Kortprosa, Saxos Forfatterskole
Pernille havde meldt sig til et meditationskursus; vel egentligt allermest, fordi hun kedede sig gudsjammerligt. Der var gået rutine i hendes hverdag og hun græd indvendigt.
De andre kvinder sad i en rundkreds, da hun kom ind i lokalet. Læs mere
Kortprosa
Det er en mørk onsdag eftermiddag omkring kl. 17 i februar 2006 – helt nøjagtigt d. 1. feb. husker Jørgen. Han er på vej hjem til hans og hustruen Hannes hus på en stille villavej i udkanten af Vejle. ”Det er en dag som alle andre” tænker han, da han svinger rundt om gadehjørnet. I skumringen lægger han mærke til en kvinde der står på fortovet med en mobiltelefon. Han kender knapt nok Else deres nabo – som det viser sig at være, da han kommer tættere på. Læs mere
Kortprosa
De havde vidst det lige fra allerførste færd, at de elskede hinanden højt og ville være sammen for altid. Men de vidste også hvor umulig deres kærlighed var og hvor meget de ville skulle kæmpe for at få lov tilbringe resten af livet sammen. En kærlighed som deres omgivelser gjorde alt for at spolerer. Læs mere
Kortprosa (tekstmosaik)
Den lille Inupiat-bosættelse Barrow i det nordlige Alaska er et af verdens alleryderste endestationer og forposten til Nordpolens enorme ismasser. Gennem historien har mange besøgt og slået sig ned i byen ved verdens ende, og området er rig på kultur og mytiske overleveringer fra en svunden tid. Læs mere
Kortprosa
De sidder i satinssaronger på sivmåtterne og bliver velsignet af Brahminen, mens Gamelanmusikken synger som engle i det fortættede tropiske mørke. Hun vender blikket mod ham og noget sker i hendes hjerte. Han sidder ved siden af hende med riskorn i panden og bougainvilleablomster bag ørerne som en ung hindugud. Så guddommelig smuk og fin med de sorte krøller i nakken, brune øjne og ansigtstræk som en klassisk broncestatue. En sælsom duft af indisk røgelse blander sig med jasminparfume, og følelserne eksploderer i den fløjlsbløde kulsorte balinesiske nat. Læs mere
Kortprosa (vignetportræt)
Vignetportræt (lokalitetsportræt)
Morgenluften er kølig og klar da toget sætter sig i bevægelse fra stationen i Cusco. Der er fyldt med mennesker, og stemningen er overstadig og forventningsfuld. Det tager lang tid at komme ud af byen. Frem og tilbage går det, sådan kommer man op i højderne – vha. serpentinermetoden. Vi er på vej mod Km 82 stenen, hvor et af verdens mest kendte vandreture starter. Inkastien mod ruinen Machu Picchu i Andesbjergene i Peru. Sceneriet er intet mindre end storslået, da vi kører gennem kløften langs den brusende Urubambaflod mod det lille trinbræt ”in the middle of nowhere” hvor vi skal af og starte på 4 dages vandretur. Læs mere
Kortprosa
Han står midt på fliserne foran scenen en kølig, klar og solgylden eftermiddag i september. Diskret i sin tilstedeværelse uden at gøre væsen af sig, men han skiller sig alligevel ud fra de få fremmødte. Han vipper lidt med foden i takt til musikken, mens han tankefuldt holder en rygende smøg i mundvigen og ryster asken af med et knips med hånden. Hans lyse cowboyhat med brunt læderbånd er en meget elegant model med et hulmønster rundt om den stilfuldt svungne puld. Læs mere
Kortprosa
Jeg befinder mig i Meridá – hovedstaden i delstaten Yucatan i Mexico. I Lonely Planet har jeg fundet et hotel som jeg helt sikkert mener, vil være hittet – sådan ser det i hvert fald ud på papiret – men jeg skal da blive grundigt meget klogere. Hotel Latino ligger i en stille sidegade i et roligt kvarter, og jeg helt overbevist om at min rolige nattesøvn er sikret. Men som med så meget andet bliver man jo klogere for hver dag der går! En halvsnusket hotelfatter viser mig mit hummer, og da han åbner døren pulser en hel sværm af myg ud inde fra værelset. Nåh ja det går vel over tænker jeg jo naivt, rummet er billigt og det er jo ikke just Hilton man får for 10 USD. Læs mere
