Uxmal og Kabah

Så er jeg igen kommet til en ny by, denne gang er jeg tilbage ude ved kysten igen ved Det Caribiske hav. Tulum er en rigtig turist by, lidt i stil med Playa Del Carmen, men her er lidt forskelligt at se på i omegnen, så det gør faktisk byen til et hyggeligt lille sted.

Men lige lidt opdatering:

Noget af det jeg elsker allermest ved Latinamerika er alle de sjove påhit de altid har – noget som vi som danskere lige skal tænke lidt nærmere over. Tag nu f.eks. her i mandags:

Søndag nat gik man over til “vintertid” her i Mexico, hvilket i vil også har gjort i DK. Problemet var bare at ingen havde fortalt mig det, så jeg kom da godt nok op fra morgenstunden, men det kom der flere skægge episoder ud af. Det hele var lidt forstyrret mandag morgen, ikke mindst mit biologiske ur. Klokken var blevet sat 1 time tilbage, så kl. 6.30 var jeg bare klar!

Jeg gik ud på Plazaen ca. kl. 7.45 og fik det sjoveste skue at se. Kl. ca. 7.50 dukker et militærorkester op midt på torvet. Jeg har sat mig ned for at vente på bussen ud til de mayaruiner der er på dagens program i dag. Bussen skal komme kl. 9, og da jeg ligesom pludselig har fået en time forærende, har jeg masser af god tid. Det førnævnte militærorkester dukker altså op i stiveste puds. De er shinet op i uniformer med hvide nystrøgne skjorter med guldkvaster og guldbånd over skuldrene, ordener, stortromme, bækkener, trompeter og hele tjavsen. I fuldt honnør gik de Plazaen rundt i stiveste gang som var det fra den rode plads i Beijing – i 20 minutter. Så forsvinder de ind i deres busser og et enkelt militærkøretøj og kører igen. Hvor totalt komisk!

Ja ikke så meget orkestret og al den stillen an, men en mandag morgen kl. 7.50 – ærlig talt! Det er en af den slags urkomiske situationer, som man som dansker i Latinamerika kan syntes er helt skørt og temmelig malplaceret. Men alting har afgjort en dybere betydning og det hele er bestemt i skønneste orden. Ikke desto mindre en af de situationer, der kan få smilet frem hos en. De Latinamerikanere er bare noget for sig. Det er en del af charmen!!

Jeg skulle i dag ud at se på ruinerne Uxmal og Kabah. Det blev helt sikkert en oplevelse. Jeg er ved at have set en del mayaruiner efterhånden, de er alle sammen bygget efter nogenlunde samme princip og har i de fleste tilfælde stort set den samme betydning og alligevel er de meget forskellige. Uxmal minder lidt om Chichén Itzá, men har afrundede hjørner i hovedpyramiden, hvilket næsten fik den til at virker endnu mere imponerende. Chichén Itzá er trappeformet med skarpe hjørner. De har efter al sandsynlighed været en del sværere at bygge med afrundede hjørner end med kantede. Uxmal har rigtig mange flotte hieroglyffer og indgraveringer i stenene med mayategn og forskellig betydning, hvilket gør den kunstnerisk meget flot. Men både Chichén Itzá og Uxmal er hver især imponerende med hver deres specielle særpræg.

Kabah er noget mindre, men har bl.a. “Maskernes palads” – et tempel med over 300 masker indhugget i stenene af bl.a. Chac (regnguden), samt en slange med fjer, som begge havde stor religiøs betydning for mayaerne. Jaguaren spillede også en central rolle i maya-mytologien, så den ses også tit afbilledet. Po de forskellige boldbaner hvor man spillede det rituelle boldspil, kan man tit se billeder af spillerne og hver holds leder (ham der blev ofret til regnguden efter spillets afslutning). Langt de fleste tempelområder jeg har set indtil nu har også alle haft områder med templer hvor søjler har indgået i bygningen. Disse er også tit dekoreret med Mayategn og hieroglyffer.

På turen ud til templerne kom jeg til at snakke med en fyr fra Bogotá i Columbia. Meget sydamerikansk at se på, men han havde boet over 30 år i London, så det traditionelle latinamerikanske gentlemanship var lidt gået af ham. Han var blevet meget europæisk. Han var altså en flink fyr, man kan bare ret tydeligt mærke på folk når de har boet i et andet land i mange år og har fået noget andet input og indflydelse fra en anden kultur. Deres oprindelige væremåde og nationalbevidsthed begynder at blive fortyndet og blive blandet op med det nye lands. Fyren her virkede i den grad britisk. Han var på vej til Bogotá for at besøge sin familie og havde lige nogle dage i Mexico. Vi kom til at snakke om Columbia. Han var godt klar over at mange rejsende viger tilbage for at besøge Columbia, fordi man hører så mange vilde historier derfra om kidnapninger osv. I hvert fald blandt lægfolk har Columbia et noget blakket ry. Men som han sagde, han var ganske overbevidst om at der sker flere kriminelle handlinger i Mexico end i Columbia. Men har et sted først fået et dårligt ry, er det svært at ændre på det. Det bliver ved med at hænge ved.

Jeg kunne godt tænke mig at opleve Columbia – om det virkelig er så slemt som der påstås! Han fortalte også at han havde mødt et par rejsende, som var blevet så vilde med Columbia at de var blevet der i 3,5 md. De var kommet ind sydfra fra Equador, fra den grænseby hvor jeg var 2004, og havde ikke haft nogen problemer overhovedet. Tankevækkende! Men den slags historier om at folk falder pladask for Columbia hører jeg faktisk engang imellem. Colombianerne skulle være et meget livligt og farverigt folkefærd, og den almindelige colombianer kan jo ikke gøre for at landet er korrupt og fyldt med narkokarteller og andet i den mindre fede ende af skalaen.

På vejen tilbage fra Uxmal begyndte det at regne helt vildt. Det regnede fuldstændigt vanvittigt, så det endte med at vinduesviskeren på bussen brød sammen med en skrabende lyd til følge. Den sad bare og hang i et stykke metal og skrabte mod ruden. Vejene stod under vand og det lynede og tordnede helt vanvittigt. Vejret kan blive helt ustyrligt i den centrale del af Yucatan. Men det er også fladt, vådt, grønt og hedt lavland, så alt trives på livet løs. Både regn og myg har kronede dage.

Det med myggene har jeg måttet sande ikke kun er aktuelt på et halvsnusket hotel. Omkring ruinerne hvor omgivelserne nærmest er regnskov trives myggene også som blommen i et æg, så efter Uxmal og Kabah lignede jeg endnu mere den berømte skoldkoppeepidemi. Kæmpestore røde plamager på arme og ben, en kløe så jeg var ved at få kuller og bare udsigt til flere bid om natten. Så noget måtte der gøres!

Jeg endte endnu engang op nede på apoteket og fik denne gang Antihistamin til at tage hver 4. time og en Autan spray til at sprøjte på til nat. Det har hjulpet nogenlunde, men jeg var nødt til at komme væk fra det klima hurtigst muligt. Det er som om luften nærmest stor stille i det centrale Yucatan, der er bare myg i hobetal, og de nægter at lade en være i fred. Jeg frygter lidt hvordan det vil gå længere sydpå. Tikal ruinen som jeg skal besøge i lavlandet i det nordlige Guatemala ligger også ude midt i regnskoven, men jeg må prøve at tage mine forholdsregler. Belize er også hed og vådt lavland, så jeg må se hvordan det kommer til at gå. Den der med at lægen velmenende siger at man skal undgå at blive stukket, det er håbløst at efterleve, som at hoppe i havet og håbe på at man ikke bliver våd – det er ganske enkelt UMULIGT!

I går kom jeg så til Tulum der ligger ved havet. Luften står knapt så meget stille her som inde på halvøen, og her er ikke så mange myg. Desuden er der en lun brise fra et turkisblåt hav. Jeg har været ude at se på Tulum ruinen i dag. Nok den mayaruin jeg har set indtil nu der har været flottest placeret. Den ligger helt ude på klippekanten ude ved havet. Utrolig smuk i en park med palmer, gangstier og ruinkomplekset ligger flot placeret på en klippetop. Tulum betyder mur på mayasproget. De kaldte også ruinen for Zuma der betyder morgengry. Templet ligger ret udsat og har da også gennem årerne været igennem adskillige tropiske orkaner fra Det caribiske Hav. Har for øvrigt lige hørt at der har været en tropisk orkan inde over Hispaniola, altså Den Dominikanske Republik og Haiti, men det er nu ikke noget man har kunnet mærke her overhovedet.

Jeg bor i øjeblikket på værelse med en fyr fra Israel og en fyr fra Spanien. Han fra Spanien var jeg pænt tæt på at dø af grin over i aftes. Han vil så gerne snakke, og han kan ikke bare et ord engelsk. Han snakker og snakker i et tempo der er mere end hæsblæsende og han taler jo selvfølgelig spansk fra Spanien og det er ikke specielt nemt at forstå. Han er oppe fra Baskerlandet ved Bilbao i Nordspanien, og det gør det vist ikke bedre. I går udviklede vores samtale sig til “Gæt og grimasser” og vi var begge to flade af grin. Det tog ham flere minutter at forklare et eller andet, som jeg ikke anede hvad var. Jeg prøvede at spore mig ind på hvad søren det var han snakkede om, til sidst gik han udenfor og kom ind med et æg udefra aftensbordet. Nøj hvor jeg grinede – et æg! Hvem kunne dog fatte det. Det var så sjovt! Det var en parodi uden lige! Det er det sejeste at møde nye mennesker, men sproget er nu engang det vigtigste for en vellykket kommunikation – ellers så bliver det i hvert fald temmelig svært.

Har læst lidt om Belize i dag på nettet og for lidt forskellige informationer. Bliver mere og mere spændt på det land, nogle er vildt begejstrede og andre syntes at det er et voldsomt dyrt land. Andre igen syntes ikke det er noget specielt. Har lige læst om en gruppe mennesker tilhørende Amish sekten der bor i det vestlige Belize i nærheden af grænsen til Guatemala. Amish folket er dem der bl.a. også bor i USA og alle lever som man gjorde i 1800 tallet. De forsager enhver form for moderne ting og hjælpemidler. Går i tøj som i 1800 tallet og lever ligeledes som dengang. Jeg mener at de oprindeligt stammer fra Holland. Lyder helt utroligt at de er i stand til i den grad at ignorere moderne tider og at de overhovedet kan få lov til at leve på den måde. Det kom som en ret stor overraskelse for mig at de også bor i Belize af alle steder. Det må jeg vist hellere prøve at få taget et kig på, når den tid kommer.

Tror da lige at det var dagens vise ord her fra hotte Caribien, jeg vender frygteligt tilbage – hurtigere end i tror!

Share Button