Tre dage i Prag

Tekstanalyse

Teksten hedder “Tre dage i Prag” og er skrevet af Naja Marie Aidt i 1991. Teksten er opdelt i 6 mindre afsnit. Den handler om to personer, en kvinde og en mand på et hotelværelse i Prag. Teksten indeholder en del beskrivelse af de to personers sindstilstand og udseende. Kvinden er beskrevet som slank/tynd ” rygradens benede strækning træder hårdt ud af ryggen”, og kindbenets markerede punkt, der spænder huden op. Ellers beskrives mest at hun sover, og hvordan hun ligger i sengen. Beskrivelsen af manden går mest op i hans tanker og sindsstemning. Miljøet er et nusset og nedslidt hotelværelse i Prag.

Rent tidsmæssigt får vi ikke så meget at vide. Der er anvendt sætninger som “enestående øjeblik”, “for en time siden”, “mens årerne går” og “han kan ikke huske hvornår han sidst har sovet”. Disse ord tyder på en diffus tidsfornemmelse. Manden i teksten virker som om han har mistet tidsfornemmelsen for en tid, alt flyder sammen for ham. Hændelserne kunne godt foregå i samtiden, men da der ikke er nogen decideret angivelse af tid i teksten, kan den stort set være eviggyldig i hvert fald indenfor nutiden.

Som sagt beskrives mandens tanker og sindsstemninger. Hans dårlige samvittighed, frustration og forvirring vel også. For mig at se handler teksten i hovedtræk om at de to personer i teksten har været i seng sammen for en time siden. Måske er kvinden prostitueret, de kender i hvert fald ikke hinanden særlig godt. Grunden til at jeg tror at hun er prostitueret, er at der i linje 72 – 73 står “at den fuldkomne kærlighed ikke kan eksistere blandt ufuldkomne”. Måske er hans følelser løbet af med ham og han er blevet forelsket i en prostitueret, eller også har han lige mødt denne kvinde ude i byen, og de er blevet stormende forelskede. Linie 27 beskrives at “Prag forsvandt i tonerne fra den vældig passion”, dette tyder på en pludselig opstået forelskelse og betagelse.

De to går som sagt i seng sammen, hun virker bagefter afslappet og tilpas, hvorimod han overvældes af forvirrende og modstridende følelser. Han og gud ville have forsvoret at det kunne ske efter al den tid. “Det tager livet af mig” og han indser rystende at det er hændt. Man kan ligefrem føle hans frustration. For mig lyder det som om han er blevet overrumplet og forført. Han lyder til at være dybt såret, og at have forsvoret at han aldrig skulle åbne sit hjerte for nogen kvinde igen. “At han skulle lukke nogen derind, hvor han ikke selv ved hvad der er”. Han har helt klart været bange for at opleve kærligheden igen. Hans hjerte har været lukket med en kæmpehængelås, for at undgå at blive såret og forført af sine følelser.

Nu er han så alligevel plumpet i, han har måttet sande, at hun har fundet vej til hans inderste. Han har ladet sig forføre, og er nu bagefter ved at blive opslugt af dårlig samvittighed. Han føler sig nøgen, hun har været i stand til at bore sig derind hvor det gør mest ondt. Nu er han så rædselsslagen for at hun skal forgifte ham. Og hvad skal han gøre, måske har han forelsket sig i en luder. Helt sikkert er det, at det er en pige fra et andet land og det må han til at forholde sig til. Hvad med fremtiden osv. Han er formentlig kun i Prag i de tre dage som overskriften angiver. Hun har brudt igennem hans iskolde sind og han er panikslagen. Han er ikke i stand til at sige farvel til hende, hun har gjort noget ved ham. Det første afsnit i teksten mener jeg kan fortolkes som det forhold, manden i teksten har haft til sin ekskone. “Et tindrende, frostklart landskab mellem dem”, det virker som om der har været kulde og klarhed mellem dem.

De har måske levet sammen i årevis, lært at leve med hinandens særheder uden at føle noget specielt. “Mens årerne har afløst hinanden” kan afspejle årrækken de har været sammen, håbløsheden og intetheden. Depressionen har sat sig i kroppens faldende linjer. De har ikke haft et varmt og rigt kærlighedsliv, han er endda gået ud af forholdet med angst, følelseskulde og frustration. Men pludselig møder han kærligheden i dens rendyrkede form i Prag og overrumples totalt. Hans følelser er på højkant, både hans fysiske og psykiske tilstand er mærket heraf. Han er et nervevrag der “ryger med jernlunger” og “har belægninger på tungen”. Han tænker også “det her tager livet af mig”. Samlejet beskrives meget følelsesladet og i poetiske vendinger næsten som englesang. “Den vældige passion, der vældede ud af deres struber – så ømt, så voldsomt”. Linie 44 beskrives is der smelter, igen kan det overføres til det is bjerg, han går rundt med i brystet.

Disse to mennesker har altså mødt passionen til fuldkommenhed. Hun virker til at bevare roen, mens hans tanker til slut er ved at nærme sig noget desperat. Han kan ikke klare at tænke på at skulle forlade hende – “brevene vil ikke være nok”. Den allersidste sætning i teksten kan fortolkes som en desperat tanke om selvmord. Når de ikke kan fa hinanden i livet, må de fa hinanden i døden. Det er en Romeo og Julie historie i 90’er udgave. De er et elskende par som ikke kan fa hinanden i det jordiske liv – derfor begynder han i sin desperation at overveje selvmord som den eneste udvej. Det ville være den klassiske historie, om det elskende par der bliver fundet døde på et hotelværelse i hinandens arme. Han aner simpelthen ikke sine levende råd. Han har fundet en dyrebar skat som han ikke vil miste lige meget hvad. Det er kærlighed mod alle odds.

Endelig kan det rent faktisk være at manden i teksten er sin kone utro med kvinden i Prag. Første afsnit afspejler følelseskulden til den kvinde som kan lyde som hans kone. Linie 60 til 63 lyder som om at han har noget at tage hensyn til derhjemme, og “vi har begge vores at passe på” kunne tyde på at de hver især har familie. At han tænker “jeg er jo ikke 25 år længere, slet ikke 17” lyder som en midaldrende mand. Ægteskabet derhjemme knirker, derfor er han taget væk fra konen og er plumpet i med denne fremmede kvinde. Han virker flov og led ved sig selv, men er samtidig enormt følelsesmæssigt frustreret fordi han har fået nogle følelser i klemme ved at være sammen med denne udenlandske kvinde.

Temaet i teksten er utroskab, skilsmisser, følelseskulde og modstridende følelser. Hvis man ser på hvornår teksten er skrevet – i 1991, så kam man straks udlede nogle ting. Firserne var præget af økonomiske nedture, “fattigfirserne” har ikke faet det navn uden grund. Det var en periode med økonomisk depression og deraf mange forliste ægteskaber. Manden i teksten har formentlig haft brug for at slippe væk fra alle problemerne. 90’erne var ligeledes præget af en del skilsmisser, og zapperkulturen i kærlighedslivet holdt sit indtog. Det var en “brug og smid væk” kultur, og forbrugerismen havde et fast tag i folk.

Teksten og budskabet kan forstås på flere måder, der er både følelseskulde og følelseshede i den. Følelseskulden var nok karakteristisk for firserne og et stykke ind i halvfemserne. Men senere i det sidste årti, begyndte man at ane en anden tendens. Nemlig en tilbagevenden til den ægte kærlighed, romantikken, troskaben og kernefamilien. Stabiliteten var kommet tilbage, man begyndte at gifte sig igen og at holde fast i de bløde familiære værdier og traditioner. Det var igen kommet på mode — og legalt at forelske sig og udtrykke sine følelser.

Et andet aspekt som også kan ses i historien, er at det er sket en øget rejseaktivitet. Man begynder at søge nye græsgange og forelske sig i folk fra andre kulturer. Blandede ægteskaber kom ind i 90’erne som følge af mere rejseaktivitet og større kendskab til andre kulturer. Men omvendt gav rejserne også anledning til en anden kedelig tendens. At europæiske mænd tog til andre lande, specielt Østeuropa og Fjernøsten for at købe sig til kærlighed og sex.

Teksten lyder på nogle tidspunkter som noget prostitutionsagtigt. Bl.a. foregår det på et snusket hotel i Østeuropa, og linje 68 – 69 “dryppende vandhane og tandglas der ikke uden grund lugter af Whisky”. Set fra dette synspunkt er der lidt “svedig ildelugtende langturschauffør” over hele scenen. Der hvor den romantiske kærlighed i teksten så kommer id, er selvfølgelig der hvor man begynder at forholde sig til, at selv en stinkende langturschauffør kan indeholde varme følelser og blive forelsket. Teksten virker på mig som en sammenblanding af noget Romeo og Julie og med et stænk fuldemandssnak og utroskab. Jeg tror, at manden i teksten står i et gevaldigt dilemma, hele teksten er et stort dilemma. Det handler om kærlighed, tabt som vundet, angsten for kærligheden og manglen på samme, og ensomheden som desværre også var karakteristisk for 90’erne. Temaet er skønheden på det himmelske og jordiske plan og ikke mindst verdens og tilværelsens uretfærdighed.

Hvis man forstår teksten på den måde, at manden er sammen med en luder, kan man begynde at tale om zapperkulturen igen. Man er aldrig tilfreds med den samme, der er hele tiden problemer, når man er sammen med den samme i for lang tid. Kort sagt skal man kunne tilpasse sig hele tiden, være parat til omstilling. Man bryder op konstant. Vi blev i 90’erne opdraget til hele tiden at være dynamiske og til at gøre fremskridt.

Vi lever i en verden og i et samfund der hele tiden er i eksplosionsagtig udvikling. Jeg tror at “Tre dage i Prag” skal vise at vi ikke må glemme kærligheden i verden, til hinanden og til os selv. Vi skal passe på med at lade os rive med af udviklingen og blive følelseskolde robotter, der bare blindt følger med. Vi må gøre oprør.

Share Button