Når jeg går mit fotoarkiv igennem, sniger der sig en hel del julebilleder ind – i særdeleshed krybbespil i alle mulige afskygninger og eksotisk pyntede juletræer, der er totalt modsat vores nordiske opfattelse af jul med sne, mørke, hygge og stearinlys. Forklaringen er, at jeg i en årrække har holdt jul i enten Australien, Latinamerika eller andre steder, hvor det er højsommer og solen skinner fra en skyfri himmel d. 24. december. Læs mere
Jeg er havnet i den mest dødssyge situation. Jeg er strandet ude på Ometepe øen sammen med sådan ca. 4 – 500 andre rygsæksrejsende pga. stærk storm. Al færgetrafik er indstillet – i hvert fald indtil i morgen! Men heldigvis kan jeg da nu slå tiden ihjel på internetcafeen med at skrive travellog, så i kan få endnu en beretning fra det her halvbesværlige land. Men lad mig først opdatere, selvom det kun er et par dage siden jeg skrev sidst.
For et par dage siden fandt jeg selv den sædvanlige gule skolebus og tog med den til en by der hedder Altagracia. Byen er den anden største på øen, og ikke særlig stor. De største attraktioner i byen er museet og deres kirke hvor der udenfor står nogle eksemplarer af øens specielle petroglyffer. De mindede mig lidt om Fuglemandsfigurerne på Påskeøen, selvom der nok ikke er nogen forbindelse. Læs mere
Nå så blev det 2008 – selv her over i Mellemamerika – og ude på den her lille ø hvor jeg befinder mig lige nu. Men lad mig lige fortælle lidt om hvad der ellers er sket i de sidste dage.
Jeg var et par dage i byen Masaya efter jul, og havde et par sjove oplevelser, som jeg måske knapt havde forestillet mig skulle høre julen til. Først prøvede en ældre mand at sælge to halvstore pattegrise til mig på busholdepladsen. Han insisterede at jeg simpelthen ikke kunne leve uden to lyserøde grise, selvom jeg takkede høfligt nej tak op til flere gange. Det var ret sjovt, mest fordi jeg kunne se på hans ansigtsudtryk at han morede sig kosteligt over sådan en dum turist. Læs mere
Så er jeg kommet lidt længere sydpå fra Managua til en by der hedder Masaya, indtil nu et hyggeligt sted og med et sødt værtspar på det hostel jeg bor, men først lige opdatering fra julen, som jo er noget anderledes her end i DK.
Lillejuleaften d. 23 dec havde jeg bestemt mig for at tage de ca. 20 km ud til Stillehavet fra León. Det var første gang på rejsen jeg skulle se Stillehavet, selvom jeg selvfølgelig har set den masser af gange, er den lige overvældende hver gang. Stor, vild, voldsom og med enorme bøger. Jeg fik fundet det marked, hvorfra bussen skulle køre, havde meget sjov med taxichaufføren, som godt nok ikke kunne et ord engelsk, men det endte med at han fik lært at sige glædelig jul på dansk – hvilket jeg syntes var ret godt klaret! Læs mere
Nå der er begyndt at være lidt mere gang i butikken igen. I dag forvildede jeg mig ud i en lille bitte flække langt pokker i vold ude af en støvet, ujævn grusvej uden for lands lov og ret. Jeg var på jagt efter León Viejo – den gamle León by der blev begravet under et tykt lag aske fra den nærliggende vulkan under et vulkanudbrud og jordskælv i 1600 tallet. Først i 1967 fandt arkæologer frem til byen under adskillige lag aske, og så sent som i 2000 fandt man stadig rester af folk der havde forsøgt at finde frem til byen. Læs mere
Nå jeg må til at tage mig lidt sammen til at få skrevet noget, men sandheden er at der er en lille smule stilstand i tingene, det er selvfølgelig ikke helt rigtigt, men sådan føles det lige nu. Jeg er kommet over grænsen fra Honduras til Nicaragua, har været et par dage i hovedstaden Managua og lige nu befinder jeg mig ca. 1,5 times kørsel nord for Managua i en noget mindre by der hedder León. Så det er selvfølgelig løgn og latin at der ingenting sker, men der er måske knapt så meget gang i eventyret som det plejer. Læs mere
