Det mellemamerikanske land, Guatemala, er især kendt for sit farverige kunsthåndværk, der ofte er håndlavet af den indfødte befolkning i højlandet, men landet byder også på fascinerende kolonistil, storslået natur og øde beliggende ruinbyer fra for længst forsvundne civilisationer. Læs mere
Rent tilfældigt får jeg øje på et af Guatemalas Unesco-steder – mayaruinen Quiriguá. Landet har tre områder under beskyttelse af FN’s afdeling for bevarelse af verdens kultur – og naturarv og da jeg opdager Quiriguá har jeg allerede set de første to steder – nemlig Tikal og byen Antigua. Faktisk så befinder jeg mig i Antigua, da en djævel pludselig farer i mig, om at opleve landets tredje Unesco-sted. Og når jeg får en idé, så skal den pine død gennemføres – men den lille mayaruin oppe nordpå, er ikke helt nem, at få på listen over personligt oplevede Unesco-sites. Læs med her, om alle mine genvordigheder ved absolut, at ville have min nysgerrighed stillet. Læs mere
Artikel
De siges, at være fundet i ældgamle gravkrypter i Mexico og Guatemala først i 1900 tallet og at shamanpræster formentlig har brugt dem som hellige relikvier ved menneskeofringer og healingsritualer. Uhyggelige kranier i glasklart bjergkrystal med hypnotiserende øjenhuler og mystiske egenskaber. På min Mexico/Mellemamerika rejse i 2007 går det pludselig op for mig, at der er blevet fundet et krystalkranie i en mayaruin i Belize i 1926. Jeg beslutter at gå i fodsporene på de gamle krystalkraniejægere i en afsidesbeliggende landsby i det tidligere Britisk Honduras. Da jeg begynder at grave i historien finder jeg snart ud af, at fænomenet er langt mere omfattende og kompliceret end forventet, og at der findes adskillige mystiske teorier om disse krystalkranier. En tankevækkende beretning med få beviser og flere spørgsmål end svar. Læs mere
Så er jeg ankommet til Guatemala City igen, og har puttet mig på et hostel ca. 600 m væk fra lufthavnen. I morgen går det løs mod Miami kl. 8.00 og med lidt held videre mod Europa. Synger unægteligt på sidste vers her i Mellemamerika, men sidste opdatering skal i nu ikke snydes for. Desuden er der sket en hel del den sidste uge, som jeg gerne vil fortælle jer om. Jeg tog jo med Tica bus fra San Salvador sidste uge d. 26. feb. kl. 5.30 om morgenen fra et kontor i den mest skumle del af byen. Læs mere
Lige lidt tanker og overvejelser omkring min rejse her til sidst. Det har afgjort været en fantastisk tur, nok en af mine bedste nogensinde. Alle rejser er fantastiske, men den her hører til i den absolut gode ende af skalaen. Det har været den længste backpacker rejse nogensinde, og den længste tid jeg nogensinde har opholdt mig i Latinamerika. At rejse gennem 8 lande sætter unægteligt det hele i perspektiv, ikke mindst fordi man så tydeligt kan se og mærke forskellen på de forskellige lande. Og der er enorm stor forskel. Jeg har nu passeret mit 45. land og har dermed føjet 10 nye lande til listen siden min indmeldelse i De Berejstes Klub i juli 2006. Det er et resultat jeg er ganske godt tilfreds med. Mit mål er at have rejst i 50 lande inden jeg fylder 40 år. Det skulle nok kunne lade sig gøre. Læs mere
Min bus mod Tikal går kl. 7 om morgenen, så jeg er ude af fjerne før den slemme har fået sko på. Det er en meget flot dag rent vejrmæssigt, og køreturen mod Mayaernes gamle ruinby er rigtig smuk denne morgen. Vi køer langs med søen og igennem små landsbyer. Det hele er smukt og romantisk, lige indtil vores bus bryder sammen med en underlig hakkende mislyd i motoren. Vores tålmodige chauffør prøver at få liv i dyret flere gange, men jo flere gange han prøver, jo mere høj bliver hakkelyden, så han må opgive til sidst. Vi er strandet i en lille flække, men egentligt meget hyggelig. Her nusser hønsene rundt og ungerne ser nysgerrigt til. Vi skal vente på en ny bus fra Santa Elena og der kan godt gå noget tid. Læs mere
Jeg er lidt bagud med at skrive dagbog, så følgende tekst er fra 7. november 2007.
I dag fik jeg booket billet til Tikal til dagen efter. Det er hovedårsagen til jeg overhovedet er i Guatemala, det er for at se mayaernes gamle ruinby. Men det blev også dage hvor der skete en held del mere, som jeg slet ikke havde regnet med. Sådan er det jo at rejse, det er det sejeste ved det. Jeg gik ind på min efterhånden staminternetcafe og fik svaret på alle hængepartier af mails osv. Jeg sidder der i meget lang tid og er da jeg rejser mig helt stiv i kroppen. Fyren der har internetstedet griner lidt af mig, og så falder vi jo selvfølgelig i snak. Læs mere
Så er jeg ankommet til byen Santa Elena i Guatemala i går eftermiddags. Men først lige den sædvanlige opdatering:
Jeg endte med at bliver rimelig gode venner med Belize City, selvom det lige tog noget tid. Det var en af de byer, hvor man lige skal prøve at se lidt ned under overfladen. Hovedgaden Albert Street var et rent studie i menneskeskæbner og ikke mindst gamle amerikanerbiler. Læs mere
