Man skal være en mere end almindelig hård sjæl, hvis man ikke bliver dybt berørt og får en klump i halsen, når man oplever performancekunstner Simone Aaberg Kærns film og billedudstilling om hendes farefulde tur i et lille Piper Colt propelfly fra Lille Skensved til Kabul i Afghanistan, som har kørt på Kunstmuseet Aros i Århus fra d. 7. august til 5. oktober 08.
Det første der fanger ens blik er det lille rød/hvide veteranfly fra 1961 med Anders And figuren Rip der festligt er ophængt i museets midtergang og ledsaget af diverse lydeffekter. Simone Aaberg Kærns udstilling består af to dele, udstillingen Open Sky og filmen ”Smiling in a Warzone”: Udstillingen viser en række fremragende fotografier og effekter fra rejsen til Kabul. Hele den ene gavl i lokalet er et fotografi af afghanske mænd foran flyet, fotografier af landskaber og mennesker i Tyrkiet og Afghanistan, et stort landkort sammensat af en masse små, med ruten markeret, forskellige effekter, og en model af skuldermærket Freedom Fighters. Et ekstra lille kuriosum på udstillingen er et klip fra filmen ” Burkas on bikes” fra foråret 2003, der viser afghanske kvinder der cykler i deres Burkaer.
Filmen ”Smiling in a warzone” er den 78 minutter lange dokumentarfilm af instruktøren og fotografen Magnus Bejmar, der blev resultatet af Simones fantastisk modige projekt og drøm om at flyve til Kabul, og give den unge pige Farial – der drømmer om at blive jagerpilot – en tur i sit fly over hendes by. Simone lander 97 dage og ca. 6000 km efter starten fra DK, i Kabuls internationale lufthavn, finder Fariel på hendes skole og giver hende en flyvetur. Filmen er eminent optaget og især spiller lydeffekterne en stor rolle både på udstillingen og under filmen, f.eks. flylarm og lyden fra et bønneudråbertårn, som er med til at levendegøre det hele.
Man sympatiserer øjeblikkeligt med Simone og hendes poetiske påstand om at himlen er til for alle trods krig og ufred, og at hende og hendes lille Bedstemor And flyver nok skal klarer skærerne. Hun er i den grad en engel, der med sit milde og vindende væsen stædigt klarer sig gennem strabadserne og ikke tager et nej for et nej. Filmen er fuldt fortjent nomineret til en Emmy og blev senere solgt til engelske BBC.
Filmen er både rørende og poetisk, og man kan nemt drage paralleller til den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry’s historie om ”Den Lille Prins”, der må gå så grueligt meget igennem inden han når sit mål. Simones offervilje, charme og livsglæde går igen gennem hele filmen og som hun siger; at flyve sit eget fly er som at ”have en smilende sol i maven”. Man går derfra med tårer i øjnene, og en fornemmelse af at miraklernes tid absolut ikke er over endnu.
