Så er jeg ved at takke af i Baja California for denne gang, og vil lige skrive om de sidste dages begivenheder inden jeg i morgen tager til fastlandet. Lige indtil for 2 minutter siden har travellog været gået ned, så jeg var lige ved at være nervøs for at jeg slet ikke kunne komme i gang med at skrive noget. Sådan er det tit her, det som man planlægger, går sommetider i vasken. Men i det her tilfælde tror jeg nu at der var noget galt på selve travellog siden og ikke med computeren. Den slags sker jo også!
Men opdatering: Den første by som jeg kom til over den mexicanske grænse var Tijuana. Verdens mest besøgte grænseby, og der var da også fuld af turister der skulle opleve Mexico en dags tid. Byen giver også et helt godt indtryk af Mexico, et farverigt kaos og straks kunne man mærke at man var kommet ud af trods alt rolige og velordnede USA. Læs mere
