Det tager tre fire dage tværs over landet, så det kan nå at blive forsinket rigtigt mange gange. Jeg slap med to timers forsinkelse, den morgen jeg skulle med, men summa summarum man skal planlægge i forvejen, hvis man skal rundt med bus eller tog her. Futteren kører ikke bare ind på stationen hvert kvarter som i Danmark.

Dette tog kører tre gange om ugen, så bliv ikke forundret, når du går ind på deres hjemmeside og finder ud af, at der for eksempel ikke er skyggen af et tog om onsdagen. Jeg siger det bare, man skal lige have tingene lidt foran sig her, og hvis man bare har den mindste lille bitte smule trang til frihed, så lej en bil.

Fire hjul er det eneste rigtige i et bil-land som Canada. Både på grund af de vanvittigt store afstande, men også fordi de skønneste små uberørte pletter som regel er at finde ned ad en eller anden lille skummel grusvej. Mit bedste bud er nok i virkeligheden at gå linen ud og leje en mobilhome, så slipper du både for al bøvlet med overnatning og offentlig transport, og du har din absolut fulde frihed.

Man kan falde helt i svime over de mange flotte naturscenerier i Canada, og stederne ser virkelig ud, som de gør i rejsekatalogerne. Vandet er så blåt som på billederne, og bjergene er ligeså majestætiske i virkeligheden – ja, hvis ikke mere. Billeder kan sige meget, men det er jo ikke det samme som at stå der.

Tag chancen og kør væk fra alfarvej
Generelt så kan man sige, at Jasper og Banff Nationalparker er de to steder, som alle har højst på ønskesedlen, når det handler om Canada. Det er de kendte og ikoniske steder, som alle de farvestrålende rejsekataloger viser billeder af, og ALLE vil de steder hen – det ville jeg jo også selv. Og det er med god grund, for det er enormt storslåede steder, og fotos lyver ikke. Naturen der ér, som det ser ud på billederne. Søerne er ligeså blå, bjergene er ligeså majestætiske, og floderne er ligeså brusende, som man ser på film.

Men nogle gange, så bliver ting for meget – det gør det i hvert fald for mig. Når man begynder at falde over hinanden for at tage billeder, risikerer at få øjnene prikket ud af en hær af selfiestænger, og der bliver talt mere japansk og kinesisk end engelsk, så bliver jeg altså så sippet, at jeg står af – det erkender jeg blankt.

Jeg ved godt, at vi alle skal være her, men nogle gange tager ting altså overhånd i min optik, og så vælger jeg at fjerne mig. Man må jo flytte sig, hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, og det kan jeg altså ikke altid. Nu er der så dét fantastiske ved Canada, at der faktisk er så enormt meget plads, så man nemt kan finde små listige steder, hvor man kan være stort set alene.

Vi besøgte eksempelvis Lake Louise. Jeg ville gerne se stedet, fordi alle snakker om det, alle har billeder af det, og det skulle i det hele taget være fuldstændig fantastisk, men allerede parkeringspladsen talte sit tydelige sprog. Det var ganske enkelt umuligt at få en plads. Først var vi der om aftenen, da fik vi med nød og næppe tiltusket os plads til bilen. Næste morgen var der indsat politibetjente til at dirigere masserne. Nej tak! Der står jeg altså fuldstændig af.

I stedet endte vi med at tømme den lokale bager for de lækreste lune kanalsnegle, der sejlede i flydende karamel-mums og så køre skrigende væk. To kilometer fra Lake Louise lå der den yndigste lille skovresteplads med fuglesang og en rislende bæk med sommerfugle flagrende omkring. Min pointe er vist lysende klar her – det er altså ikke altid et hit at følge de gængse turiststeder, men det kommer selvfølgelig helt an på, hvad det er man er til.

Hvis man føler trang til at shoppe og være med, hvor det sker blandt turisterne, så er det i Jasper og Banff by, det foregår. Du kan købe dig fattig i stort set hvad som helst indenfor pels, sten, indianerting og alt muligt outdoor-udstyr – der er næsten kun fantasien, der sætter grænser.

Jeg fík faktisk set Lake Louise og taget et par billeder, men der var menneskeflokke på størrelse med, jeg ved ikke hvad, så jeg gik meget hurtigt igen. Men har man i hele sit liv drømt om en selfie med ikoniske Lake Louise i baggrunden, jamen, så go for it! Jeg orker det bare ikke, og så er Canada heldigvist så fedt indrettet, at man nemt bare kan køre væk og finde et sted at være i fred.

Det samme skete i forhold til næsten lige så ikoniske Lake Moraine; ingen parkeringspladser, fuld af børnefamilier med vrælende overtrætte unger, selfie-helvede osv. Men lad nu dem om det, jeg skal ikke blande mig i folks liv og prioriteringer.

Tager man til Jasper og Banff by, løber man ind i lidt det samme. Begge vældig hyggelige steder, en smule inspireret af de schweiziske alpebyer, og med alt hvad turister kan ønske sig. Mad fra hele verden, drikkevarer, souvenirs, tøj, tingeltangel, ourdoorudstyr osv. Et mekka begge steder, nydeligt omkranset af bjerge. Der er slet ikke noget der. Fine og interessante steder, og helt ideelt, hvis man skal shoppe og udstyres til sit livs hike i the Rockies – men frygtelig mange mennesker.

Skulle man imidlertid havde forvildet sig til Alberta uden bil og med rygsæk på nakken, så er Jasper og Banff by da også helt sikkert stederne, hvis man vil melde sig til arrangerede ture eller være sikker på at komme med toget eller bussen. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at rejse uden bil – men man skal planlægge lidt grundigere, booke overnatning god tid i forvejen eller måske lige lade være med at komme i den værste højsæson. Man kunne jo også være helt til en side og besøge Canada om vinteren – det kunne rent faktisk godt friste mig, selvom jeg normalt aldrig er til kulde.

Som entusiastisk naturfotograf er Canada som at blive lukket ind i en slikbutik. Der er det ene smukke og storslåede motiv efter det andet, og jeg kan godt forsikre jer om, at I kommer hjem med både memorykort og diverse eksterne harddiske propfulde af billeder.

Alternativer til Jasper og Banff Nationalpark
Generelt så er naturen i både Jasper og Banff Nationalparker helt uovertruffet, og den der med at passe sig selv, det kan man sagtens begge steder. Man kører bare væk fra hovedvejen/motorvejen. Der er masser af små oaser med udsigter, som tager pusten fra selv den mest garvede, og for en fotograf som mig, er det jo som at slippe et barn løs i en slikbutik.

Tank for Guds skyld op med rigeligt af memorykort og eksterne harddiske, inden du tager til Canada. Du kommer hjem med det hele fyldt op, det kan jeg hundrede procent garantere.

Sådan som jeg har oplevet det, kommer der altså langt flere turister i Jasper og Banff, så det var lidt interessant at se de to nationalparker i British Colombia. Nok var der også turister, men det var slet ikke i de massive mængder som i Jasper og Banff. Yoho og Kootenay Nationalparker ligger begge lige ovre på den anden side af grænsen fra Alberta i British Colombia og er mindre end Jasper og Banff, men bestemt ikke mindre interessante. De har begge virkelig nogle spændende og unikke steder at byde på.

Yoho Nationalpark har for eksempel et af Canadas højeste vandfald, Takakkaw Falls – et helt igennem spektakulært sted, som virkelig gør indtryk, også fordi man kan komme ret tæt på de rasende vandmængder, der pulser ned fra klippen. Det blæser vildt og vanvittigt der, og man vandsprayet i den helt store stil, skal jeg hilse at sige.

Takakkaw Falls er et af Canadas højeste vandfald og er vildt imponerende med sit 254 meter høje fald. Det ligger i Yoho Nationalpark i British Colombia. Her er naturligvis også turister, men slet ikke i de mængder, som der er i Jasper og Banff.

Et andet sted, som man kommer til, når man har været oppe i højderne, for at se Takakkaw Falls, er stedet, hvor floderne Yoho River og Kicking Horse River løber sammen. Hvis man kigger godt efter, kan man se, at den ene flod, der kommer fra bjergene, er mere grumset af sedimenter fra bjergene end den anden er.

Vandet er henholdsvist svagt brunt og svagt blåt. Mest af alt, så er jeg vild med navnet Kicking Horse River, der simpelthen har fået sit navn, fordi ham der opdagede floden blev sparket af sin hest på stedet. Ja, sådan kan ting falde så enkelt og logisk ud.

Kootenay Nationalpark har en meget fin kløft, der hedder Marble Canyon – marmor kløften. Et smukt og poetisk navn til en smal kløft indrammet af sølvgrå klipper og lyseblåt vand i maleriske omgivelser med bjerge og høje grantræer. Det er ganske dramatisk at gå langs kløften, der bliver dybere og dybere, og man passerer en bro undervejs, hvor man rigtigt kan få godt et indtryk af vandets heftige pisken ned gennem den smalle slugt.

Det er ofte væk fra alfarvej, de mest spændende ting befinder sig og ikke nødvendigvis på de gængse turistruter. Billedet her er fra Marble Canyon i Kootenay Nationalpark, der ligger i British Columbia.

En erfaring, jeg også har gjort mig i forhold til overnatning de sidste par uger, er, at booke hotel eller hostel lige udenfor nationalparkerne. Køreturen dertil er tidsmæssigt til at overkomme, og man får mere for pengene.

Vi boede for eksempel i byen Canmore udenfor Banff Nationalpark på det lækreste hotel med lejligheder, varm pool, parkeringskælder og gode senge og dyner. Byen er også ganske hyggelig med gode restauranter, men det er klart, at hvis man vil være med, hvor det sker i Banff eller Jasper by, ja, så er man nødt til at have den rimeligt store pengepung frem – i hvert fald om sommeren.

Efter mine dage i betagende bjerglandskaber, står den så nu på tekstskrivning, planlægning af artikler og andet arbejdsrelateret i Calgary, men lidt hyggelæsning og reflekteren bliver det selvfølgelig også til. Jeg får tjekket byens cafeer ud med min computer under armen, får drukket noget kaffe og iagttaget gadelivet. Calgary er en fin by med en dejlig gågade nede mellem alle skyskraberne, og folk nyder sommersolen udenfor, så det er slet ikke det dummeste sted at hænge ud i slutningen af ens tur. Man kan sagtens få et par dage til at gå her.

Tekst og fotos: Anette Lillevang Kristiansen