Har du nogensinde drømt om at stævne ud på de syv verdenshave med et sejlskib? At kaste anker ved ubeboede tropeøer, svømme i krystalklart vand eller snorkle blandt kulørte fiskestimer. Skåle i iskoldt champagne på dækket og se solen kaste sine gyldenrøde stråler op over horisonten. Med fuldriggeren Star Clipper kan selv dine vildeste fantasier om at erobre oceanerne gå i opfyldelse.
Uhh, nok er foråret kommet til Danmark, træerne og blomsterne er sprunget ud, og i weekenden var det tid og temperatur til at spise is i haven, men lige nu er det jo blevet temmelig køligt igen. Så er det jo lige, at jeg godt kan drømme mig tilbage til de blide lune vinde i Thailand, hvor jeg tilbragte tre uger i april – herunder en uge på krydstogt med sejlskibet Star Clipper.
Nu har jeg boet nogle dage her i Patong og er klar til at tage ud at sejle på ”de syv verdenshave” fra i eftermiddag kl. 16. Det har været sjovt og charmerende at opleve Patong, men nu er jeg klar til at se noget andet. Generelt har jeg det med ret hurtigt at køre træt i de her meget traditionelle strandsteder med badegæster i hobetal.
Vinder af De Berejstes Klubs skribentkonkurrence sep., 2009
Af: Anette Lillevang Kristiansen
Vi sidder med bare fødder på sivmåtterne og bliver velsignet af Brahminen, mens Gamelanmusikken synger som engle i det fortættede tropiske mørke. Han sidder ved siden af mig, med riskorn i panden og bougainvilleablomster bag ørerne som en ung hindugud. Så fin og guddommelig smuk med de sorte krøller i nakken, brune øjne og ansigtstræk som en klassisk broncestatue. Duften af røgelse blander sig med jasminparfume, mens følelserne løber løbsk i den fløjlsbløde balinesiske nat.
Jeg var syvogtyve år og var måske set i bakspejlet både ung og naiv. Jeg burde have vidst bedre, men hvem tænker rationelt, når man er forelsket? Læs mere
Da jeg var i Indien i 2000 kom jeg på et tidspunkt til byen Varanasi som er et af hinduernes mest hellige byer. Der er man kan se de døde blev brændt ved Ganges bredder og asken blive smidt i vandet. Jeg havde holdt til det meste af dagen nede ved flodbredden og set adskillige døde mennesker bliver kremeret. Det var en noget makaber oplevelse, når der blev sat ild til stakken af sandeltræ med pakken med den døde ovenpå og røgen havde en tilbøjelighed til hele tiden at finde vej i den retning hvor jeg stod. Læs mere
Da jeg i 2000 havde besluttet mig for, at tage til Indien ringede jeg til Jysk Rejsebureau for at booke en flybillet. Jeg husker samtalen med fyren som ret spøjs, for det første han spurgte mig om var “ok snakker vi Aeroflot eller snakker vi ikke Aeroflot?” For de som ikke ved det kan jeg fortælle, at Aeroflot er det russiske nationale flyselskab og de har i årevis været vildt berygtede. Der er stort set ikke den ting man ikke kan høre om det selskab, lige fra fulde piloter eller elendige fly med endnu mere elendig service, men jeg havde tit overvejet om det nu virkelig stod så slemt til. Og der er jo ikke så meget andet at gøre end at afprøve det på egen krop. Læs mere
Ringkøbing Amts Dagblad
Af: Annette Holm (Ringkøbing Amts Dagblad) & Anette Lillevang Kristiansen
Hjemvendt: Anette L. Kristiansen fra Ringkøbing er vendt hjem fra sin rejse til Thailand, Malaysia og Indonesien med Bali som utilsigtet højdepunkt.
Det var slet ikke meningen, at jeg skulle have været til Bali, men da jeg stod der, skulle det vise sig at blive et af min rejses højdepunkter. Jeg kom nemlig tilfældigt til at bo hos en balinesisk familie i en lille landsby på nordkysten af Bali. Det blev en uforglemmelig oplevelse, men også en oplevelse præget af store forskelle og kontraster set i forhold til den vestlige verden. Læs mere
I 1998 var jeg på 2 mdr’s. rejse i Sydøstasien, hvor jeg rejste ned gennem Thailand, Malaysia, Singapore og et smut til Bali. Eftersom jeg havde spruget min trommehinde i venstre ører 2 år forinden kunne jeg ikke dykke, hvilket jeg var rigtig ærgerlig over. Men snorkling kunne godt stadig lade sig gøre, der ligger man jo bare og plasker rundt i vandoverfalden og for ikke tryk i øret på samme måde som ved rigtig dykning. Læs mere
Første gang jeg skulle spise malariapiller på en rejse var i 1998 i Thailand. Dengang skulle man have to forskellige slags malariapiller for at være dækket ind, Paludrine og Klorakinfosfat. Den ene slags skulle man tage to piller af hver dag og den anden en pille om ugen. Og man køber jo naivt disse præparater, fordi man ikke ved bedre, ikke har prøvet det før og stoler på læger og alle andre der har erfaring med den slags. Og ingen tvivl om, at malaria er alvorligt, sygdommen dræber jo flere millioner mennesker om året på verdensplan, så selvfølgelig skal man beskytte sig, det ville være dumt andet. Men når man vejer op hvilke bivirkninger man kan få, så begynder man lige at tænke på et valg mellem pest eller kolera. Læs mere
Da jeg var i Sydøstasien for første gang i 1998 skete der en del underlige ting. Stik imod al forventning endte jeg op på Bali og mødte en balinesisk fyr som jeg blev meget forelsket i. Historien bare om ham kunne med lethed fylde en hel bog i sig selv, men denne beretning om hvordan jeg blev syg mens jeg var på Bali er også ret tankevækkende. Ikke så meget det at jeg blev syg, men mere hvad der var gået forud.
Jeg havde planlagt at være en uge på Bali og det var faktisk overhovedet ikke med i mine planer fra start. Jeg skulle bare rejse gennem Thailand og Malaysia og slutte rejsen i Singapore, men sådan gik det ikke helt. Læs mere
