Det er nok et af de mest særprægede, mystiske og finurlige museer, jeg nogensinde har besøgt. Jeg har ellers besøgt en del museer rundt om i verden gennem tiden. Museer er altid gode steder at starte, når man skal skaffe sig basisviden om et land, et område eller en kultur, men da jeg i efteråret 2016 entrer det lille fine Sir John Soane Museum i det indre London, er det med et ganske bestemt formål for øje. Jeg leder nemlig efter en helt særlig genstand.
Frimurerne? Er det ikke sådan noget med nogle skumle ritualer, kister og kranier? Jo da, både gys og gru og tænders gnidsel! Det er da lige præcis noget med nogle mystiske mænd i sort tøj, dødsenshemmelige ceremonier ved fuldmåne, oceaner af konspirationsteorier, hermetisk lukkede døre og strengt adgang forbudt for kvinder og uindviede! Så fik vi da lige dén sat på plads!
”Sophie, er du ikke lige rar at komme ned i receptionen – her står en dame med et skrumpehoved!”
Det var stort set beskeden, som antropolog og museumsinspektør ved De Etnografiske Samlinger på Moesgaard Museum ved Aarhus, Sophie Hooge Seebach, fik i telefonen en råkold grå morgen i marts i år.
Et skrumpehoved! Arhhh, kunne det nu passe?
Det var min fødselsdag i går, men fordi jeg havde været i nattevagt med mit ekstrajob som social- og sundhedsassistent de foregående to nætter, var jeg lidt småsmadret og ikke lige helt in the mood for et brag af et gilde med lagkage og kagemand(kone). Jeg endte derfor med at fejre fødselsdag hjemme i sofaen i morgenkåbe og uldsokker med fødderne oppe og blive forkælet med røde langstilkede roser og chokolade af min kære mand – MEN!! I dag tog vi så grundigt revanche – og hvilken øjenåbnende oplevelse.
I august i år, da Bo og jeg var i England på sommerferie, købte jeg mig fattig i engelske rejsemagasiner. Det er nemlig altid inspirerende at lure af, hvordan man laver blade og magasiner i andre lande, og i England er man faktisk ret godt med, når det kommer til kioskhylden med flotte farvestrålende rejseblade. Så jeg kom hjem med en god stak, der kom i bunken sammen med CNN Traveler, Lonely Planet, Wanderlust Magazine og The Sunday Times Travel. Læs mere
I august besøgte min mand, Bo og jeg, Pitt River museet i Oxford i England, og vi var på jagt efter nogle helt bestemte artefakter. Fra montrernes dyb stirrede det ene mere forunderlige og ofte småuhyggelige figur og udskårede ansigt ud på os; drabelige og hårrige dansemasker fra Ny Guinea, buddhafigurer fra Tibet i ældet bronze og grinende papirskeletter fra Mexico.
Et glasmontre sugede os til sig, som var det en magnet. Vi kunne slet ikke få øjnene fra det, vi så, og faktisk var det også lige præcis dét, vi var taget til Oxford for at opleve. Læs mere
”At rejse er at leve” – det var go’e gamle onkel H.C., der engang sagde disse bevingede ord, og det er ganske vist. Manden har helt ret, sikkert både dengang og absolut også i dag, ja, faktisk så meget, at sætningen efterhånden er blevet brugt så ofte, at den næsten henhører under kategorien udjokket kliché. Læs mere
