Kunsten at omgås kakerlakker med værdighed

Strand på Tonga

På trods af at jeg gennem årene nærmest har nærstuderet kakerlakkers psyke og adfærd, så har jeg faktisk aldrig nogensinde fået taget nogle billeder af dem, så I må “nøjes” med denne smukke strand fra øen Tongatapu i Stillehavet – befolkningen her kan nemlig heller ikke sige sig fri for at lægge logi til disse forunderlige og hårdføre skabninger, der i tilfælde af en eventuel atomkrig stadig vil være at finde i højt humør efterfølgende. Kakerlakker kan nemlig overleve det meste – det har jeg selv måttet sande op til flere gange. Læs mere

Share Button

Dronning Ingrid under eksotiske himmelstrøg

De Berejstes Klubs medlemsblad Globen

Under min rejse i Vestafrika i vinteren 2009 løber jeg – til min store overraskelse – ind i vores gamle Storebæltsfærge Dronning Ingrid ved havnekajen i byen Cotonou i det lille land Benin. Den gamle Dronning nyder sit otium under eksotiske himmelstrøg som hospitalsskib i den amerikanske organisation Mercy Ships. Hun har fået en ansigtsløftning til 300 millioner kr., er blevet omdøbt til Africa Mercy med det ædle job at sikre lægebehandling til befolkningen i verdens fattigste lande. Rent tilfældigt hilser jeg på en nordisk udseende mand på kajen, der viser sig at være skibets eneste dansker, overstyrmand Lars Kristensen fra Midtjylland. Det bliver til en interessant snak og rundvisning på vores gamle Storebæltsfærge, der nu huser både operationsstuer og dedikerede sygeplejersker. Læs mere

Share Button

Udbryderkongen i Benin

På min rejse i Vestafrika i vinteren 2009 forvildede jeg mig til de to små lande Togo og Benin. Knapt på størrelse med Jylland er de, men med masser af historie. Jeg kom fra Ghana og ind i Togo og blev der nogle dage inden jeg hoppede på en bus til Cotonou i Benin. På vejen tilbage tilbragte jeg så en uges tid i Togo, hvor jeg bl.a. kom i kontakt med en dansk mand som har en skole i Lomé i Togo og havde boet der siden 2000. Læs mere

Share Button

Eventyr i hjertet af Vestafrika, Mali

Da jeg var i Vestafrika i 3 måneder i vinteren 2009 tilbragte jeg nogle uger i Mali. Det er et enormt stort ørkenland, meget fattigt og med megen elendighed, men også en af Afrikas mest spændende områder mht. gamle kulturer. Fra hovedstaden Bamako tog jeg sammen med en tysk dame og en fyr fra Italien til Mopti for at opleve Dogonfolket der lever langs en ca. 225 km lang kløft/klippevæg i det centrale Mali. Den italienske fyr og jeg meldte os til et 6 dages trek langs klippevæggen hvor vi skulle besøge små landsbyer hvor tiden synes at have stået stille i århundreder. Læs mere

Share Button

Mystik og menneskeofringer – på eventyr i hjertet af Vestafrika

Mystik og menneskeofringer - på eventyr i hjertet af Vestafrika

Mystiske ceremonier, menneskeofringer og forunderlige lerstenshytter med stråtag der klamrer sig til den lodrette klippevæg på en uendelig sandslette. I Mali – hjertet af Vestafrika finder man Dogon folket, et af Afrikas mest sofistikerede civilisationer nogensinde – og et synligt bevis på en ældgammel kultur, der stadig lever den dag i dag. Jeg tog med på et 6 dages trek, for at opleve dette særegne folk der har bevaret deres oprindelige traditioner, og bebor et af de smukkeste og mest storslåede naturområder i Afrika.

Solen steger nådesløst da vi trasker af sted ad en støvet jordvej fra den lille by Djiquibombo. Et vildt afsvedet landskab ligger forude og ude i horisonten fornemmer man den flade sandslette udover en flere hundrede meter dyb klippeslugt. Forventningsfulde er vi er på vej mod første stop, landsbyen Kanikombolé. Læs mere

Share Button

Gambia blev Anne Grethes hjertesag

Holstebro Dagblad

Gambia i Vestafrika blev nøglen til et bedre helbred og en meningsfyldt pensionist-tilværelse for Anne Grethe Madsen fra Sdr. Nissum.

”Anna, Anna, Anna” råber en hel flok begejstrede børn i munden på hinanden, mens de på bare fødder piler op på siden af firhjulstrækkeren, da vi kører gennem den lille fattige landsby ad humpede og støvede jordveje under Afrikas stegende sol. Husene er faldefærdige og tagene er af tørre palmeblade. Der er ingen tvivl om at 62 årige Anne Grethe fra Sdr. Nissum næsten har kultstatus blandt de fattige børn i landsbyerne Gunjur og Sambuyang i det sydlige Gambia. Hun har her bygget to skoler og siden 2001 boet i bushen blandt den fattigste befolkning. Men hvem er hun dog, denne bemærkelsesværdige og selvopofrende kvinde? Læs mere

Share Button

Man piver ikke som sygeplejestuderende i Gambia

”Få styr på Reportagerejsen”, Journalisthøjskolen

Stemningen er intens, der er travlhed og et sandt leben på den lille hospitalsstue hvor stålborde med instrumenter, forbindinger og andet sygeplejeudstyr ligger parat. To unge mænd i hvide sygeplejeuniformer gør sig klar til slaget – afslutningseksamen på deres første år som sygeplejestuderende. En sådan scene kunne forekomme på et hvilket som helst sygehus, men her er der 30 graders varme, støv og stegende sol. Vi befinder os Ortopæd-kirurgisk afdeling på Gambias største hospital Royal Victoria Teaching Hospital i hovedstaden Banjul. Læs mere

Share Button