Min seng er i øjeblikket et stort rod af sokker, rygsæk, tøj, opladere til computer og mobiltelefon, vandflasker og chokoladepapir, og jeg sidder lige midt i al rodet og forsøger at skrive. Det er sådan stort set, som mit liv ser ud lige p.t. I forgårs kom jeg til storbyen Calgary i det sydlige Alberta efter ni dage i og omkring nationalparkerne i the Rocky Mountains.
Lige præcis i dag er det seks år siden, Bo og jeg blev gift i en drypstenshule i Monte Cucco i Umbrien i det centrale Italien – d. 12. juli 2011. Hvordan det gik for sig er lidt af en historie, for hvordan i alverden får man sådan en vanvittig idé, som at ville giftes i en grotte, og hvordan klarer man lige skærene i den forbindelse? Vores bryllup endte med at blive et noget større projekt, end vi lige havde forestillet os, men det er ret sjov at fortælle om her bagefter.
Når jeg hører ordet gletsjer, så forbinder jeg det altid med en enorm lyseblå ismur – flere hundrede meter høj inde i en skinnende blank arktisk bugt med høje bjerge omkring. Man skal som regel sejle dertil i farvande fyldte med isblokke af varierende størrelse, og det er livsensfarligt at komme for tæt på, for man ved aldrig, hvornår gletsjeren kælver og sender en tsunami af iskoldt vand og isstykker på størrelse med et parcelhus efter én.
Rygsækken er så småt ved at være fundet frem og pakket, nye trekstøvler skal indkøbes og danske kroner skal omveksles til canadiske dollars. Jo, jeg er begyndt at tælle ned til min tur til Canada sidst i juni. Der kommer til at ske flere ting i forhold til rejsen til Winnipeg, der ligger i staten Manitoba i det centrale Canada. Da jeg er mangeårigt medlem af De Berejstes Klub, skal jeg jo hvert andet år havde to nye lande på min liste, og fordi jeg ikke fik dét sidste år, skal der gøres noget ved det i år. Mit mål har altid været at rejse i 100 lande.
Her finder du min lande- og territorieliste, hvis du har lyst til at se den.
I forbindelse med en jordomrejse brugte min veninde og jeg omkring fem uger i New Zealand både på nordøen og sydøen, og selvfølgelig skulle vi på vandretur i landets ældste nationalpark Tongariro, der ligger på nordøen syd for byen Taupo og søen af samme navn. Læs mere
Den lille maleriske by Zermatt i Alperne i det sydlige Schweiz danner rammen om et af de smukkeste og mest betagende naturscenerier i Europa. Beliggende i dalen er byen smukt placeret for foden af landets vartegn – den majestætiske bjergtinde Matterhorn. Alle bjergbestigers skræk og verdens farligste bjerg. Med en profil der mest af alt leder tankerne hen på en ond snedronnings slot i en Walt Disney film virker bjerget både frygtindgydende og uhyggelig, men har ikke desto mindre en magisk tiltrækningskraft på bjergbestigere verden over. Adskillige har i årernes løb forsøgt at bestige bjerget – endnu flere har mistet fodfæstet og styrtet i døden fra dens stejle utilnærmelige tinde. Matterhorns dramatiske skønhed vil til alle tider drage, og danne scene for både enorme tragedier og sejre.
De Berejstes Klubs medlemsblad Globen
Indrømmet – jeg trak lidt på smilebåndet da vi hos Namibia Wildlife Resort i Windhoek fik besked om at stille med en lægeudstedt helbredserklæring inden de kunne give os tilladelse til at entre Fish River Canyon Nationalpark. De skulle være sikre på at gruppemedlemmerne var i god fysisk og psykisk form inden vi gik i gang med den 85 km lange vandretur i området! Men jeg måtte bøje mig og ende med at give dem ret – for hvad sker der lige når man sætter fire meget forskellige personligheder med vidt forskellig baggrund og forventninger sammen i en gruppe til at skulle gennemføre en krævende 6 dages trekking/overlevelsestur i et af verdens største kløfter? Læs mere
Jeg har haft rigtig mange problemer med at skrive Travellog på denne rejse, både med at få programmet til at gemme det jeg skriver og med at uploade billeder. Derfor er jeg – også af tidsmæssige årsager begyndt bare at skrive dagbog på papir, og så må jeg skrive det ind på Travellog når jeg igen kommer hjem. Jeg har brugt oceaner af tid på Travellog, og ikke rigtig kommet nogen vegne, så nu har jeg altså taget konsekvensen og holdt op med det. Lige nu sidder jeg tilsyneladende ved en computer der er nogenlunde villig til at samarbejde, så hvis jeg får tid kan det være jeg skriver lidt i de følgende dage – så har jeg jo det mindre at skrive når jeg kommer hjem (og har ligeså travlt). Læs mere
Da jeg var i Vestafrika i 3 måneder i vinteren 2009 tilbragte jeg nogle uger i Mali. Det er et enormt stort ørkenland, meget fattigt og med megen elendighed, men også en af Afrikas mest spændende områder mht. gamle kulturer. Fra hovedstaden Bamako tog jeg sammen med en tysk dame og en fyr fra Italien til Mopti for at opleve Dogonfolket der lever langs en ca. 225 km lang kløft/klippevæg i det centrale Mali. Den italienske fyr og jeg meldte os til et 6 dages trek langs klippevæggen hvor vi skulle besøge små landsbyer hvor tiden synes at have stået stille i århundreder. Læs mere
Juledag – d. 25. dec., det Herrens år 1643 – får den engelske Kaptajn og handelsrejsende William Mynors landkending i sigte på det gode skib Royal Mary. En lille grøn og frodig klippeø dukker frem af disen i det enorme ocean syd for Java i Indonesien. Skibet vælger dog at sejle forbi øen uden at gå i land – men døber den meget passende Christmas Island – Juleøen. Et smukt og fredfyldt lille paradis blev skuet i sørøverkikkerten denne morgen for længe siden – i dag et både landkrabbernes og turisternes uberørte og afsondrede Edens Have – langt fra verdens stress og jag.
