Novelle

Dynen er klam af sved, hvert lille fiber i hendes krop sitrer, mens hun febrilsk prøver at få fat i virkeligheden igen, og famler efter vækkeuret der med sine selvlysende tal viser 2.36. Det tætte mørke indhyller rummet, og stueuret på væggen slår sine taktfaste slag. Sofapuden lugter velkendt og alt er, som det plejer i den virkelige verden. Langsomt og med tilbageholdt åndedræt kommer hun til sig selv igen, og gyser stadig over den indre film, der lige har kørt over hendes sinds biograflærred. Det evige mareridt. Læs mere →